0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Hanne Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Hanne Schmidt: Hvornår indser politikerne, at der ikke kun skal bygges i København, men på hele Sjælland?

Københavns Kommune, By & Havn og Folketinget lever efter mantraet om, at der absolut må og skal bygges, og at salg af kommunale grunde skal betale for metro og anden byudvikling. Det vækker mindelser om den byggeglade Christian 4., der pantsatte hele kongeriget i det efterfølgende århundrede, skriver Hanne Schmidt i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politikerne i København og i Folketinget synes ikke at følge med i, hvad der foregår i storbyer som Paris, Barcelona, London og Amsterdam. Hertil kommer, at coronapandemien har sat sine spor i troen på, at stigende befolkningstæthed og masseturisme er sundt.

Folk går i stigende grad i kamp for demokratiske og bæredygtige byenheder med fokus på lokale kvarterer og sociale og grønne kvaliteter, for tilgængelige byer med et minimering af bolig-arbejdsstedstrafik og for at slippe af med stigende tæthed og trængsel, der bevisligt bidrager til daglig stress og mentalt ubehag.

Tæthed skræmmer folk væk fra København

Der vokser en vrede over den trængsel, som Københavns fortsatte befolkningstilvækst skaber overalt i byen, hvor stat og kommune har lagt alle æg i én kurv: Det handler om at sælge jord dyrest muligt for at tiltrække byggespekulanter, for at bremse den enorme gældsætning, som er resultat af metrobyggeriet.

Politikerne forstår ikke at tæthed, dyre lejligheder og fravær af rekreative tilbud får børnefamilierne til at flytte ud af byen til andre nabokommuner eller langt ud på Sjælland.

Alligevel fortsætter de med at bygge mere og mere, helt uden hensyn til en regional virkelighed, hvor arbejde og bosætning foregår på hele Sjælland, som uanset sit åbne landskab udgør en stor økonomisk storbyenhed. En erkendelse af dette kræver, at man må stoppe med at bygge i København og i stedet planlægge i et langt større regionalt perspektiv.

Lynetteholm indkapsler problemet

Københavns Kommunes planlægningsdrabant – By & Havn – forsætter med at opsluge og sælge alle offentligt ejede ubebyggede jorde for at betale for metroen og satser nu med det enorme opfyldningsprojekt Lynetteholm at få endnu mere jord ved at bygge ud i Øresund.

Hertil skal så bygges en sænketunnel, der giver nytilflyttere adgang til eksisterende motorveje, da man ved, at antallet af biler stiger proportionelt med indbyggertallet. Ideen forklares dog ved, at Københavns Inderhavn med dyre ejendomme skal beskyttes, men man må så spørge sig selv, hvad der skal ske med de andre kyststrækninger på Amager og Sjællandssiden, som også truet af havstigningerne.

Burde man ikke bruge den enorme mængde Lynetteholm-opfyld til diger her?

Folk, som ynder at sammenligne By & Havn med Christian 4., glemmer hans hensynsløse pantsættelse af riget, som det tog 100 år at genoprette

Københavns Kommune har stillet en garanti på 400 millioner kroner for dette fatamorgana, hvor staten skal bidrage til biltunnelen samt mere metro. Det til trods for, at de nuværende metrolinjer allerede har forgældet kommunen i en grad, der kan få byen til at gå konkurs ved en kommende økonomisk krise. Men alligevel foreslår politikerne optimistisk at låne 40 milliarder kroner til flere linjer, som absolut ingen effekt får på byens pendlingproblemer.

Københavnere tages som kapitalismegidsler

Folk, som ynder at sammenligne By & Havn med Christian 4., glemmer hans hensynsløse pantsættelse af riget, som det tog 100 år at genoprette.

Det samme sker nu, hvor byens borgere tages som gidsler i et kapitalistisk ejendoms- og spekulationspil, der dels tilsidesætter demokratiet og dels påvirker de sociale budgetter på rådhuset, når kommunens almindelige budgetter skal betale for alskens infrastrukturelle problemer, som planerne indebærer. I dette tilfælde alt fra omdannelse og anlæg af veje til jordoprensning og byggemodning.

Kun partierne Alternativet og Enhedslisten og tidligere alternativist, nu medlem af Frie Grønne, Niko Grünfeld ville ikke godkende denne gidseltagning, hvorefter de blev udelukket fra forhandlingerne vedrørende alt andet, som betyder noget for byens velfærd. Men flertallets afsindige dispositioner og ny gældsættelse vil både påvirke fremtidens velfærd, klima og miljø, hvorfor de skal have al mulig respekt for deres principfaste holdning.

Mantraet er blot, at der skal bygges

Christian 4.’s håbløse krige, pantsætningen af Danmark, hans slotsbyggerier og fortætning af byen København fik mange kedelige konsekvenser – både for riget og for godtfolk, der boede i byen, idet deres grøntsagshaver forsvandt, herunder de mange, der lå på det areal, der blev til Rosenborg Slotshave.

Jordopfyldning til Christianshavn var for så vidt et progressivt tiltag set som en ’trafikal løsning’ på afstande mellem bolig og arbejde, idet ideen oprindelig var, at flådens folk på Holmen skulle bo der.

Mantraet er, at der skal bygges

I 1600-tallet var cirka 50 procent af Københavns daværende befolkning på omtrent 60.000 indbyggere bag byens volde i kongens sold på den ene eller den anden måde. Og selv om kun Nyboder og Skipperboderne ved Bremerholm blev bygget til dem, gjorde man dog en slags tanker om, hvor statens tjenere skulle bo.

I nutidens København er der godt nok langt flere mennesker, boliger og arbejdspladser, men absolut ingen overordnede betragtninger eller løsninger på den ulighed, der skabes ved et stærkt specialiseret erhvervsliv og mulighederne for forskellige indkomstgrupper.

Mantraet er blot, at der skal bygges.

Resultatet af det, der foregår, er stigende pendlingafstande, der ideligt forstærkes af mangel på en regional planlægning. Vi har brug for en fornuftig lokalisering af arbejdspladser og boliger på hele Sjælland samt gode livsvilkår for mennesker i balance med miljø og natur.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden