0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Effekt Architects
Visualisering: Effekt Architects

Visualisering af det kommende byggeri, Rolighedsvej Bycampus.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Smadremændene i Frederiksberg Byråd vil bygge en borg med høje, dysterbrune mure

Et nyt bycampus ved Åboulevarden vil ødelægge det grønne kig, der gør velkomsten til Frederiksberg til noget særligt, og klemme en bevaringsværdig bygning inde, skriver professor Martin Zerlang.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Velkommen! Velkommen i det grønne. Velkommen til det grønne Frederiksberg. Velkommen til den veldrevne kommune Frederiksberg.

Det er den venlige velkomst, man får, når man bilende, cyklende eller promenerende ad Ågade bevæger sig ind mod Åboulevarden og byen.

Her får man et langt kig ind i Landbohøjskolens baghave; her smiler blomsterne; her løfter sig buske og træer, og drivhuse giver løfte om endnu mere; her spændes forventningen op til en by med god plads.

Her hedder alle gader veje, fordi der er sørget for god plads med vejtræer og med forhaver foran etageejendommene. For ikke at nævne de mange villahaver, Landbohøjskolens Have, Frederiksberg Have og Søndermarken.

Fra Rolighedsvej til terrorsikret urolighedsvej

Når man bilende, cyklende eller promenerende fortsætter sin tur, kan man ikke andet end opfatte den buede cykelbro, som fører Den Grønne Sti fra Frederiksberg til Nørrebro som en triumfbue.

Privat
Foto: Privat

Martin Zerlang på Den Grønne Sti med udsigt over det omtalte område mod Bülowsvej.

Men det skal blive løgn. Om føje tid vil det grønne kig blive afløst af høje, dysterbrune mure. Smadremænd i Frederiksberg Byråd har forelsket sig i tanken om at skabe et nyt, højt og tæt ’bycampus’ på det åbne område.

Mellem Åboulevarden, Bülowsvej og Rolighedsvej skal der bygges 740 studieboliger, en skole – Prins Henriks franske skole – med plads til 800-1.200 elever og en kæmpemæssig idrætshal, der kan afløse tre mindre haller i området.

Smadremænd i Frederiksberg Byråd har forelsket sig i tanken om at skabe et nyt, højt og tæt ’bycampus’ på det åbne område

Rolighedsvej skal omdannes til en terrorsikret urolighedsvej, Bülowsvej skal i myldretiden omdannes til et trafikkaos, og den, der måtte interessere sig for grøn politik, må forlade Frederiksberg og krydse cykelbroen og tage til Nørrebro, hvor Københavns Kommune med Nørrebroparken har skabt et mesterstykke i grøn bypolitik.

Penge foran liv

At der stadig er liv i planerne om at åbne Åboulevarden og dermed skabe en grøn, klimasikrende kile ind til København, har man øjensynligt ikke taget i betragtning. At man netop har høstet stor ros for et byggeri ved Åboulevarden, som på det fineste har føjet sig ind i den eksisterende kontekst, har man øjensynligt glemt.

Nej, højt skal det være. Højt og massivt og dysterbrunt: en borgmur på op til otte etager skal lukke kigget ind til det område, hvor man indtil for få år siden kunne se Landbohøjskolens køer græsse.

Statens Veterinære Serumlaboratoriums fine, bevaringsværdige bygning vil blive klemt inde i dette borganlæg

Smadremændene vil sige: Vi vil skabe liv, og selvfølgelig vil en skole skabe liv, og 750 studieboliger vil skabe liv, og et større antal familieboliger i det fredede Statens Veterinære Serumlaboratorium vil skabe liv. Jo flere mennesker, jo mere færdsel, jo flere cykler og biler, jo mere liv.

At der så ikke foreligger overbevisende planer for, hvordan dette liv skal sikres, især i myldretiden, er en anden sag. Og sagen er nok, at det ikke er liv, man vil skabe, men penge.

Og de stakkels elever? Hvor de fleste nyere skoler gerne er lave og imødekommende, skal eleverne her vandre op og ned ad trapper, helt op i sjette sals højde. Men selvfølgelig, heroppe kan man måske glæde sig over, at trafiklarmen ikke i samme grad forstyrrer undervisningen.

Bevaringsværdig bygning bliver klemt inde

Hvor man på det øvrige Frederiksberg har dyrket et princip om god plads, gerne en forhave, mellem bygning og vej, vil man med den planlagte massive skole bygge helt ud til fortovet, og samtidig vil man opsætte et 2,4 meter højt sikkerhedshegn, så man også på Bülowsvej og Rolighedsvej vil mærke, at det, som kalder sig bycampus, i virkeligheden er en borg.

Statens Veterinære Serumlaboratoriums fine, bevaringsværdige bygning vil blive klemt inde i dette borganlæg.

Det mærkelige er, at borganlægget som nabo vil få et splinternyt byhus, som står for alt det modsatte: Med adresse på Falkoner Allé, men med facaden ud mod Ågade, ligger nu et byhus, der elegant har tilpasset sig omgivelserne, i stil, i skala, i materialer, i placering. Det hilser høfligt på de smukke nyklassicistiske huse på den anden side af Ågade, Hornbækhus og Linoleumshuset, og med sit mest iøjnefaldende træk, det stejlt hældende tag, sender det et venligt nik ned til sin nabo, børneinstitutionen Falkonergården.

Man kan altså skabe arkitektur i dag. Men hvad gør man på Rolighedsvej Borgcampus? Tja, de fine bygninger på den anden side af Åboulevarden, Bülowsvej og Rolighedsvej vil alle få en nabo, hvor borgherrens budskab er: fuck konteksten!

Velkommen? Fuck dig!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden