0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Københavns Kommune
PR-foto: Københavns Kommune
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Marcus Vesterager: Skabelse er langsom og smuk, mens ødelæggelse er hurtig og grim. Derfor hilser jeg et opgør med moderne arkitektur velkommen

Arkitekt og byrådsmedlem i København Marcus Vesterager (S) er langt hen ad vejen enig med Arkitekturoprøret: Der bygges for grimt og kedeligt, og det meste ligner det meste. Men oprørerne bør rette skytset mod politikere som ham selv og developere i stedet for arkitekter, skriver han i tredje afsnit af debatserien om moderne arkitektur.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg har en stående vittighed med mig selv, som andre også bliver indlagt til at høre fra tid til anden. Det sker nemlig, når jeg bevæger mig rundt i de københavnske gader, at jeg falder over forhold – det kunne være et hul i vejen – og udbryder, at nogle burde tage fat i de ansvarlige politikere inde på Københavns Rådhus. Altså mig selv.

Lignende anklager kunne man få lyst til at rette mod politikerne, når det kommer til moderne arkitektur og planlægning, som Arkitekturoprøret opponerer kraftigt imod. Jeg vil give dem ret i noget af deres kritik, navnlig den del der drejer sig om det æstetiske.

Jeg synes faktisk, at vi bygger for grimt og kedeligt, og at det meste ligner det meste. Der, hvor jeg så er uenig med Arkitekturoprøret, er spørgsmålet om, hvem der er skyld i dette.

Ret kritikken mod os politikere

Arkitekturoprøret retter ofte deres kritik mod arkitekter, byplanlæggere og uddannelsesinstitutioner. Her tager de efter min mening fejl, og de lader til at have misforstået, hvad der er styrende for tidens tendenser – både når det kommer til bygninger såvel som byrum.

Arkitekturoprøret retter ofte deres kritik mod arkitekter, byplanlæggere og uddannelsesinstitutioner. Her tager de efter min mening fejl

I stedet kunne kritikken rettes mod politikere som mig. Vi sidder på det planmæssige område, og særligt lokalplanerne spiller en rolle for byggeriets udformning. Her prøver vi at finde en politisk balance, hvor vi undgår for faste og detaljerede rammer, der alligevel skal dispenseres fra, hvis der skal bygges, samtidig med at vi ønsker at sikre, at vi ikke giver alt for frie tøjler.

Den balance er svær at finde. Og selv om vi kan regulere noget, som for eksempel facader, mere end andre dele af byggeriet, er der langt fra det materiale, vi præsenteres for i Borgerrepræsentationen, til det afsluttede projekt. (Jeg tror, flere af mine kollegaer har lært af skade, at man ikke kan stole på visualiseringer.)

Selv om vi politikere har det planmæssige ansvar, så er jeg ganske overbevist om, at der ikke findes én lokalplan, som sætter en stopper for god arkitektur

Derfor lykkes byggerier ikke altid – på trods af vores politiske værktøjer, ambitioner og intentioner. Og det sætter selvsagt sit præg på vores omgivelser langt ud i fremtiden.

Bygherrer baner vejen for æstetiske bommerter

Selv om vi politikere har det planmæssige ansvar, så er jeg ganske overbevist om, at der ikke findes én lokalplan, som sætter en stopper for god arkitektur. Ansvaret bør deles med andre, og her mener jeg særligt, at developere og bygherrer baner vejen for æstetiske bommerter.

Omsorg for bygning, rum og kontekst synes generelt at være en mangelvare, selv om det fylder meget på den arkitektuddannelse, jeg er skolet af

Økonomi vægtes over æstetik, for der skal penge i kassen, når grundene er købt, og tid er som bekendt penge.

Det tidsmæssige aspekt og en byggebranche, der buldrer af sted, er derfor en væsentlig faktor for de tendenser, vi ser omkring os med moderne arkitektur. For selv om der bestemt findes nyere byggeri, der formår at ramme plet, blandt andet AAB’s nye afdeling ved Ågade på Frederiksberg, synes omsorg for bygning, rum og kontekst generelt at være en mangelvare, selv om det fylder meget på den arkitektuddannelse, jeg er skolet af.

Jeg så engang en britisk pendant til Arkitekturoprøret udtale, at skabelse er langsom og smuk, ødelæggelse hurtig og grim. Dette udsagn er jeg tilbøjelig til at tilslutte mig, og jeg hilser derfor et opgør med moderne arkitektur velkommen.

Men jeg mener også, at man skal rette sin kritik de rette steder hen, og det er ikke mod arkitekter, men dem, som i sidste ende bestemmer: til dels os politikere og mest af alt bygherrer og developere.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden