0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kirsti Reinsberg Mørch og privat
Fotos: Kirsti Reinsberg Mørch og privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Det vil få alvorlige konsekvenser for forvaltningen af historiske bymiljøer at flytte æstetik over i byggeloven

Forslaget om at flytte detaljer og æstetiske bestemmelser fra lokalplanerne over i byggeloven vil tvinge byggesagsbehandlerne ud i en umulig afvejning af, om det er vigtigst at prioritere historie, æstetik, miljøhensyn eller forretning. Det skriver kunsthistoriker Rikke Stenbro og arkitekt og byplanrådgiver Morten Størup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, har ret i, at planloven har brug for en revision og ikke længere er tidssvarende i forhold til regulering af de arkitektoniske elementer i bygningerne, som han foreslår i et interview i Politiken Byrum 4. juni.

Det kommer for eksempel til udtryk i alle de projektlokalplaner, der dagligt vedtages eller sendes i høring i kommunerne.

Men planloven er samtidig et redskab, der bruges til andet end og mere end at regulere nybyggeri i de store byer.

Lokalplanerne har en meget vigtig og central rolle i forhold til bevaring af den byggede kulturarv. Som det er nu, er planloven og bygningsfredningsloven de eneste effektive juridiske instrumenter, vi har til at bevare den byggede kulturarv i Danmark. Hvor man med bygningsfredningsloven kan sikre de enkelte bygninger gennem fredning, er lokalplanen det juridiske værktøj, der gør, at man kan arbejde med bevaring i større bymæssige sammenhænge.

Som det er nu, er planloven og bygningsfredningsloven de eneste effektive juridiske instrumenter vi har til at bevare den byggede kulturarv i Danmark

Lokalplaner medfører dog ikke handlepligt, ligesom de ikke kan sikre vedligeholdelse af bygninger, og det er en udfordring.

Værktøjskassen er tom

Flytter man detaljer og æstetiske bestemmelser om enkelte bygninger fra lokalplanerne over i byggeloven, sådan som Autrup foreslår i interviewet 4. juni, er det vores vurdering, at dette vil få alvorlige og utilsigtede konsekvenser for forvaltningen af de historiske bymiljøer, som i forvejen har det hårdt.

Det er vigtigt at pointere, at den byggede kulturarv er andet og mere end det enkelte hus.

En bygning kan måske nok være udpeget til at have en høj bevaringsværdi og måske endda være fredet, men forståelsen af bygningers udformning og indbyrdes placering får man kun ved at se på de sammenhænge, der indgår i både tid og rum. Gadeforløbene, udmatrikuleringen, de historiske forbindelser. Koblingerne mellem topografi, materialebrug, bygningstypologier og skiftende tiders brug og æstetiske præferencer.

Status quo er en svækket og næsten tom bevaringsinstrumentel værktøjskasse

Status quo er en svækket og næsten tom bevaringsinstrumentel værktøjskasse.

Bygningsfredningerne mistede netop sideblikket på helheden i den fredningsgennemgang, som Slots- og Kulturstyrelsen gennemførte mellem 2010 og 2016. Her blev en række tidligere gennemførte bygningsfredninger ophævet. Det var primært bygninger, der tidligere var blevet fredet med udgangspunkt i deres ydre og deres betydning for det kulturmiljø, de var en del af – de såkaldte b-fredninger – der blev affredet. Dette efterlod en række fine historiske bymiljøer rundt om i landet i et limbo.

Flere kommuner rådede bod på den uholdbare situation ved netop at anvende lokalplanværktøjet. De lavede nye bevarende lokalplaner for de områder, hvis kulturmiljøer blev ramt af affredningerne.

De nye lokalplaner sætter restriktioner op for, hvilke ændringer der må foretages. Ikke alene på bygningsniveau, men også på byniveau. Lokalplanen virker her og kan således gennem både detaljerede og mere overordnet regulering sætte en retning for udviklingen i et område og lægge bestemmelser for den enkelte bygnings udformning.

Men de kan ikke sikre gennemførelse af disse reguleringer, og de har ikke de muligheder for at gennemtvinge vedligehold på samme måde, som bygningsfredningsloven har.

Ejere af bevaringsværdige bygninger henvises til puljer

Ejere af bevaringsværdige bygninger er således henvist til midlertidige puljer eller fondes velvilje, hvis de er så uheldige at eje en bygning i områder af Danmark, hvor en istandsættelse ikke kan forrentes.

Interessekonflikter og manglende ressourcer gør det vanskeligt for kommunerne at forvalte kulturarv og kulturmiljøer i planlægningen.

Amternes tidligere arbejde med kulturmiljøer blev i 2006 flyttet til kommunerne, uden at der fulgte tilstrækkelig med ressourcer med til at løfte opgaven. Det blev ved samme lejlighed frivilligt, om kommunerne ville oprette kulturmiljøråd, der kunne holde dem i ørerne og rådgive med henblik på at understøtte deres arbejde med at sikre de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning.

Ikke nok med at de økonomiske tilskud, som staten tidligere ydede til dette arbejde, frafaldt, så er der heller aldrig afsat midler fra staten til, at kommunerne kan overtage bevaringsværdige bygninger, som står over for nedrivning.

Dette er et problem i de tilfælde, hvor en ejer søger om nedrivningstilladelse af et hus, som er udpeget som bevaringsværdigt i en bevarende lokalplan, fordi kommunen i disse tilfælde jf. planlovens paragraf 49 er forpligtet til at overtage ejendommen mod erstatning.

Byggesagsbehandlere tvinges til umulige afvejninger

I forbindelse med den politiske behandling af denne type sager vil den skønnede overtagelsessum derfor altid blive holdt op imod en række andre interesser for kommunalbestyrelsen, ikke mindst en altid presset økonomi. Bevaringsudpegninger uden tilførsel af eksterne faglige og økonomiske ressourcer kan derfor føre til både forfald og i sidste ende tab af kulturarv.

Konsekvensen af Lars Autrups forslag er, at byggesagsbehandlerne i kommunerne fremover også skal sikre, at bevaringsværdier fastholdes, samtidigt med at de skal forholde sig til energiklasser, miljøhensyn, forsyning, en effektiv erhvervsvenlig sagsgang og kommunens økonomi. De tvinges ud i at skulle lave umulige afvejninger af om det er vigtigst at prioritere historie, æstetik, miljøhensyn eller forretning.

Vi mener, at der i stedet er en klar pointe i at styrke eller supplere de få værktøjer, vi har – herunder også lokalplanerne – i stedet for at svække den bevaringsinstrumentelle værktøjskasse yderligere. Der skal både juridiske og økonomiske løsninger og armslængde til, inden det er for sent.

Vi er ikke afvisende over for nytænkning eller revisioner, men de skal være gennemtænkte. Fjerner man den eneste mulighed for juridisk at sikre bevaring af helheder, ved at ændre planloven, må man introducere nye og bedre muligheder for bevaringsarbejdet i en anden lov.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.