0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Larsen Architects
PR-foto: Henning Larsen Architects
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Signe Kongebro: Ét træbyggeri flytter ikke en hel branche. Bæredygtighed skal ind i lokalplanen

Københavns Kommune har endelig gjort det lettere for embedsværket at behandle træbyggerier op til 45 meter. Men det er slet ikke nok, skriver Signe Kongebro, partner i Henning Larsen: Kommuner bør stille krav om bæredygtighed i lokalplaner.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som mange af vores kolleger også har erfaret, har myndighederne gennem lang tid ikke været gearet til at behandle byggesager omhandlende større træbyggerier, hvilket har medført forsinkelser og udsættelser af mange visionære projekter. Vi i Henning Larsen Architects har for eksempel kæmpet en brav kamp for at indhente en byggetilladelse til et nyt, stort træbyggeri i Nordhavn.

Heldigvis ser det nu ud til, at den gordiske knude endelig kan løsnes. På Build in Wood-konferencen kunne jeg i sidste uge konstatere, at Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, med stadsarkitekt Camilla van Deurs i spidsen, nu vil gøre det lettere for embedsværket at behandle byggesager omhandlende træbyggeri på op til 45 meter.

Det er ambitiøst og flot tænkt, at huse på den måde kan agere bæredygtige fyrtårne i mere end én forstand. Men det er – med al respekt – en gammeldags tænkning, at ét hus flytter en hel branche.

Intet om træ i lokalplanen for Vejlands Kvarter

Et arkitektursyn med værket som omdrejningspunkt for forandring hører fortiden til. Byer er netværk, der bygger på samspil mellem forskellige kredsløb og strukturer.

Derfor er en mere effektiv sagsbehandling af enkeltstående bygninger kun første skridt på vejen mod et mere bæredygtigt byggeri. Vi er nødt til i langt højere grad at forpligte hinanden på en hurtig og effektiv grøn omstilling – og her bør myndighederne gå forrest og sætte krav i den bymæssige skala. Lad mig komme med et eksempel fra egne rækker:

I lokalplanforslaget for Vejlands Kvarter, som er i offentlig høring indtil 22. oktober, kan vi læse, at »miljømæssig bæredygtighed opnås ved, at lokalplanen har bestemmelser om grønne tage, klimatilpasning, stormflodssikring, grøn mobilitet i form af fælles parkeringshuse og gode cykelforhold«.

Kunne der ikke have stået, at råhusene i området skal opføres i træ, som det også står i konkurrenceopdraget? Kunne vi have sat et samlet CO2-mål for bydelen, når vi ved, at råhuset i et traditionelt byggeri udgør cirka 70 til 80 procent af den samlede CO2-profil og dermed er den mest effektive kilde til besparelser på den miljømæssige bæredygtighedskonto?

Det er, med al respekt, en gammeldags tænkning, at ét hus flytter en hel branche

Lokalplanen omsætter en bygherres visioner og strategier til bindende bestemmelser og retningslinjer, som derefter omsættes til designløsninger. Bæredygtigheden i byggeriet skal bo dér.

Hvis ikke den gør det, lader vi det være op til tilfældighederne, hvordan vi bruger fremtidens byer som motor i den grønne omstilling. Politikerne overlader sværdslaget om, hvorvidt der overhovedet skal være tale om et bæredygtigt byggeri, som rækker ud over bygningsreglementets bestemmelser eller ej, stå mellem rådgivere og investorer og efterlader kommunen og embedsmændene på perronen.

Vi kan ikke tvinge bygherre

Det siger sig selv, at man tager en chance ved at satse på, at man kan finde nogle investorer, der tør lægge hånden på kogepladen over de næste 10 år og gå med en mindre kendt byggeteknik end den gængse beton- og stålkonstruktion. Men konsekvenserne af de fraværende krav i lokalplanerne risikerer at være langt værre.

At råhusene i det fremtidige Vejlands Kvarter gennemgående skal udføres i træ, kan vi takke en ambitiøs og visionær bygherre og et ditto arbejdsomt rådgiverteam for.

Som rådgivere tager vi gerne vores del af ansvaret for den grønne omstilling på os. Vi er bannerførere for en grøn dagsorden, bæredygtige materialer og nye teknologier i alle de projekter og samarbejder, vi indgår i. Vi har mere end 350.000 kvadratmeter træbyggeri på tegnebrættet lige nu. Men vi kan i sidste ende ikke tvinge en bygherre til at vælge den grønne løsning.

Ved at bringe lokalplanerne i spil som de fremtidssikrende kontrakter, de reelt er, kan kommunen komme på banen som en aktør, vi som rådgivere kan læne os op ad og spille sammen med. Derfor bør nogle mere præcise retningslinjer i lokalplanerne være næste skridt på vejen mod et bæredygtigt og CO2-neutralt byggeri.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.