0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skive Kommune
PR-foto: Skive Kommune
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Hvordan kan vi overhovedet acceptere, at byggesagsbehandlingen ikke også handler om arkitektur?

Vi udarbejder ambitiøse arkitekturpolitikker og lokalplaner med fokus på sammenhæng og helhed, men vi har alt for få muligheder for at diskutere og stille krav til arkitekturen, fordi den ikke er en del af bygningsreglementet, skriver Britta Pørksen, arkitekt og teamleder i Skive Kommune, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Endelig diskuterer vi, hvordan vi i kommunerne kan sikre den arkitektoniske kvalitet, og hvilke redskaber vi har til rådighed. Debatten afspejler borgeres og politikeres frustrationer over byggerier, der ikke ligner de ambitiøse projekter, der var stillet dem i udsigt, men den rammer ned i hverdagens udfordringer i den kommunale sagsbehandling.

Debatten er under overskriften ’De svære lokalplaner’ blevet til en debat for og imod lokalplaner til regulering af arkitektur, og om man kan overlade noget så vigtigt som arkitektonisk kvalitet til byggesagsbehandlingen.

Jeg vil hellere diskutere, hvorfor arkitektur, materialevalg og proportioner ikke indgår i byggesagsbehandlingen.

Hvordan kan vi overhovedet acceptere, at byggesagsbehandlingen ikke også handler om arkitektur? Vi udarbejder ambitiøse arkitekturpolitikker og lokalplaner med fokus på sammenhæng og helhed, men når det kommer til byggetilladelserne, har vi kun få muligheder for at diskutere og stille krav til arkitekturen.

Byliv, bæredygtighed og arkitektur i detaljen

I udviklingen mod en mere bæredygtig verden har vi om noget brug for, at byliv, bæredygtighed og arkitektur ses i sammenhæng og indgår i alle faser af byudviklingen – fra helhed til detalje.

Arkitekturen er dog sjældent en helhedsorienteret opgave i landets kommuner. Skellet mellem planlægning, arkitektur og byggesagsbehandling er blevet udbygget af servicemål, der ikke fremmer dialogen om arkitektur i forbindelsen med byggesagsbehandlingen.

Byggeloven har et ambitiøst formål om at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet, men formålet er ikke udmøntet i bygningsreglementet

Byggesagsbehandlingen fremhæves i målinger for hurtige sagsbehandlingstider – ikke for tidskrævende dialoger om smukkere og bedre tilpassede byggerier.

Byggeloven har et ambitiøst formål om at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet, men formålet er ikke udmøntet i bygningsreglementet. Der er ingen bestemmelser om arkitektonisk kvalitet og derfor ingen hjemmel til at stille krav til arkitekturen i byggesagerne.

Medmindre et byggeri ligger i bevaringsværdige omgivelser, eller en lokalplan indeholder meget præcise bestemmelser om arkitekturen, så er der næsten frit spil.

Hvorfor er formålet ikke udmøntet til krav til sagsbehandlingen?

Bygningsreglementet indeholder allerede bestemmelser om helhedsvurdering, der giver mulighed for faglige skøn. Vi vurderer byggerier i forhold til indkig, skyggegener, parkeringsarealer og friarealer, samt om omfanget passer til kvarteret. Hvorfor er arkitektur, materialevalg, proportioner og udtryk ikke en del af denne vurdering?

Ved at udvide helhedsvurderingen til at omfatte arkitektonisk kvalitet kunne vi få mulighed for en faglig vurdering og derved have juridisk grundlag for dialog om byggeriets arkitektur – med såvel bygherrer, politikere og naboer.

Borgerinddragelse styrker demokratiet

Vil det svække den demokratiske proces, hvis arkitektur bliver en del af bygningsreglementet? Nej, jeg vil tværtimod mene, at det vil styrke demokratiet, at borgere og naboer faktisk har mulighed for at blive hørt om, hvordan det konkrete byggeri ser ud.

Mange har svært ved at forholde sig til lokalplaners skraverede byggefelter, juridiske paragraffer og smukke visualiseringer af et projekt, og måske er naboerne slet ikke de samme, når byggeriet opføres. Men langt de fleste borgere kan og vil gerne forholde sig til, hvordan et konkret byggeri ser ud. Og i dag sker det desværre ofte først, når byggeriet er færdigt.

Medmindre en lokalplan stiller præcise krav til arkitekturen, så kan man som udgangspunkt bygge i to etager i frit farvevalg og unik stil alle vegne

Arkitektonisk kvalitet er ikke kun forbeholdt lokalplanlagte områder i den tætte by. Også i de mindre bysamfund er den arkitektoniske kvalitet udslagsgivende for, hvordan vi oplever byen og omgivelserne. I dag er drøftelsen af arkitektonisk kvalitet i byggerier i landsbyer og det åbne land så godt som fraværende.

Medmindre en lokalplan stiller præcise krav til arkitekturen, så kan man som udgangspunkt bygge i to etager i frit farvevalg og unik stil alle vegne. I landzonen kan eksisterende boliger udvides op til 500 kvadratmeter uden landzonetilladelse, uanset om det passer til landskabet eller bygningsstrukturen i landsbyen.

Der er ikke mulighed for at stille krav til arkitekturen eller udformningen. Vi har kun mulighed for dette ved at nedlægge et forbud og udarbejde en lokalplan. Det er en stor og omstændelig proces, og der vil sjældent være politisk vilje eller kommunale ressourcer til dette.

Her vil arkitektur i bygningsreglementet kunne give os et redskab til at drøfte udformningen af det enkelte byggeri.

Måske kan vi finde nye muligheder i planloven, som kan give arkitekturen bedre vilkår. Det kan for eksempel være muligheden for efterfølgende godkendelse af konkrete projekter. Der kan findes inspiration i det tidligere frikommuneforsøg om byzonetilladelser, hvor konkrete projekter blev sendt i høring, inden der blev givet tilladelse.

Derved kan lokalplanen sikre helheden og sammenhængen i proportioner og materialevalg, mens der kan indarbejdes bestemmelse om, at de konkrete byggerier forudsætter tilladelse og høring af offentligheden. Så kan borgere og politikere tage stilling til det konkrete projekt.

Lokalplanen er et fantastisk redskab

Vi skal ikke devaluere lokalplanen. Tværtimod! Lokalplanen er fantastisk til at sikre helheder og sammenhænge og fastlægge byggeretter og udtryk på overordnet niveau. Men lokalplaner er et redskab til planlægning. Det er svært at sætte arkitektur på formel, og der er desværre en del eksempler på, at detaljerede lokalplaner ikke sikrer arkitektonisk kvalitet.

Lad debatten handle om, hvordan den arkitektoniske kvalitet får bedre kår i den kommunale sagsbehandling, så vi kan opnå bedre resultater i form af smukke, veltilpassede og bæredygtige bygninger. Resultatet er langt vigtigere, end i hvilken lovgivning, vi har den nødvendige hjemmel, eller hvilken afdeling der varetager dialogen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden