0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Styrelsen for Effektivisering og Digitalisering
Foto: Styrelsen for Effektivisering og Digitalisering
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Beboergruppe: Dantes Plads er blevet fjernet fra middelalderbyen og skal omdannes til helvede på jord

Det er et forældet forlig, der ligger til grund for Københavns Kommunes salg af Dantes Plads til Q-Park. Gå i stedet i dialog med Carlsbergfondet, der har tilbudt at købe pladsen, lyder opfordringen fra Lene Pedersen fra beboergruppen på Dantes Plads.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Københavns Kommune skal være CO2-neutral i 2025, og der skal ske store reduktioner af biltrafikken. I middelalderbyen skal biler og p-pladser markant reduceres, og kommunen har i flere år været i gang med en udvikling, hvor vilkår for cyklister og gående er forbedret i form af flere cykelstier, broer og bredere fortove.

Dette er også sket i området omkring Vester Voldgade og Dantes Plads, hvor der gennem de seneste år er skabt bedre vilkår for gående og cykler med brede fortove, cykelstier og reduktion af biltrafik i Vester Voldgade samt åbning af Lille Langebro.

Vester Voldgade og museumskvarteret er blevet en oase med markant flere bløde trafikanter og med muligheder for at udvikle et endnu mere levende og attraktivt, kulturelt byrum.

Dantes Plads solgt til p-kælder for 2 millioner

Alligevel har Københavns Kommune i 2018 solgt Dantes Plads for to millioner kroner til Q-Park med en aftale om at bygge en p-kælder i tre etager med plads til 214 p-pladser.

Hvordan hænger det sammen?

Dantes Plads ligger jo netop i middelalderbyen på den rette side af H.C. Andersens Boulevard. Altså midt i det område, som skal være fri for biler. Dantes Plads har siden de gamle københavnerkort, hvor byen var afgrænset af volden, sammen med Tivoli og H.C. Andersen Boulevard altid ligget i middelalderbyen.

Er det sådan vi vil fejre 700-året for Dantes død i 2021? Ved at skabe et helvede på Dantes Plads?

Men ikke mere. Efter salget af Dantes Plads til Q-Park er kortet blevet ændret på en højst bemærkelsesværdig måde. Grænsen for middelalderbyen er nu tegnet, så Dantes Plads ligger uden for, som dermed er lagt uden for middelalderbyen og lagt sammen med til H.C. Andersens Boulevard. En perle af et byrum lagt sammen med byens mest trafikerede vej.

Privat
Foto: Privat

Dantes Plads er lavet om til vej, og så skal der hverken laves lokalplan med høringsproces for borgerne eller besværlig vvm-undersøgelse. Stik imod forudsætningerne i udbudsmaterialet for salget af pladsen og på trods af, at der skal bygges en stor og skæmmende p-kælder.

Forliget fra 2011

I 2011 indgik flere partier et forlig, hvor et parkeringsanlæg på en plads i Indre By udgjorde en lille brik. CO2-neutralitet var stadig meget langt fra at være en politisk realitet. Klimapolitik afgjorde ikke folketings- og kommunalvalg. Alt det er historie.

Undtagen det gamle forlig fra 2011.

Det består og forsvares af forligspartierne: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Man holder fast i et indgået forlig. Også selv om verden omkring en er forandret.

Hvor længe skal man opretholde et forældet forlig? Til bilen er afløst af nye og smartere transportformer?

De konservative forsvarer deres politiske holdning, nemlig at der skal være flere p-pladser til beboerne. Men en privat p-kælder giver ingen licenspladser, og de færreste beboere har råd til at betale godt 2.000 kroner om måneden for en plads.

Der eksisterer allerede godt 6.000 p-pladser fordelt i 19 p-anlæg inden for en gåafstand på 500 meter. I Blox, som ligger 280 meter fra Dantes Plads, er belægningen blot 3,2 procent. Det vil give et stort øget CO2-udslip og modarbejde forligspartiernes egne målsætninger.

Transportsektorens udledning af CO2 udgør i 2019 40 procent af den samlede udledning i København. Biltrafik er den store CO2-synder og udgør den allerstørste udfordring i kampen om at gøre København CO2-neutral i 2025.

Siden 2012 er biltrafikken i København steget, og udledninger fra personbiler er vokset med 10 procent. Dette er sket til trods for en stor indsats og succes med at få københavnere til at cykle mere.

Carlsbergfondet vil købe pladsen tilbage

Det er derfor nødvendigt at tage drastiske tiltag i brug for at reducere personbiltrafikken. Med overborgmester Frank Jensens (S) egne ord skal man »dreje på alle knapper og gå endnu hårdere til værks«. Men opførelsen af det nye p-anlæg i og omkring middelalderbyen vil medvirke til det stik modsatte.

Carlsbergfondet kan bidrage til en løsning: Fondet har sendt et åbent brev til samtlige politikere i Københavns Borgerrepræsentation, hvor den tilbyder at købe Dantes Plads tilbage.

Carlsbergfondet argumenterer for, at der ikke er behov for endnu en p-kælder, og at den vil være ødelæggende for udvikling af det kulturelle byrum på og omkring Dantes Plads. Der er også risiko for, at byggeriet vil give skader på de historiske bygninger omkring pladsen.

Københavns Kommune lader hånt om egne målsætninger om en bæredygtig by

Hvor længe skal man opretholde et forældet forlig? Til bilen er afløst af nye og smartere transportformer? Til klimaforandringerne har øget regnmængderne i en grad, så p-kældre kan fungere som opsamlingsbassiner for vandmasserne? Skal vi smadre miljø og trafik for cykler og gående i Vester Voldgade og på Lille Langebro med over 2.000 tunge lastbiler, som i mange måneder skal køre frem og tilbage med store mængder jord? Og skal vi fælde 35 træer, som ikke kan erstattes?

For at grave et kæmpe hul.

Er det sådan vi vil fejre 700-året for Dantes død i 2021? Ved at skabe et helvede på Dantes Plads og hele området omkring den?

Københavns Kommune lader hånt om egne målsætninger om en bæredygtig by. Vi opfordrer politikerne til at omgøre en forældet politisk beslutning.

Og vi opfordrer til at gribe initiativet fra Carlsbergfondet og benytte det til at sætte sig sammen og finde en bæredygtig løsning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden