0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Boligforeninger svarer på kritik: Det er bestemt ikke med vores gode vilje, at vi river fem højhuse ned i Brøndby Strand

Renovering af de fem pcb-ramte højhuse i Brøndby Strand ville være så dyr, at Landsbyggefonden ikke ville støtte, skriver de tre boligforeninger, der ejer højhusene, i dette debatindlæg. De arbejder desuden imod kommunens ønske om færre almene boliger.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I artiklen ’Brøndby Kommune valgte at rive ikoniske højhuse ned uden livscyklusvurdering’ i Politiken Byrum 20. august kritiserer professor Morten Birkved Brøndby Kommune og de almene boligorganisationer, der ejer de fem højhuse i Brøndby Strand, som skal rives ned.

Han mener, at kommunen og boligselskaberne bevidst har udeladt at gennemføre en livscyklusanalyse i forbindelse med forberedelsen af renoveringen af højhusene for på den måde at få en nedrivning til at se mere attraktiv ud end en renovering.

Det er faktisk en ganske grov beskyldning, som absolut ingen hold i virkeligheden har.

Allerførst: Der er ingen tvivl om, at havde de almene boligorganisationer i Brøndby Strand på nogen måde haft mulighed for at renovere de fem pcb-ramte højhuse inden for en økonomisk rimelig model, så havde vi naturligvis valgt det. Det er bestemt ikke med vores gode vilje, at husene bliver revet ned. Det er jo vores beboeres hjem!

Landsbyggefonden ville ikke støtte renovering

Der er gennemført en overordentlig grundig vurdering af de tekniske forhold omkring en renovering og pcb-sanering af bygningerne, hvor pcb’en fjernes helt. Den viser, at prisen for at renovere og pcb-sanere de fem højhuse ganske enkelt bliver for høj til, at Landsbyggefonden kan og vil finansiere det.

Uden støtte fra Landsbyggefonden ville huslejen blive vanvittigt høj (mere end dobbelt så høj som huslejen i nybyggeri), så ingen ville have råd til at bo der, og bygningerne ville stå tomme efter en renovering. I den sammenhæng er det vigtigt at huske, at Landsbyggefonden er for alle almene beboere i Danmark. Der er mange behov for fondens økonomiske hjælp til renoveringer landet over, og der er grænser for, hvad der er penge til.

Gennemførelse af en LCA ville alene blive en akademisk øvelse

Set i lyset af dette og under de nugældende støtteregler for Landsbyggefonden ville gennemførelse af en LCA alene blive en akademisk øvelse. Boligselskaberne havde således ingen anden mulighed end at forklare beboerne sagens sammenhænge og foreslå dem og derefter kommunen en nedrivning. En plan, som både beboerne, kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden har sagt ja til. Ikke med glæde, men tvunget af de tekniske og økonomiske omstændigheder.

Vi vil erstatte med nye almene boliger

Boligselskaberne har arbejdet stenhårdt og solidarisk på at finde nye boliger til beboerne fra de fem pcb-ramte højhuse i allerede eksisterende almene boliger – og det er lykkedes. Cirka 80 procent af beboerne har fået et nyt hjem i andre boliger i Brøndby Strand. De resterende 20 procent har fundet et nyt hjem i andre almene boligafdelinger i Brøndby eller fundet en helt tredje løsning.

En idé om, at boligselskaberne eller for den sags skyld kommunen skulle have urent mel i posen og et ønske om at »udskifte beboerne«, som Enhedslistens Steen Andersen argumenterer i en artikel i Politiken Byrum 25. august, er således udtryk for helt og aldeles fri fantasi.

Kommunen har flere gange givet udtryk for, at den synes, at der er nok almene boliger i Brøndby. Det er vi naturligvis ikke enige i

I samme artikel kritiserer Steen Andersen og førnævnte Morten Birkved, at nybyggeri ikke er medregnet i prisen for nedrivningen.

At vi gerne vil have nogle nye almene boliger som erstatning for de boliger, der skal rives ned, er indlysende. Der er imidlertid ikke foretaget en sammenlignende økonomisk analyse, hvori indgår opførelse af nye boliger som erstatning af de boliger, der skal rives ned. Det skyldes, at boligselskaberne er afhængige af tilsagn, støtte og tilladelser fra både Landsbyggefonden og Brøndby Kommune, og der er ikke en sammenhæng mellem tilsagn og økonomi til renovering/nedrivning og tilsagn til nybyggeri.

Kommunen har flere gange givet udtryk for, at den synes, at der er nok almene boliger i Brøndby. Det er vi naturligvis ikke enige i, og vi satser på, at vi i god dialog med kommunen kan få den overbevist om, at der fortsat er behov for nye almene boliger i den videre udvikling af Brøndby Kommune. Blandet by – også i nye boligområder.

Under alle omstændigheder glæder vi os til at hele projektet – både nedrivningen af de fem højhuse og renoveringen af de resterende syv højhuse og mange lavhuse – er vel gennemført til glæde for beboerne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden