0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Planlægger i Odsherred: Det er let at stille krav på attraktive Frederiksberg. Det ser anderledes ud blot en time fra byen

Bevar lokalplanerne som overordnede retningslinjer, men opret et æstetisk råd, lyder opfordringen fra Titti Donsted, planlægger i Odsherred Kommune, i dette debatindlæg. Særligt kommuner uden for de store byer er bange for at stille krav til bygherre, oplever hun.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Borgmesteren i Frederiksberg Kommune skrev en fin kommentar i Politiken Byrum forleden om vigtigheden af at stille krav til det byggede miljø gennem lokalplanerne.

Det er dejligt med en kommune, hvor politikerne godt tør stille krav til det byggede miljø, har en arkitekturpolitik og faktisk kan se fordelene ved det. Det kan man kun blive glad for.

Men det er også lidt let, når man nu er Frederiksberg, hvor der er god efterspørgsel, og det er attraktivt at bygge. Eller København, Aarhus, Aalborg eller Odense for den sags skyld.

Nogle kommuner vil have så få rammer som muligt

Det ser straks meget anderledes ud, blot du kommer en time væk fra disse byer.

Men den politiske betydning for, hvad der reguleres eller ej, er ikke ubetydelig. Faktisk er det vores folkevalgte, som jo har nogle håb og drømme, som de ønsker at få realiseret, og som planlæggerne er en forlænget hånd for.

Og det kommer der selvfølgelig ikke altid noget godt ud af.

Desværre er mange planlæggere underlagt kommuner, som blot ønsker aktiviteten ’(x)-byggeri’ (udfyld selv, hvor du nu har din daglige gang) og derfor ikke vil stille krav, da de ikke tror på, at byggeriet er profitabelt nok for bygherre. De er bange for, at han slet ikke vil bygge i deres kommune, hvis de stiller krav.

Disse kommuner ønsker blot udvikling med mange muligheder og så få rammer som muligt.

Mange planlæggere har helt sikkert en fornemmelse for, hvad der er arkitektonisk kvalitet. Men de har ikke handlerummet til at gennemføre den, da man jo ikke kan save den gren over, man sidder på.

Jeg er overbevist om, at planlæggerne, som er ansvarlige for kommuneplanarbejdet, strategiarbejdet og lokalplanerne i tidernes morgen blev planlæggere ud fra en humanistisk tilgang om at sikre, at det byggede miljø skal være godt for alle. De nærede sikkert også drømme om at udarbejde bebyggelsesplaner med videre, som så andre kunne udfylde.

Svært for en planlægger at påvirke

Men virkeligheden er en anden. Der kommer en investor eller ejendomsejer, og han vil noget.

Det kan planlæggerne så forsøge at påvirke afhængigt af konteksten og den politiske linje, som de arbejder under, og sætte en retning inden for lovens rammer – og den retning handler sjældent om arkitektonisk kvalitet.

Det er ikke nemt at være planlægger og få handlerum til faktisk at påvirke og skabe nogle rammer

Det er ikke nemt at være planlægger og få handlerum til faktisk at påvirke og skabe nogle rammer, der skaber gode byggede miljøer for høj som lav.

Hvis vi ser tilbage i historisk perspektiv, så var det jo også bygherre (virksomhedsejere), som ønskede at forbedre boligforholdene for deres medarbejdere. Eksempler er Humleby i København eller større statslige byggerier som psykiatrihospitalet Annebergparken i Nykøbing Sjælland, som har haft en god indflydelse på det byggede miljø.

En lokalplan kan ikke stille specifikke krav

Så er der hele snakken om detaljeringskrav i lokalplanerne. Det er jo nærmest umuligt at stille sådan nogle, da planerne jo ikke har handlepligt, hvorfor der kan gå mange år, før en plan realiseres.

I den mellemliggende tid kan der være kommet nye, bedre og for eksempel mere miljøbevidste materialer, som bør bruges.

Derfor kan en lokalplan ikke stille specifikke krav, medmindre vi taler om bevarende planer.

Det kan højst blive, om det skal være mere eller mindre træbeklædt, og ikke om det er certificeret eller lignende. Mere eller mindre befæstelsesgrad og for eksempel om der i et område er et særligt kendetegn, for eksempel er røde tegltage, som man ønsker skal videreføres, eller hvide vinduer og lignende (forsæt selv).

Bevar lokalplanerne som de overordnede retningslinjer og rammer med videre og lav i stedet et æstetisk råd

Det kunne til gengæld være interessant ved projektlokalplaner, at vi planlæggere stiller krav om totaløkonomiske beregninger som argumentation for valg af materialer og deraf drøfte med bygherre for eksempel patina, holdbarhed og så videre. Det kan også være for eksempel spørgsmål om betontagsten eller teglsten eller koblede rammer eller ej.

Ofte har jeg foreslået byggesagsbehandlere at benytte paragraf 6d i byggeloven, der giver kommunalbestyrelser mulighed for at forhandle om den arkitektoniske linje, men hver gang afviser de det.

Fokus på produktion af byggetilladelser

Prøv at se på statistikkerne over, hvor længe kommunerne er om at behandle byggetilladelser. Disse afdelinger har ofte mere fokus på produktionen i at kunne give byggetilladelser, da der er en vis forventning fra borgerne og erhvervslivet samt krav om sagsbehandlingstid fastsat af regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

En forhandling vil således forøge deres sagsbehandlingstid og kræve refleksion og argumentation. Desuden bør det tilføjes, at paragraffen desværre ikke kan benyttes, hvis der foreligger en byplanvedtægt eller lokalplan. Men at den netop kan bruges, hvor der ikke er disse, så man kan sikre en god helhedsvirkning i forhold til omgivelserne.

Hvad gør man så? Bevar lokalplanerne som de overordnede retningslinjer og rammer med videre og lav i stedet et æstetisk råd.

Æstetisk råd skal være uden om det politiske niveau

Jeg ved, at Frederiksberg i tidernes morgen faktisk havde et æstetisk råd, som stod for at godkende hver enkelt byggeri på Frederiksberg Allé. Måske kunne man genindføre det over hele landet, således at hver enkelt kommune har sådan et råd, som skal godkende byggeriet, inden det kan realiseres.

Et sådant råd skal helt sikkert ikke sammensættes af nogle direktioner i en politisk kontekst, som har en særlig retning, de ønsker at sætte. For det vil smitte af på rådets handlerum. Det skulle nok nedsættes uden om det politiske niveau.

Rådets medlemmer skulle helt sikkert ikke bestå af udførende arkitekter, da disse jo også er i lommerne på investorerne (næste kunde i butikken), men af uvildige æstetikere, som ikke er fra den egn i det råd, de repræsenterer, så rådet bliver helt uafhængigt af påvirkninger udefra.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden