0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jørgen True
Foto: Jørgen True

Sidse Grangaard, arkitekt, ph.d. og seniorforsker i universelt design ved Aalborg Universitet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Utzon Centers ekskluderende Vandkunsten-udstilling viser, at arkitekter kan blive bedre til at sætte sig i andres sted

Arkitekt og seniorforsker Sidse Grangaard blev overrasket, da hun så, at Utzon Centers Vandkunsten-udstilling ikke giver gangbesværede folk mulighed for at se hele udstillingen. Arkitekter uddannes i at forestille sig det uforudsete. Derfor bør de sætte sig i brugerens sted, skriver hun i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udstillingen ’Bo Bedre med Vandkunsten’ i Utzon Center var virkelig en overraskelse for mig.

Alle udstillingens rumlige og tematiske elementer er placeret i forskellige niveauer, nogle med adgang via en stige eller sparetrappe – som gør dem svært tilgængelige for alle. Det betyder simpelthen, at udstillingsdesignet er ekskluderende og dermed ikke understøtter de besøgendes mulighed for deltagelse og oplevelse.

Sidse Grangaard
Foto: Sidse Grangaard

Foto fra Utzon Centers Vandkunsten-udstilling.

En kultiveret herre med rollator kan måske løfte sin rollator op på det laveste niveau, og med hjælp fra sine børn gå et par trin op til elementet Udestuen – for der er ej noget at støtte sig til. Men hvad med dem, som ikke har den mulighed?

Sidse Grangaard
Foto: Sidse Grangaard

Foto fra Utzon Centers Vandkunsten-udstilling

Forestiller man sig, at det kun er de kropskapable, som har lyst til at opleve den fine gennemgang af Vandkunstens virke – og lytte til de relevante samtaler mellem Jens Thomas Arnfred og Søren Nielsen om fællesskab og bæredygtighed?

Diskrimination på flere fronter

Denne sommers diskussioner om racisme og diskrimination samt reaktionerne på Eskimo-isens navneforandring fik mig til at spekulere over, om vi simpelthen er alt for dårlige til at sætte os i andres sted? Det gælder ikke bare hudfarve som diskriminationsgrund, men også når der er tale om handicap.

Vi er bedre til at forholde os til det, vi kender og dem, som ligner os selv frem for det, som er anderledes

I juni viste et studie, at arbejdsgivere efter coronanedlukningen nemmere ser for sig fremover at ansætte mennesker helt eller delvist med hjemmearbejdsplads – bare ikke folk med et fysisk eller psykisk handikap.

Få dage efter fik Astrid Siemens Lorenzen 12,3 i gennemsnit ved studentereksamenen, selv om hun i folkeskolen var blevet erklæret ikkeuddannelsesparat – for man kunne ikke forestille sig, hvordan hun til trods for sine faglige evner skulle kunne gennemføre gymnasiet som den første med en talecomputer.

Noget tyder på, at vi er bedre til at forholde os til det, vi kender, og dem, som ligner os selv, frem for det, som er anderledes, og som vi måske ikke har set før.

Arkitekter uddannes til at forestille sig det ukendte

Gælder det også, når der arbejdes med det byggede miljø – bygninger og byrum? Udformningen af det byggede miljø er jo et udtryk for en forestilling om brugen og ikke mindst om, hvem brugerne er.

Vi er som arkitekter sjovt nok uddannet til at forestille os det, som endnu ikke kendes. Blandt tegnestuerne er der stor forståelse og anerkendelse af, at bygninger rettet mod sundhed og pleje skal være inkluderende og understøttende ligesom offentlige tilgængelige bygninger som for eksempel biblioteker.

Partner i Cubo Per Ravn anbefaler at sætte sig i brugerens sted. Helt konkret foreslås en tur i en kørestol

Brugerforståelsen er dermed klient-orienteret. Det skal være muligt at modtage behandling på et hospital eller overvære en koncert. Alligevel er der kun få, der forestiller sig, at scenen i koncertsalen eller backstageområdet er inkluderende og dermed muliggør, at alle kan arbejde der uanset funktionsevner.

Derudover handler brugerforståelse også om viden om brugernes forskellige behov. I en video på Rumsans anbefaler partner i Cubo Per Ravn at sætte sig i brugerens sted. Helt konkret foreslås en tur i en kørestol. Turen er en øjenåbner, idet man på sin egen krop mærker forskellige barrierer undervejs på turen.

København kan lære noget af Aalborg

Det vides ikke, om Aalborg Kommune har taget en tur i en kørestol. Men i 2019 vedtog kommunen en ny arkitekturpolitik, som i modsætning til mange andre af landets arkitekturpolitikker faktisk omhandler det byggede miljøs inkluderende rolle. Allerede der skiller kommunen sig lidt ud.

Gang på gang er jeg stødt på udtalelsen om, at de kan noget særligt i Aalborg. Senest i Bylyds og Realdanias flotte podcastserie ’Balladen om blokken’, som jeg hørte i bilen på vej til Nordjylland denne sommer. Her blev Himmerland Boligforening fremhævet for deres innovative måde at tænke og handle på.

Men allerede tilbage i 2005 oprettede kommunen en tilgængelighedsrådgiverstilling. Denne rådgiver spillede en vigtig rolle i forbindelse med transformationen af Nordkraft. Stillingen har udviklet sig fra at omhandle én-tilén-vejledning på projekterne om detaljer til udviklingsopgaver på et mere strategisk niveau samt videndelingsaktiviteter i kommunen.

En tur rundt i Aalborg vidner om, at her er tænkt på menneskelig mangfoldighed. Jeg kan nævne den nyligt anlagte Budolfi Plads oven på et parkeringshus, som tilbyder en pallette af ankomstmuligheder, der passer til forskelige behov.

Sidse Grangaard
Foto: Sidse Grangaard

Budolfi Plads i Aalborg.

Vestre Fjordbad giver oplevelser og aktivitetsmuligheder uanset alder eller kropsduelighed – her er et klatrestativ i vandet og en rampe ud i vandet, så også kørestolsbrugere kan bade. Det har vi ikke i Københavns Havn.

Havnepromenaden ved Nørre Sundby giver adgang til vandet for alle med sine fine udsigtsplatforme i niveau med vandet – samt bænke med armlæn. Går man på modsatte side på Aalborg-siden, er det også muligt at være med – her tænker jeg blandt andet på de mindre grønne rum.

Sidse Grangaard
Foto: Sidse Grangaard

Havnepromenaden i Nørre Sundby.

Så næste gang, der skal laves udstilling på Utzon Center, behøver udstillingsarkitekterne ikke at rejse langt væk for at blive inspireret. De behøver bare at gå uden for døren for at se, hvordan man kan skabe steder for deltagelse og oplevelse.

Læs Utzon Centers svar på kritikken her.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.