Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI sit indlæg i Byrummonitor 10. september opfordrer arkitekt og partner i Henning Larsen Signe Kongebro til, at kommunen stiller flere krav til bæredygtighed i lokalplaner.
Det synes jeg er en rigtig god idé, og hvis det stod til mig, gjorde vi krav om bæredygtighed til startpunktet for alle de nye lokalplaner, vi laver i København.
Problemet er bare, at det kan vi ikke. Sådan som planloven er i dag, kan en lokalplan kun forholde sig til det udvendige æstetiske udtryk. Vi kan bestemme, at en facade skal være af træ – men ikke, at det skal være bæredygtigt træ. Ligesom vi heller ikke kan stille specifikke krav til, at bærende konstruktioner for eksempel skal opføres i træ eller andre grønnere alternativer til beton og stål, eller at der skal bruges upcycling-materialer i facaden.
Bedst ikke at bygge på Amager Fælled
Signe Kongebro bruger Vejlands Kvarter som eksempel – et byggeprojekt hendes egen virksomhed er involveret i som rådgiver, og hvor ambitionen er at bygge Danmarks første kvarter overvejende med træ som bærende konstruktion.
Hun er forundret over, at der ikke er mere hjælp at hente i lokalplanen til at indfri de ambitioner, og det kan jeg godt forstå.
Lige med Vejlands Kvarter har det hele tiden været min og Enhedslistens klare indstilling, at den mest bæredygtige løsning ville være slet ikke at bygge på Amager Fælled. Men det ændrer ikke på behovet for, at vi helt generelt skal kunne stille langt flere krav til bæredygtighed i byggeriet.
Det skal ikke være tilfældigt, om den enkelt bygherre er modig nok til at investere i nybrud som for eksempel at bygge i træ i stedet for beton
Københavns Kommune har ved tidligere høringer i forbindelse med ændringer af planloven bedt om at få større muligheder for at stille krav om certificeringer som DGNB eller Svanemærket i vores lokalplaner, men det er indtil nu blevet hældt ned ad brættet med henvisning til, at det ville komme på tværs af EU-regler for det indre marked.
I mine ører lyder det helt absurd, at EU kan stå i vejen for, at vi som kommune kan gøre vores for at løse en af de største klimaudfordringer, der er.
Planloven bør ændres
Så må der findes andre løsninger. Byggeriet står for en kæmpe del af den samlede CO2-udledning, og derfor skal vi bruge alle tænkelige greb for at gøre det grønnere.
Så meget desto mere tosset er det, at skiftende regeringer har afvist at give os muligheden for at stille specifikke krav i lokalplaner. For det skal, som Signe Kongebro helt rigtigt skriver, ikke være op til markedet alene at definere, hvor bæredygtigt vores byggeri skal være.
Vi skal kunne skubbe til udviklingen politisk, og her er højere og mere præcise krav i lokalplanerne det bedste værktøj
Det skal ikke være tilfældigt, om den enkelte bygherre er modig nok til at investere i nybrud som for eksempel at bygge i træ i stedet for beton. Vi skal kunne skubbe til udviklingen politisk, og her er højere og mere præcise krav i lokalplanerne det bedste værktøj. Branchen er klar – det er Signe Kongebros indlæg endnu et bevis for.
Vi har viljen i kommunerne, men det kræver, at planloven bliver ændret. Nu, hvor der blæser grønnere vinde på Christiansborg, håber og tror jeg på, at der også vil være større forståelse for, at det er et helt indlysende skridt at tage.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar