0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Sørensen
PR-foto: Martin Sørensen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Simon Aggesen til Autrup: Det vil være en katastrofe, hvis kommunerne ikke kan bruge lokalplanerne til at stille krav til arkitektur

Hvis lokalplanerne fremover ikke kan regulere den arkitektoniske kvalitet, vil det resultere i gennemsnitlig middelmådighed, skriver Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I disse spalter foreslog Lars Autrup, direktør i Akademisk Arkitektforening, for nylig at overføre arkitekturen fra lokalplaner til byggeloven. Det vil være en katastrofe og et alvorligt anslag – ikke bare mod den enkelte kommunes selvbestemmelse i forhold til byens fysiske udvikling, men også mod den arkitektoniske kvalitet, som vi alle efterspørger i vores byer.

Frederiksberg, for eksempel, er kendt for en helt særlig æstetik og arkitektur. Det er ikke kommet af sig selv, men gennem en århundrede lang tradition for stærk regulering af bymiljøet. Frederiksberg Kommune stiller fortsat ekstremt høje krav til byggeri i byen – nybyggeri såvel som ombygning.

Her er lokalplaner et af de allervigtigste værktøjer, fordi de sikrer, at vi kan lægge den arkitektoniske barre der, hvor den skal ligge: tårnhøjt. Og hvis ikke et projekt lever op til det, er vi ikke bange for at sige nej.

Vi vil ikke have begrænsninger

Hvis lokalplanerne ikke længere kan regulere den arkitektoniske kvalitet, så vil en by som Frederiksberg være afhængig af bestemmelserne i en generel byggelovgivning, hvor ambitionsniveauet på landsplan bliver målestokken. Og så er jeg alvorlig bekymret for, at den høje arkitektoniske kvalitet hurtigt kommer under pres, og at resultatet bliver gennemsnitlig middelmådighed.

Planloven har desværre tidligere været tæt på at blive udvandet. Men vel at mærke uden at sætte noget andet i stedet

Så vi ønsker ikke begrænsninger i vores muligheder for at udmønte det høje ambitionsniveau. Snarere ser vi dem gerne styrket. For eksempel ved fortsat at kunne styre kvaliteten via planloven, men samtidig også kunne anvende en styrket byggelov, især fordi ikke alle områder i byen er lokalplanlagte.

Planloven har desværre tidligere været tæt på at blive udvandet. Men vel at mærke uden at sætte noget andet i stedet. Det er ikke mere end fem år siden en tidligere regering havde en planlovsrevision på tegnebrættet, hvor disse muligheder var på vej ud. Developere og investorer så nemlig muligheder for at effektivisere og standardisere byggeriet, uden lokale myndigheders krav til udformningen. Sådan gik det heldigvis ikke.

Mange vil samarbejde

På Frederiksberg ønsker vi ikke færre, men hellere flere muligheder for at sikre arkitekturen. Sikre, at nye projekter kun bliver bygget, hvis de gør byen og miljøet bedre. Og det samarbejder vi med bygherrer og arkitekter om gennem vores lokalplanlægning og byggesagsbehandling. Og heldigvis er der mange af disse samarbejdspartnere, der gerne vil følge med i vores høje ambitionsniveau.

Resultaterne taler også for sig selv. For ganske nylig fik en af vores nye bygninger fem hjerter i Politikens arkitekturanmeldelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.