0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Landskabsarkitekter: Hjemmehørende arter bør ikke være et ultimativt krav for beplantning i byrummet

For at få grønne byrum, der også kan understøtte den danske fauna, skal vi skabe en mangfoldighed, der inkluderer eksotiske arter og ikke kun fokuserer på de hjemmehørende arter.Vi skal i stedet fokusere på planternes egenskaber for at gavne byrummet og bynaturen, skriver Thomas Vejsnæs og Katharina Richter i dette debatindlæg,

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Interessen for byens natur og byrum med hjemmehørende flora er vokset hurtigt i de seneste år. Blandt andet opleves det oftere og oftere, at krav om hjemmehørende arter bliver indskrevet i kommuners politikker og retningslinjer. For eksempel i Frederiksberg Kommunes træpolitik eller Vordingborg Kommunes ’Retningslinjer og mål for træer’. Samtidig vinder grupper som Vild med Vilje frem.

Fejlagtigt bygger dette blandt andet på, at det kun er hjemmehørende arter, som kan understøtte vores vilde fauna. Men at fokusere på de geografiske grænser kan virke absurd, når nu en stor del af de plantearter og insekter vi har i Danmark, også er hjemmehørende i vores nabolande.

Vi har næsten ingen endemiske arter i Danmark, og hvis man for eksempel ser på vores hjemmehørende Engstorkenæb (Geranium pratense), betegnes den som hjemmehørende fra det vestlige Europa til Mongoliet. I disse områder vil man også finde insekter, som har sameksisteret og udviklet sig med en flora, som meget ligner vores. Den ikke-hjemmehørende flora bliver med den nuværende tendens negligeret som en ressource herhjemme.

Arter udefra er en ressource

Men i mange tilfælde vil arter fra områder udefra kunne bruges som en ressource for vores hjemmehørende insekter. Det er blandt andet denne type viden, som vi håber, kan bløde op på de mere ultimative holdninger til hjemmehørende arter.

I England er der en voksende mængde af videnskabelige undersøgelser, der viser, at insekter primært er afhængige af biologiske karakteristika og egenskaber hos planter. Det er altså ikke en geografisk afhængighed. Samtidig har det vist sig, at hjemmehørende bestøvere ofte er lige så glade for eksotiske planter, som for hjemmehørende. De eksotiske arter har tit en meget længere blomstringsperiode, som gør, at de blandt andet kan forsyne vilde bier, svirrefluer og sommerfugle med nektar og pollen, når de hjemmehørende arter enten ikke blomstrer eller allerede er afblomstret.

Der er ingen tvivl om, at vores hjemmehørende egetræer er topscorer på listen over træarter, som understøtter biodiversiteten. Men det udelukker altså ikke, at ikke-hjemmehørende arter også kan understøtte den hjemmehørende fauna. Det japanske Sargents Æble (Malus sargentii) understøtter blandt andet i høj grad den danske fauna med pollen og nektar til insekter, samt frugter til fugle og egern.

Hjemmehørende arter passer dårligt ind i byen

Byens natur sætter specielle krav til de træer, vi bruger. Der er ofte højere temperaturer, mere tørke, voldsommere nedbør og dårlige vækstforhold, for bare at nævne et par ting.

Vi skal ikke udelukke arter for deres tilhørsforhold på forhånd. Tværtimod!

De danske hjemmehørende træarter passer tit dårligt ind i byens menneskeskabte rammer. Og for lige at gøre opgaven mere kompleks, mødes man ofte af krav om at undgå allergene træer – som pil, hassel og birk – der netop er hjemmehørende træer, der har en vigtig understøttende rolle for biodiversiteten.

Listen af brugbare træer skrumper gevaldigt ind, og med det stigende ønske om, at der bliver brugt hjemmehørende arter, er listen over brugbare træer faktisk forsvindende lille. Dette kan få store konsekvenser for fremtidens grønne byer – især fordi vi risikerer, at vores byrum bliver fyldt med de samme få arter, og dermed står sårbart overfor fremtidige sygdomme. Vi så det blandt andet med elmesygen i 1980’erne og med asketoptørre i 2000’erne.

Vi skal ikke udelukke arter for deres tilhørsforhold på forhånd. Tværtimod! For at skabe grønne byrum, der også kan understøtte den danske fauna, skal vi skabe en mangfoldighed, der også inkluderer eksotiske arter.

Lad debatten handle om planternes egenskaber for at gavne byrummet og de kvaliteter arterne kan give til den lokale fauna, så vi kan opnå mangfoldige og klimasikre byrum – også i fremtiden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden