0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ukon
PR-foto: Ukon
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: By & Havn glemmer borgerne. Her er fire byer, de kan lære af

Reykjavik, Amsterdam, Barcelona og Glasgow er på hver sin måde lykkedes med borgerinddragelse. Vinderformlen er, at presset skal komme nedefra og blive adopteret af politikerne, skriver Anne Tortzen, der er aktuel med bogen ’Demokratisk fornyelse’.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange europæiske byer lider i disse år under et demokratisk underskud: Borgerne oplever, at de mangler indflydelse på byens udvikling, og at der ikke bliver lyttet til deres behov og udfordringer. De vil have byen tilbage – men hvordan?

Jeg har besøgt fire byer, der forsøger at imødegå det demokratiske underskud med nye former for inddragelse, for eksempel borgersamlinger, borgerbudgetter og borgerforslag. Erfaringerne er samlet i min nye bog ’Demokratisk fornyelse – byer der går foran’.

Airbnb og developere overhaler politikerne

Lad os først se nærmere på, hvordan det demokratiske underskud kommer til udtryk.

Vi kan jo tage vores egen København, en by, der er internationalt kendt som en bæredygtig by med høj liveability. Alligevel er er der også eksempler på, at byens udvikling i store stræk foregår hen over hovedet på borgerne. At internationale, kommercielle interesser i form af kapitalfonde, developere og platformsvirksomheder som Airbnb dikterer udviklingen, mens de politiske beslutninger halter langt bagefter – og i øvrigt er ude af trit med, hvad borgerne ønsker.

Et eksempel kunne være den ’smarte’ metrokonstruktion, hvor kommunale grunde sælges for at finansiere udbygning af metroen. De seneste år har modellen mere lignet en politisk spændetrøje, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med, hvad borgerne ønsker – tænk på de seneste protester i forbindelse med udstykning af Amager Fælled. Det samme kunne man sige om den nye bydel, Lynetteholm, der er på tegnebrættet.

Har københavnerne egentlig bedt om, at byen de næste årtier skal vokse med 2,5 millioner nye etagemeter bolig- og erhvervsbyggeri og 35.000 nye tilflyttere?

Borgerne vil have deres by tilbage

Oplevelsen af at blive ’kørt over’ af en udvikling, der ikke imødekommer borgernes ønsker og behov, kan findes hos borgerne i mange europæiske byer.

Her oplever store grupper af borgere, at deres hverdagsproblemer og behov ikke trænger igennem til bystyret. Det fører til mistillid og frustration, som igen fører til borgerprotester med krav om større indflydelse på byens udvikling, både fysisk og socialt.

Borgerne vil have deres by tilbage – de vil have løst deres hverdagsproblemer i form af for eksempel boliger, der er til at betale, bekæmpelse af fattigdom og hjemløshed, indsatser mod forurenet luft, trængsel og overturisme

Digitalt demokrati i Reykjavik

På jagt efter veje til at imødegå det demokratiske underskud har jeg besøgt fire byer i Europa, som alle har eksperimenteret med demokratisk fornyelse.

Første stop på turen er Islands hovedstad, Reykjavik, hvor finanskrisen i 2008-2009 gravede en dyb tillidskløft mellem befolkningen og politikerne. Det gjorde Reykjavik til en pionér inden for direkte digitalt demokrati med digitale platforme og crowdsourcing.

Spændende eksperimenter, der viser, at det er muligt at få flere borgere i tale gennem digitale platforme. Men også, at vellykket digitalt demokrati forudsætter både ressourcer og modtagelighed i det administrative og politiske system.

Borgerbudgetter i Glasgow

Dernæst lander vi i den skotske by Glasgow, som eksperimenterer med borgerbudgetter for at styrke det nære demokrati. Og for at sikre, at politik kommer til at handle om spørgsmål, der er vigtige for borgerne – for eksempel børnefattigdom.

Erfaringerne fra Glasgow viser, at det kan lade sig gøre at give en stemme til ressourcesvage borgere, for eksempel gennem borgerbudgetter – men også, at det kræver ressourcer, tid og ledelsesopmærksomhed.

Smart city med problemer i Amsterdam

Næste stop er Hollands hovedstad, Amsterdam, der brander sig som en smart city med fokus på bæredygtighed og innovation. Langtfra alle byens borgere oplever dog, at den dagsorden inkluderer dem og deres behov. I stedet har nogle af dem organiseret sig i borgerbevægelser og presser på for mere indflydelse og lokal selvforvaltning i byens kvarterer.

Et pres, som blandt andet har resulteret i en social kontrakt om mere lokal selvforvaltning og en strategi for at indføre cirkulær økonomi efter doughnut-modellen. Hvor det i praksis fører hen, ved vi endnu ikke.

Fra protestbevægelse til borgmesterparti i Barcelona

Rejsen slutter i Barcelona, Spaniens næststørste by, som har oplevet omfattende folkelige protester mod korruption og skindemokrati efter finanskrisen. Et nyt parti, Barcelona en Comú, fik i 2015 flertal i byrådet med løfter om at arbejde med de udfordringer, byens borgere udpeger som væsentlige, for eksempel boliger, der er til at betale.

Bystyret er samtidig i fuld gang med at forny demokratiet og indføre en ny politisk kultur, hvor borgerne er med til at sætte dagsordenen gennem en omfattende direkte borgerdeltagelse.

Erfaringerne fra Barcelona viser, at en demokratisk transformation er mulig, når bystyret står bag – men det kræver en langvarig og omfattende indsats.

Folkeligt pres er afgørende

Rundturen til de fire byer viser klart, at et folkeligt pres nedefra er nødvendigt, hvis borgernes stemmer skal have større vægt i byens udvikling.

Dybest set handler det demokratiske underskud om fordelingen af magt og indflydelse. At ændre afgørende på magtfordelingen kræver et langt sejt træk – og en bred folkelig opbakning. Det demokratiske underskud kan ikke overkommes alene ved at benytte nye inddragelsesmetoder.

Helt grundlæggende står og falder det med tilgangen hos de valgte politikere, som ofte er usikre og tøvende i forhold til at lade borgere få indflydelse gennem direkte demokratiske kanaler. Alt for ofte ser vi derfor tiltag, som skal forny demokratiet, ende som ’trivielle’ demokratiske øvelser, der ikke reelt giver borgerne mere indflydelse på beslutninger om byens udvikling – fordi de begrænses af et snævert mandat, for få ressourcer eller en mangel på vilje til at lytte.

Vejen til at bekæmpe det demokratiske underskud i byerne er derfor ikke kun nye demokratiske metoder, men aktive borgere, der organiserer sig og mobiliserer bredt for den udvikling, de ønsker i byen. Kun ved at skabe et vedvarende pres nedefra kan det – hen ad vejen – lykkes borgerne at få byen tilbage.

’Demokratisk fornyelse – byer der går foran’ af Anne Tortzen er udkommet på Hans Reitzels Forlag 2020.

Se Byrummonitors interview med forfatteren på Hans Reitzels Forlag her.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden