0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Jan E. Jørgensen svarer Frederiksberg-kritikere: Vi smadrer ikke – men bygger videre på stolte traditioner

Viceborgmester på Frederiksberg Jan E. Jørgensen (V) kan ikke genkende udfaldene og de »ukorrekte oplysninger« om planerne for Rolighedsvej Bycampus, som Martin Zerlang efter hans mening har fremført i et debatindlæg på disse sider.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg glæder jeg mig til, at planerne for Rolighedsvej Bycampus bliver til virkelighed, og jeg kan overhovedet ikke genkende udfaldene og de ukorrekte oplysninger, som Martin Zerlang fremfører i sit debatindlæg 17. juni 2020 i Politiken Byrum.

Alene overskriften var voldsom: ’Smadremændene i Frederiksberg Byråd vil bygge en borg med høje, dysterbrune mure’.

Vi smadrer ikke, men bygger videre på stolte traditioner.

I debatindlægget anvendes denne illustration, der er fra før reduceringer i planen:

Effekt Architects
Visualisering: Effekt Architects

Her er projektet med reducerede højder, som de er blevet efter høringsprocessen:

Effekt Architects
Visualisering: Effekt Architects

(Illustrationen er siden blevet rettet til det korrekte i debatindlægget, red.)

Lad mig begynde med at rette Martin Zerlangs alvorligste misforståelse. Det nye Rolighedsvej Bycampus kommer ikke til at ligge i Landbohøjskolens baghave. De fine drivhuse, som man kan se fra Ågade, bliver liggende, hvor de ligger. Det er nabogrunden, der skal udvikles. Her ligger der i dag to store bygninger på fire etager.

Jeg bliver selvfølgelig glad, når Zerlang skriver, at Frederiksberg er en grøn by med god plads til vejtræer, forhaver, villahaver og store grønne parker. Jeg er helt enig, og i de mere end 20 år, hvor jeg har siddet i kommunalbestyrelsen, har vi netop gjort os umage, så vi tager disse kvaliteter med os, når vi udvikler byen.

I Rolighedsvej Bycampus fortsætter campuskarakteren fra den tidligere Landbohøjskole med bygninger placeret lidt inde på arealerne. Det giver plads til en grøn campuskant med træer – og et nyt, grønt og støjbeskyttet område bagved.

Udvikling på frederiksbergsk

Området åbnes via to nye tværgående stræder, så det område, der i dag er hegnet ind hele vejen rundt, fremover bliver en åben del af byen.

Strukturen vil stadig give åbne og nye kig til det grønne. Mod Åboulevard bliver der kig mellem de to bygninger, der kun bindes sammen af en lav glasmellembygning og fra Bülowsvej vil to nye stræder give kig gennem hele området mod det nye grønne område.

Lokalplanen sikrer, at de nye bygninger mod Åboulevard opføres i en varieret og detaljeret arkitektur. Karnapper med store vinduer i boligerne vil følge bygningernes buede form og beklædes med glaseret keramisk tegl i rødbrune farver, der passer ind i Frederiksbergs farveskala.

Vi går langt i vores krav til bygherrer

Som en kommentar til den debat, der føres her i Politiken Byrum, vil jeg sige, at vi på Frederiksberg går meget langt i vores krav til bygherrer om at være helt nede i de tekniske løsninger, facadedetaljerne og materialekarakteren i lokalplanprocessen.

Næsten lige meget, hvad vi laver på Frederiksberg, så er der massiv interesse om planerne fra vores engagerede borgere

Næsten lige meget, hvad vi laver på Frederiksberg, så er der massiv interesse om planerne fra vores engagerede borgere. Også i dette tilfælde, hvor en lang række høringssvar og et velbesøgt borgermøde har ført til, at vi ved den endelige vedtagelse af planen har reduceret i projekterne, herunder i boligantallet.

Den nye plan giver mulighed for en mere intensiv anvendelse af bebyggelsen end den nuværende, men planen er ikke langt fra den bebyggelsesprocent, som de nuværende planer giver.

Det er i øvrigt heller ikke korrekt, som Zerlang skriver, at den nye idrætshal skal afløse tre haller. Den får kun lige akkurat tilstrækkelig størrelse i forhold til de idrætsbaner, der er behov for.

Den bevarede (og ikke fredede) bygning ved Bülowsvej 27 vil ud fra vores krav til gennemsnitsstørrelse og gode lysforhold kun rumme et mindre antal familieboliger.

Vi har fjernet 8. etage

Efter høringen har vi fjernet den ottende etage mod den buede cykelbro og den syvende etage mod hjørnet af Bülowsvej og Åboulevard. Resten af byggeriet skal yderligere reduceres med halvanden meter. Så det er heller ikke korrekt, når Zerlang skriver, at der skal bygges højt og massivt på op til otte etager.

Den flotte, buede bro og Den Grønne Sti, der binder Nørrebro og Frederiksberg sammen, er tænkt sammen med lokalplanområdet. Myldretiden vil måske blive lidt længere end i dag, men med ny svingbane på Bülowsvej vil vej- og stistrukturen i området kunne bære den nuværende og kommende trafik.

Jeg er derudover stor fortaler for, at vi skal få Bispeengbuen revet væk og i det hele taget få set på Ladegårdsåens gamle forløb

Al parkering placeres under jorden, og der bliver både gode indkørselsforhold og gode forhold for på- og afsætning af børn uden for skolen.

Vi har derfor i den endelig plan nedsat parkeringsnormen, så der kommer færre parkeringspladser, fordi vi ikke forventer særlig meget mere trafik.

Lad os få Bispeengbuen væk

Zerlang roser vores nye almene boligbebyggelse lidt længere henne af vejen ved Ågade 128, der også har fået 4 hjerter af Politiken. Tak for det.

Det nye campusbyggeri mod Åboulevard bliver også opført med de krav, kommunen har til byggeriets detaljering og indpasning. Det nye byggeri vil orientere sig mod Åboulevard med indgange mod vejen og en karnapfacade. Det vil blive yderligere forstærket, når området forhåbentlig bliver et åbent, rekreativt og skybrudsoptimeret område.

Jeg er derudover stor fortaler for, at vi skal få Bispeengbuen revet væk og i det hele taget få set på Ladegårdsåens gamle forløb.

Hvad giver planen? Lokalplan 223 understøtter Frederiksbergstrategiens mål om at opnå flere formål på en gang og at udvikling skal give noget tilbage til byen:

Det hidtil lukkede område åbnes for offentligheden. Nye stræder vil skabe passager, og en grøn campuskant vil understrege områdets campuskarakter. Her bliver plads til en ny skole; Prins Henriks Skole og en ny idrætshal, der er hårdt tiltrængt på det østlige Frederiksberg.

Byen får et nyt grønt område, der også kommer til at fungere som klimapark. Der bliver nye familieboliger, studieboliger og små lejligheder til unge, som er færdige med studierne, men stadig gerne vil bo småt og derfor billigt. Det grønne område og hallen vil hele byen bruge med direkte adgang fra Den Grønne Sti.

Velkommen, Zerlang!

Vi har i forhold til planforslaget taget en god bid af højden mod Åboulevard og ved skolen, så der bliver tale om et godt tilpasset projekt mod Åboulevard og Bülowsvej.

Vi har dermed imødekommet bekymringer om højder, tætheder og skyggevirkninger, og byggeriet kan fortsat indpasses i konteksten på en måde, der sikrer plads til de nye bebyggelser og gode grønne og urbane byrum. Området vil byde velkommen til hovedstadens grønne hjerte og indgå i kommunens historiske, nye og kommende arkitektoniske kvaliteter.

Så velkommen, også til Zerlang!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden