0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PR-foto
Foto: PR-foto

Forfatterne har taget opstilling på Vandtrappen, som er en vandvej etableret i Klimatilpasningsprojekt Ry. Fra øverst til nederst ses Signe Boelsmand, Gudrun Risak, Marie-Louise Andersen og Maj-Britt Quitzau.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Klimatilpasning kan også udformes af sundheds- og idrætsfagfolk

Klimatilpasning bliver lidt for ofte rullet ud som hyldevarer med fokus på teknik, skriver Maj-Britt Quitzau, Gudrun Risak, Marie-Louise S. Andersen og Signe Boelsmand. I dette indlæg deler de erfaringer fra Klimainnovationscamp med udvikling af nye tværfaglige byperspektiver til at udfordre hyldevarerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark er nået langt med klimatilpasningen. Vi ser dog nogle gange en tendens til, at løsningerne for klimatilpasning bliver rullet ud som hyldevarer. Vi er blevet gode til at tænke de grønne regnvandsbede ind på byens veje og pladser og på den måde sikre en teknisk håndtering af nye typer af regnvandshændelser.

Men får byen nok ud af løsningerne, når vi tænker på kommunernes kommende milliardinvesteringer i klimatilpasning?

Vores svar er nej, og med dette indlæg deler vi erfaringer fra vores Klimainnovationscamp med udvikling af nye tværfaglige byperspektiver til at udfordre hyldevarerne.

Vinderforslag er ikke en hyldevare

Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune står over for at skulle klimatilpasse den centrale midtby i de kommende år. De ønsker at bruge klimatilpasning som anledning til at øge byens kvaliteter i området.

Det blev afsæt for, at Helsingør tog imod tilbuddet om at fungere som udgangspunkt og case for Klimainnovationscamp 2019. Kort sagt en innovationscamp, hvor studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner i landet kommer med friske indspark til planlæggerne gennem en tilrettelagt og kreativ udviklingsproces hen over en weekend.

Vi skal væk fra, at klimatilpasning alene er et teknisk domæne og indarbejde nye tværfaglige perspektiver på løsningerne

Vinderforslaget fra campen er ikke en hyldevare. Det foreslog en åben regnvandsafledning i Helsingørs gader ud fra tanken om at sammenkoble den tekniske afvanding af bykernen med ideen om at skabe sammenhængende bevægelsesruter igennem byen til gavn for byens turisme, handelsliv og byliv.

Ideen trækker tydeligt på Helsingørs historiske og kulturelle værdier, idet Slotsruten skulle lede til Kronborg, mens Handelsruten skulle føre igennem Helsingørs købstadsgader. På den måde forstærker klimatilpasningen fortællingen om Helsingør og dens bykvaliteter.

Håndtegnet kort giver konkrete muligheder

Det er ikke tilfældigt, at deltagerne fik skabt en sammenkobling mellem den tekniske regnvandshåndtering og Helsingør som sted. Udviklingsprocessen er nemlig designet til netop at bringe det fysiske sted i spil.

En designer har stillet udviklingsprocessen op som en form for spil – et såkaldt ’design-game’. Deltagerne arbejder med afsæt i et håndtegnet kort og tilsvarende spilmateriale, der på en gang repræsenterer konkrete tekniske muligheder og udfordringer ved stedet, antropologiske indsigter og kommunale visioner for området. Det håndtegnede spilmateriale udmærker sig ved at være konkret og unikt for netop dette sted, men ikke teknisk.

Først skal der arbejdes kreativt, siden kommer målestoksforhold. Den legende tilgang i spillet muliggør, at deltagerne får skabt et fælles kreativt rum, hvor de kan sætte eksisterende viden og nye tanker i spil og udforske dem sammen.

Bag udviklingen af vinderforslaget ligger også et tværfagligt samarbejde. Aktivitetsruten i deres forslag er et godt eksempel på dette, fordi løsningen kobler afledningen af regnvand til bevægelse og leg i byen ved at gøre ruten til en opdagelsesrejse igennem særlige designelementer.

Det tværfaglige samarbejde er centralt

Koblingen er skabt ved at arbejde i tværfaglige teams med intention om repræsentation af fagligheder som blandt andet det vandtekniske, byplanfaglige, antropologiske, samfundsmæssige, designmæssige samt sociale (sundhed, idræt, læring med flere).

I det vindende team indgik der således ikke kun studerende med en teknisk og byplanfaglig baggrund, men også studerende med en idræts- og sundhedsfaglig baggrund.

Spilmaterialet er særligt designet til at aktivere, fastholde og understøtte en tværfaglig dialog i teamet. Det tværfaglige samarbejde er – for os at se – helt centralt for at udfordre produktionen af hyldevarer, fordi andre fagligheder hjælper med at se på regnvandshåndtering ud fra nye udviklingsperspektiver for byen.

Regnvandsafledning behøver ikke kun at være teknisk, men kan blive en anledning til at nå sociale mål

Vi skal væk fra, at klimatilpasning alene er et teknisk domæne og indarbejde nye tværfaglige perspektiver på løsningerne, som opfanger og forstærker de stedsmæssige kvaliteter.

Vinderforslaget fra Klimainnovationscamp 2019 viser, at regnvandsafledning ikke kun behøver at være teknisk, men kan blive en anledning til at nå sociale mål som for eksempel styrket turisme, handel og bevægelse. Den tænkning er vigtig at få ind, fordi klimatilpasningens overfladebaserede løsninger i fremtiden kommer til at præge bybilledet i langt højere grad.

Vinderforslaget er ikke nødvendigvis teknologisk nyskabende. Det viser dog en interessant tilgang til at kvalificere løsninger inden for klimatilpasning, så de også skaber merværdi for de byer, som de bliver implementeret i, og for de brugere, som dagligt bruger byen.

De kommende investeringer i klimatilpasning er enorme, og det rejser nogle spørgsmål. Hvordan ønsker vi, at fremtidens klimatilpassede byer skal se ud? Hvordan skal vi udfordre hyldevaretænkningen i udviklingsprocesserne?

Erfaringerne fra vores camps viser, at det er muligt at udfordre det traditionelle katalog af løsninger, og at vejen frem blandt andet er, at forsyninger, kommuner og rådgivere i højere grad skaber et tværfagligt og legende rum til dialog af de kommende løsninger.

Næste Klimainnovationscamp finder sted 3-4. oktober 2020 i Ry i Skanderborg Kommune. Målet er, at vi igennem et nyt samarbejde med Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune kan være med til at udfordre hyldevarerne og inspirere til ny bytænkning. Tankegangen i vores innovationscamp kan sagtens overføres til danske kommuner, forsyninger og rådgivere, der står overfor at håndtere klimaudfordringerne på nye innovative måder.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden