0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DAC
PR-foto: DAC
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Anne Katrine Harders: Bylivsfanatismen ødelægger byerne

Vi er så besatte af byliv, at det snart er ligegyldigt, hvordan det udfolder sig. Men når der findes byliv, som er uudholdeligt at være tilskuer til, ødelægger det byerne, skriver Anne Katrine Harders i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det lader til at være én af nyere byplanlægnings fundamentale læresætninger, at (alt) byliv er et ubetinget gode. I forlængelse af den tese hersker en udbredt opfattelse af, at en hvilken som helst begrænsning af bylivet er et kvælertag på en ellers attraktiv by. Når det sker, bliver selv de store byer forvandlet til åndsforladte parcelhuskvarterer.

Men forestillingen om, at en by reduceres til parcelhuskvarter, hvis ikke alle er frie til at opføre sig, som det passer dem, vidner om et meget snævert syn på, hvad byen er.

Vi har mistet den urbane dannelse

Gennem de seneste årtier har flere danske byrum undergået en forvandling fra praktiske mellemrum til indbydende opholdsrum. Det er svært at forestille sig, at nogen for alvor ønsker sig tilbage til byrum, hvor man kun opholdt sig af nødvendighed. Men undervejs i forvandlingen har mange mennesker desværre mistet den urbane dannelse, der gør os i stand til at nyde byen, uden at det samtidig er på bekostning af andre.

De spontane fester, der har formeret sig over hele landet, er et illustrativt eksempel. Allerede inden coronaens nedlukning af nattelivet har vi i flere år lagt ører og byrum til 126 decibel soundboks-bas, som har det med at blive ledsaget af hærværk, pis i baggården, bræk på trappestenen, hash på legepladsen, forladte pizzabakker, cigaretskod og flasker tømt for deres brandertbenzin.

De attraktive byrum er blevet scene for en type byliv, der har den bagside, at det begrænser alle andre livsformer. Men det er et svært problem at løse og en svær debat at tage, fordi det tvinger os til at tage aktivt stilling til, hvad byen ikke skal være.

Den svære debat

Det må have krævet et længere tilløb, da Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), i et Facebook-opslag 29. juni sagde utvetydigt fra over for de eskalerende spontane fester og de tjernobylske tilstande, byrummene efterlades i. Med det opslag prikkede han hul på en fuldmoden debatbyld, men udfordrede samtidig også en mangeårig politik om at fremme netop bylivet.

Debatten har gjort det tydeligt, at vi har brug for at blive mindet om, at byliv har mange former, og at byen faktisk også er andet end gang i gaden

I den efterfølgende debat tegnede to fronter sig op: den ene, der kræver, at de festglades hensynsløse adfærd bremses. Den anden, der ser festerne (og deres gener) som et naturligt biprodukt til den attraktive og mangfoldige by.

I DR 2 Deadline 13. juli rammede en ung kvinde det meget præcist ind:

»Så kunne man måske flytte lidt ud til forstaden, hvis man var træt af, det larmede,« og en anden satte trumf på: »Det er det offentlige rum. Man har lov til at gøre – egentlig – hvad man har lyst til.«

At denne form for galoperende egocentriske holdninger kan være udtryk for en bredere tendens i vores samtid, er i sig selv en debat værd. Men der er faktisk noget andet i debatten om festerne, som overrasker og undrer mig mere.

I samme afsnit af programmet deltog nemlig også en af de mest progressive byudviklere herhjemme, Rune Kilden. Han udmærker sig ved rent faktisk at forholde sig aktivt til livet mellem de huse, han bygger (hvilket i sig selv burde tjene til eksempel for andre byudviklere).

Men ikke desto mindre indkapsler han også den ret ensidige forståelse af byliv, der synes at dominere byplanlægningen. Her er de spontane fester faktisk et bevis for, som han selv udtrykker det, at vi er lykkedes. Og hvis vi begrænser den slags byliv, vil byen ikke være andet end et stablet parcelhuskvarter.

Men det skulle i så fald betyde, at det eneste andet, byen har at byde på, er et sted at bo i ro og mag. Det perspektiv vidner om, at man i bestræbelserne på at skabe en attraktiv by, har forvekslet mængden af byliv med kvaliteten af livet i byen.

Byen er trods alt andet og mere end fest

Debatten har gjort det tydeligt, at vi har brug for at blive mindet om, at byliv har mange former, og at byen faktisk også er andet end gang i gaden.

En begrænsning af den mest hensynsløse opførsel og de spontane fester vil trods alt ikke ændre på, at der stadig er udeservering, natklubber, barer og festivaler. At der er cykelløb, motionsløb og fællessang, loppemarkeder, gademad, butikker og en hotdog på kajkanten. At der er skaterbaner, boldbaner og havnebade, kajakklubber og strande. At der er cykelafstand til det hele og metro, bus og letbane til døren. At man ikke skal tænde bilen for at gå i kiosken, og at der altid er en cykelsmed på hjørnet. At der er vuggestue, skoler, revisorkontorer, neglesaloner, kirkegårde, kollektiver og plejehjem.

Det er min overbevisning, at dem, der vælger at bo i byen, faktisk gerne vil se på alle de andre

At der er kultur indenfor og udenfor og for de elitære og de folkelige. At der er arkitektur, natur, skønhed og grimhed. At der er larm og kaos i den ene ende, og i den anden er til at ånde. At der altid er nogen, der ligner dig, og nogen, der er helt anderledes. At der er oplevelser og praktiske funktioner blandet sammen, så byen både er for dem, der bor der, og for dem, der kommer på besøg. At der er meget mere end denne liste kan yde retfærdighed.

Og så er byen selvfølgelig mennesker.

Det er min overbevisning, at dem, der vælger at bo i byen, faktisk gerne vil se på alle de andre, og de gerne vil høre lyden af dem. Vi går på den café, hvor det summer mest. Vi stimler sammen på bænkene for at kigge på dem, der går forbi. I byen kan vi både være sammen med hinanden, og vi kan forsvinde i mængden.

Byen mangler selvfølgelig mange ting – det er en debat for sig selv. Men festen. Den har vi allerede.

Vi skal skelne mellem forskellige former for byliv

Da jeg var yngre sammenlignede jeg altid København med New York. Altså som om, at København først var rigtig cool og storbyagtig, når den også blev the city that never sleeps.

Jeg ved nu, at det er et mål, vi aldrig når, men som vi selvfølgelig heller ikke skal nå. Danmark er noget andet, og danske byer kan heldigvis noget helt andet – og bedre, hvis du spørger mig.

Der er ingen skam i at sige fra over for de trods alt få mennesker, der tilsyneladende ikke har fået kalibreret deres hensynskompas i tilstrækkelig grad

Vi har i Danmark formået at skabe byer, hvor det rent faktisk er rart at bo og være for mange forskellige mennesker i mange forskellige livssituationer. De fleste danske byer har meget at byde på, og netop derfor skal de stå imod den oplevelsespsykose, som plager byudviklingen lige nu.

Der er ingen skam i at sige fra over for de trods alt få mennesker, der tilsyneladende ikke har fået kalibreret deres hensynskompas i tilstrækkelig grad. Det gør vi ved at tale åbent om, hvilket liv i byen vi gerne vil have – uden, at det ender som et spørgsmål om, hvorvidt der skal være byliv eller ej.

For mens parcelhusscenariet næppe er en reel risiko, så står vi over for et potentielt endnu værre scenarie: nemlig den åndsforladte by, der kun er for de mennesker, som gør, hvad der passer dem, og som kan holde ud, at alle andre gør det samme.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.