0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Autrup vil ikke have arkitektur ud af lokalplanen, men: »De meget detaljerede krav til arkitekturen og materialevalg hører ikke hjemme i lokalplanerne«

Lars Autrup ønsker ikke at fjerne noget fra planloven, skriver direktøren for Arkitektforeningen i dette debatindlæg. Han ser derimod gerne en mere projektnær myndighedsdialog. For eksempel i form af en lokalplan, hvoraf det fremgår, at delområder skal underlægges ’en skærpet byggesagsbehandling’.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tak for kommentarerne til artiklen 4. juni på disse sider. Desværre er overskriften af Politiken Byrum vinklet en anelse for skarpt, så lad mig starte med at slå fast, en gang for alle: Jeg ønsker ikke at fjerne noget fra planloven.

Jeg mener, at politikere og kommuner, som offentlig og borgernær myndighed, har et særligt (stort) ansvar for den arkitektoniske kvalitet. Det er på kommunalt niveau, at størstedelen af beslutninger om udformningen, og dermed kvaliteten af vores fysiske miljø, træffes. Det er hovedsageligt gennem lokalplanerne, at myndighedsudøvelsen foregår.

Desværre fungerer den ikke særlig godt i praksis. Dette leder til frustration for alle parter i en byggeproces, herunder arkitekterne. Politikerne føler sig magtesløse, borgerne føler sig overhørte i ’skinprocesser’, og bygherrerne oplever, at sagsbehandlingen er bureaukratisk og omkostningstung.

Lokalplanerne skal leve længere

Derfor vil jeg gøre mig til talsmand for en mere projektnær myndighedsdialog. Det kunne for eksempel være en lokalplan, hvoraf det fremgår, at delområder skal underlægges ’en skærpet byggesagsbehandling’. En byggesagsbehandling med både borgerinddragelse og politisk behandling.

Jeg mener, at vi skal have mere robuste lokalplaner med langt længere levetid.

De skal selvfølgelig tilsikre alle de bebyggelsesregulerende bestemmelser, men samtidig være mere langsigtede og tydeligt indskrive sig i de større overordnede samfundsdagsordener, herunder den grønne omstilling og ændrede bosætningsmønstre. Det handler om miljø, en øget investeringssikkerhed og klarhed om kvalitetskrav gennem langsigtede planer.

Projektspecifikke bestemmelser skal håndteres i byggelov

Der er derfor behov for en ændring af lovgivningen, så de projektspecifikke bestemmelser kan håndteres i byggeloven. De meget detaljerede krav til arkitekturen og materialevalg hører ikke hjemme i lokalplanerne.

Lokalplanerne skal i fremtiden primært bruges til at lægge de overordnede arkitektoniske linjer samtidig med, at de i højere grad skal beskrive, hvilket miljø man ønsker at opnå

Lokalplanernes rammegivende paragraffer egner sig ikke til en detaljeret styring af arkitekturen. Og når de indføres i lokalplanerne, virker de begrænsende for projekternes arkitektoniske udvikling.

Lokalplanerne skal i fremtiden primært bruges til at lægge de overordnede arkitektoniske linjer, samtidig med at de i højere grad skal beskrive, hvilket miljø man ønsker at opnå. I denne forbindelse er det vigtigt, at man politisk fortsat forholder sig til funktioner og volumen – herunder højder, afstande med videre – i lokalplaner og ikke til de konkrete projekter, hvor et givet æstetisk udtryk fastsættes.

Formuler æstetiske principper i arkitekturpolitik

Den konkrete sagsbehandling hører hjemme i byggeloven, og derfor skal den myndighedsmæssige vurdering af arkitekturen flyttes over i byggeloven, bygningsreglementet og de kommunale arkitekturpolitikker.

En byggelov, som også skal varetage almenvellets æstetiske interesser og tilsikre, at den nutidige og aktuelle offentlige interessevaretagelse tilgodeses uden lange lokalplanprocesser.

Kommunerne kan med fordel formulere de konkrete principper for arkitektur og æstetik i en arkitekturpolitik. Principper, som kan bruges i myndighedsbehandlingen og give borgere en indsigt i vurderingsgrundlagene.

Dermed skal den kommunale sagsbehandling i højere grad kunne håndtere et byggeprojekt i en eksisterende lokalplan uden at ændre planen blot ved at forholde sig til det konkrete projekt. Det skal både kunne omfatte offentlig høring (for eksempel 14 dage) og politisk sagsbehandling. Nøjagtig som i dag, blot langt mere målrettet det enkelte projekt og gerne med udgangspunkt i en arkitekturpolitik.

Når det kommer til visualiseringer, som også kommenteres, mener jeg, at projektnærheden skal sikre en mere retvisende sammenhæng mellem det, der gives en myndighedstilladelse til og det, der reelt bygges. Dette gælder både i forhold til arkitekturen, brug af materialer og indpasning i omgivelserne. Derved dannes der et grundlag for en bedre og mere inddragende og gennemskuelig borgerinddragelse.

Myndighedens forvaltning af arkitekturen i de enkelte byggesager kan med fordel håndteres gennem en kommunalt vedtaget arkitekturpolitik, som dels skal være en kontrakt mellem borgere, politikere og forvaltningen, men også udgøre et fagligt grundlagt for kommunen i forhold til at kunne sige nej til konkrete projekter, som ikke ligger inden for den overordnede arkitektoniske linje – og dermed de overordnede æstetiske krav til byggerierne. Derved får borgere, bygherrer og rådgivere klare retningslinjer for kommunens krav.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.