0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hans Meineche/Biofoto/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Hans Meineche/Biofoto/Ritzau Scanpix

Næstved Havn blev i 2007 udpeget som et af Danmarks syv industrihavneminder, men er siden skive for skive blevet amputeret for væsentlige bygninger og strukturer, skriver Karen Margrethe Olsen. Portrættet på den 35 meter høje silo er malet af Hendrik Beikirch under aliasset ECB og forestiller en marokkansk fisker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Karen Margrethe Olsen: Når mange har ansvar for at bevare vores industriminder, ender ingen med at have ansvar

Det må ikke alene hvile på kommunerne at bevare vores statsligt udpegede industriminder. Vi har brug for en kulturarvsmyndighed, der har beføjelser til at stille krav om bevarende udviklingsplaner, rådgive kommuner og ejere, og som har myndighed til at stoppe nedrivningerne, skriver formanden for By & Land i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I toget på vej mod København er et af de sidste pejlemærker før hovedstaden et højt tårn i Albertslund. Man ser automatisk op, for dér, højt oppe, hænger det berømte motiv af den sorte skønhed Cirkelkaffe-pigen.

Karen Margrethe Olsen
Foto: Karen Margrethe Olsen

Alle danskere kender hende, enten fra deres forældre eller bedsteforældres køkken – for nylig er hun blevet retro og moderne igen.

Det høje tårn er markør for Coops administrations- og distributionsanlæg, der siden 1964 har forsynet mange Brugsen-, Kvickly-, Fakta- og Irma-butikker med varer.

Men nu er det snart slut. Endnu en gang står vi over for at miste et vigtigt eksempel på industrisamfundets historie. Coop Danmark vil nedrive og omdanne sit hovedkvarter til et nyt boligområde, kaldet Coop Byen.

Coops anlæg er et af de 25 industrianlæg, der af Slots- og Kulturstyrelsen i 2007 blev udpeget som industrisamfundets kulturarv, der har særlig betydning for Danmark og industrialiseringen. De 25 industrier fortæller tilsammen Danmarks industrihistorie fra 1840 til 1970.

Næstved Havn udsat for salamimetode

I 2007 udpegede Slots- og Kulturstyrelsen derudover syv industrihavneanlæg med en særlig betydning for Danmark. Næstved og Faxe Ladeplads var to af disse havne.

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur
PR-foto: Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur

Næstved Havn bestod i 2007 af et helt fantastisk, helstøbt miljø: Her var seks betonkranbroer, løbekraner, magasinbygninger, kraftcentral, kaolinbygningen, kornsiloer, men også mindre administrationsbygninger, toiletter, havnekontor med videre. Et helstøbt, autentisk miljø, som gjorde havnen til noget helt særligt.

Havnen har desværre siden 2007 været udsat for en salamimetode, som betyder, at den skive for skive er blevet amputeret for væsentlige bygninger og strukturer. Flere kranbroer, kraner, havnespor, det gamle pakhus på midtermolen, kaolinbygningen, er alle væk.

I skrivende stund står den store jernbetonsilo for at blive nedrevet. Den sjældne, tværgående kaolinkran fra Titan er i en meget sølle forfatning.

Hvem har ansvaret for, at der ikke tages bedre hånd om dette nationale havneindustriminde? Svaret er, at mange har ansvaret, og dermed har ingen ansvar.

Kulturministeren må påtage sig ansvaret for disse nationalt udpegede industri- og havneminder

Det andet eksempel, Faxe Ladeplads Havn, blev skabt som udskibningshavn for de lokale godsers kalkstensproduktion.

Den er, som alle de andre havne, under stærkt pres. Selv om forandringer altid har hørt til dagens orden på havnene, så er spørgsmålet også her, hvem der sikrer, at de særlige kendetegn for netop denne havn og dette sted bevares? Svaret er igen, at mange har ansvaret, og dermed har ingen ansvar.

Opret en kulturarvsmyndighed

Vi har brug for et armslængedeprincip om beslutningerne vedrørende de 25 udpegede nationale industriminder og de syv udpegede nationale industrihavneminder. Det kan – og må – ikke alene hvile på kommunerne.

Vi har brug for en kulturarvsmyndighed, der har beføjelser til at stille krav om langsigtede, bevarende udviklingsplaner og rådgive kommunerne og ejere og, ikke mindst, som har myndighed til at stoppe nedrivningerne.

Derfor mener Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, at kulturministeren må påtage sig ansvaret for disse nationalt udpegede industri- og havneminder.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.