0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Is It a Bird
Foto: Is It a Bird
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Det er en udbredt misforståelse, at inddragelse er lig med at spørge folk, hvad de gerne vil have

Adskillige forsøg på borgerinddragelse går galt, fordi de bliver grebet forkert an. Vi skal spørge, hvorfor vi inddrager, før vi sender invitationerne ud, og vi skal droppe ønskelisterne, skriver Lea Møller Svendsen og Louise Vang Jensen fra Is It a Bird.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Borgerinddragelse indgår som fast element i de fleste byudviklingsprojekter, men begejstring blandt parterne er ofte svær at spore. Arkitekter og planlæggere bliver trætte i blikket, når borgerinddragelsen bliver en forpligtelse fremfor en drivkraft for udvikling. Engagerede borgere bliver frustrerede og sure, når de oplever at blive spurgt, men ikke hørt.

Der er behov for mod til at eksperimentere med formaterne og stille skarpt på formålet med inddragelsen. For én ting er sikkert: Værdien går tabt, når alle parter agerer, som om selve borgermødet er målet i sig selv.

Potentialet er større end den demokratiske forpligtelse

I et debatindlæg i Politiken Byrum 16. juni betegner Camilla Boye det klassiske borgermøde som »et teaterstykke, hvor dem, det egentlig handler om, borgerne, bliver efterladt som passive tilskuere i mørket«. Vi kunne ikke være mere enige.

Som antropologer og innovationskonsulenter oplever vi dagligt værdien af en brugercentreret tilgang til udviklingen af nye løsninger, og vi ser et stort uudnyttet potentiale i en mere strategisk form for borgerinddragelse, der udføres tidligt i udviklingsprocessen, før det er for sent at spørge åbent ind til, hvilket problem man som planlægger eller arkitekt i virkeligheden skal finde en løsning på.

En borgerinddragelse, som er inspireret af antropologens åbenhed over for, at verden ser anderledes ud med andre menneskers øjne. Så vi kan udfordre forkerte antagelser, der kan sende udviklingen i den forkerte retning fra start. Og som benytter sig af designtænkningens iterative processer, hvor løbende udvikling, inddragelse og tilpasning af løsningsskitser åbner for dialog og afklaring af behov, inden et projekt står mejslet i (mur)sten.

Tag folk alvorligt, ikke bare bogstaveligt

En udbredt misforståelse er, at inddragelse er lig med at spørge folk, hvad de gerne vil have. At bede borgere komme med konkrete løsningsforslag er ikke at tage deres ekspertise alvorligt. Borgere kan sjældent pege på kvalificerede, konkrete løsninger, når de bliver spurgt direkte. De er til gengæld eksperter i den levede hverdag og de behov, som fremtidige løsninger skal imødekomme.

Borgerinddragelsen handler derfor om at tage byens borgere alvorligt, ikke nødvendigvis altid bogstaveligt.

Tillad os at give et eksempel: For noget tid siden samarbejdede vi med et hold af arkitekter, der netop havde afholdt borgermøde i forbindelse med udviklingen af et boligområde i København. I en workshop blev beboerne inviteret til at hænge deres ønsker for områdets fremtid på et ønsketræ. Mange bidrog, og ønskerne var vilde og sjove.

Værdien går tabt, når alle parter agerer, som om selve borgermødet er målet i sig selv

Frustrationen meldte sig dog efterfølgende. Arkitekterne kom hjem med en lang liste over konkrete ønsker uden forklaring og uden kontekst. Herfra kunne arkitekterne kun fejle. Ønskerne fremstod fragmentariske, specifikke og langtfra alle kvalificerede. Det ville blive umuligt at indfri dem. Utilfredsheden over at være blevet inddraget uden at se forslagene udmøntet konkret lå ligefor. Tilgangen var umiddelbart nytænkende, og intentionen god, men borgernes ekspertise blev ikke taget alvorligt.

Efterfølgende tog arkitekterne en snak over en kop kaffe med nogle af beboerne om deres daglige brug af området. Måske en mindre demokratisk tilgang, men uden tvivl mere værdiskabende – og strategisk. Den muliggjorde, at arkitekterne bagefter kunne indtage rollen som kreative problemløsere, der adresserede de nye indsigter, de havde fået i borgernes oplevede udfordringer.

Placeringen af borgermødet er afgørende

Professionel empati er den antropologiske betegnelse for evnen til at sætte sig i en andens sted og for en stund se verden fra et andet ståsted. I forhold til borgerinddragelse betyder det helt konkrete sted, hvor vi møder de forskellige aktører, noget for, hvem der er på hjemmebane, og dermed hvem der får lov at være eksperterne.

Da vi stod for beboerinddragelsen i forbindelse med udviklingen af nye fælles gårdrum mødtes vi således med de involverede, der hvor de havde hjemme. På arkitekternes kontorer til de indledende orienterende møder, i gårdrummet til gårdtræf med beboere på tværs af matrikelskel, i hjemmet til interviews med beboere om deres nuværende og fremtidige brug af gårdrummet, og endelig i de nærmeste fælleslokaler til udviklingsworkshops.

Den gensidige empati blev både skabt mellem arkitekter og borgere, men også borgere imellem.

At bede borgere komme med konkrete løsningsforslag er ikke at tage deres ekspertise alvorligt

Et centralt element var en rundtur på hver matrikel, hvor én beboer fra hver forening præsenterede særligt gode og dårlige elementer ved de nuværende gårdrum. Øvelsen var simpel, men meget effektiv til at skabe den nødvendige empati på tværs af beboergrupper. Se: de andre vil også gerne kunne hænge deres vasketøj op uden at skulle være bange for, at det bliver stjålet, når fællesskabet vokser.

En forudsætning for at skabe opbakning til forslaget om et nyt fælles gårdrum var etableringen af en fælles oplevelse af, at naboerne på tværs af matrikelskel delte samme grundlæggende behov.

En kop kaffe eller 50 personers post-its?

Det klassiske, orienterende borgermøde har en demokratisk berettigelse. Men vi håber at se flere og mere åbne formater vinde indpas, så vi rykker ved formålet med inddragelsen – fra indblik til indflydelse. Som rådgivere og planlæggere skal vi have modet til at være nysgerrige, rejse spørgsmål i mødet med borgerne og appellere til konstruktiv dialog og reel ny indsigt. Vi skal spørge os selv, hvorfor vi inddrager borgerne, før vi sender invitationerne ud. Og lade formålet definere formatet – ikke omvendt.

Du kan jo overveje, om dit næste projekt er bedre tjent med et par hjemmebesøg og samtaler over en kop kaffe end 50 personers post-its til et borgermøde?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.