0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
AG Gruppen og Aarstiderne Arkitekter
PR-foto: AG Gruppen og Aarstiderne Arkitekter
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Tony Christrup og Mikkel Westfall: Hvis du gnidningsløst kan cykle gennem byen på 10 minutter, er der noget galt

Coronakrisen har lært os, at byens attraktion er livet mellem husene. Lad os fremover dyrke byrummet ved at bygge tæt, bruge offentlig transport og spise ude, skriver Mikkel Westfall fra Årstiderne Arkitekter og direktør i AG Gruppen Tony Christrup i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der har været talt meget om, hvad coronakrisen vil gøre med vores samfund, byrum og boliger. Vi har set storbyer verden over lukke ned og blive mennesketomme. Vi har arbejdet ihærdigt for at få arbejdsliv, familieliv og fritidsliv til at hænge sammen hjemme i vores bolig, i den sættekasse som er blevet rammen om vores liv.

Vi har følt os mere og mere spærret inde, i takt med at alt det, der gjorde det værdifuldt at bo i byen, forsvandt over natten.

Uden de små benspænd går hverdagen i stå

Coronakrisen har på godt og ondt lært os, at byernes attraktion er bylivet. Det er ikke den enkelte lejlighed, som bliver solgt i boligannoncerne, som bærer værdien. Det er alt det udenom. Det er den lille café på hjørnet, hvor man kan drikke sin morgenkaffe, havnebadet på Islands Brygge og butikkerne på Gl. Kongevej.

Når de lukker ned, forsvinder byens sjæl.

Lykken er ikke at have den lette, gnidningsløse hverdag, hvor du kan stå op, spise, arbejde og gå i seng på samme matrikel

Når du kan køre gennem byen på 10 minutter, er der noget galt. For lykken er i virkeligheden ikke at have den lette, gnidningsløse hverdag, hvor du kan stå op, spise, arbejde og gå i seng på samme matrikel. Tværtimod handler livet også om alt det uforudsete, der kan ske, når du træder udenfor døren og ind i byens rum. Det er jo de små benspænd i hverdagen, som tvinger os til at tænke anderledes og søge nye løsninger – uden dem går udviklingen i stå.

Hvor ofte har vi ikke oplevet, at det er i bilkøen eller på de små omveje, som livet og hverdagen bringer, at de geniale ideer opstår? Når vi ikke bliver forstyrret og interagerer med andre, bliver livet kedeligt og byerne bliver kedelige at opholde sig i. Det er nemlig fællesskabet med andre mennesker, som vi deler by med, som gør byen interessant og giver os energi og kreativitet til at udvikle den og gøre den endnu bedre.

Livet mellem husene er den vigtigste målsætning

Vi har sammen udviklet boliger i København i næsten 20 år. I løbet af årene er fokus på bylivet vokset og vokset. Livet mellem husene er blevet den vigtigste målsætning. Det har været en stejl læringskurve, hvor vi hele tiden er blevet bedre og bedre til at afkode husets aftryk og virkning på omgivelserne.

I dag er vi nået til et punkt, hvor byrummet er blevet en lige så vigtig prioritering som at skabe smuk arkitektur, gode boliger og bæredygtige bygninger.

I dag er vi nået til et punkt, hvor byrummet er blevet en lige så vigtig prioritering som at skabe smuk arkitektur, gode boliger og bæredygtige bygninger. Det gør selvfølgelig opgaven mere kompleks. Men der er ingen tvivl om, at det store fokus på byliv giver gevinst for byen. I byen bliver vi automatisk en del af et fællesskab, fordi vi bruger det samme fysiske rum, og byrummet har derfor altafgørende betydning for livet i byen. Det giver kvalitet til hverdagslivet og skaber en ramme om vores liv, som er større end os selv.

Coronakrisen tvang os til at stoppe op og søge skjul og sikkerhed i vores egen lille hule. Men vi er ikke skabt til blot at opholde os alene, på vores egen lille plads på amagerhylden, men derimod til at interagere og skabe i fællesskab med andre. Kreativitet og udvikling kommer fra de andres energi. Det er, når vi mærker byens flow, at det bliver spændende at være der.

Byg tæt, spis ude og tag offentlig transport

Udfordringerne med blandt andet klimaforandringer og social ulighed kan kun løses i fællesskab. På onlinemøder drifter vi og sørger for, at tingene kører rundt. I det fysiske møde får vi vilde idéer og kommer med løsninger på de problemer, som vil optage os lang tid efter corona. Jo mere vi puljer ressourcerne og deles om tingene, jo bedre er det for kloden og for vores alles fremtid.

Byerne rummer en del af løsningen på vores galopperende ressourceforbrug. Hvis vi bygger tæt, tager offentlig transport og spiser ude fremfor hjemme, så er vi alle med til at skabe en mere bæredygtig fremtid og holde samfundet i gang.

Så lad os dyrke byen og det fysiske fællesskab. Selvfølgelig under sundhedsforsvarlige former og under hensyntagen til hinanden, så byen fortsat er et trygt og sikkert sted med plads til alle. Fællesskabet i byen er nemlig et fælles ansvar.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden