0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Den frivillige bæredygtighedsklasse lider af monumental mangel på adfærdskriterier

Borgerne kommer til at mærke i hverdagen, at de skal mindske klimabelastningen, skriver Stine Bardeleben Helles i dette debatindlæg. Hun vil have de sociale og adfærdsmæssige aspekter med i den frivillige bæredygtighedsklasse for byggeriet og med i debatten på Building Green.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er vist snart gået op for de fleste, som følger lidt med, at hvis vi vil sikre en levedygtig verden for vores efterkommere, kræver det en kombination af teknologiske landvindinger og livsstilsforandringer, som tilsammen kan nedbringe vores belastning af klima og natur markant.

Derfor er det netop så forstemmende, når både politikere og erhvervsorganisationer bliver ved med at insistere på, at den grønne omstilling ikke må kunne mærkes i hverdagen, men kan klares med tekniske fix alene – hvoraf en hel del ovenikøbet slet ikke er udviklet endnu.

Med den indstilling kommer vi aldrig i mål med hverken 70 procent-mål eller Parisaftale!

Således også i byggeriet, hvor seriøse bud på, hvordan vi understøtter en samlet grøn omstilling af samfundet i den overvejende del af bygningers levetid, hvor de lægger fysiske rammer til det levede liv, stadig er sørgeligt fraværende.

Bygninger leverer på verdensplan knapt 40 procent af den samlede globale klimabelastning. Heraf kommer cirka en tredjedel fra selve opførelsen og nedrivningen, mens resten vedrører drift og anvendelse af de fysiske rammer.

Så det er dejligt at se, at der i byggebranchen i de senere år er kommet et stærkt fokus på udvikling af materialer og metoder, som både reducerer klimabelastningen i produktionen og øger energieffektiviteten i driften, samt kan indgå i cirkulære kredsløb, hvor de vil kunne genanvendes i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

Buidling Green manger debat om adfærd

På den store årlige messe om grønt byggeri Building Green kan man således møde et overflødighedshorn af bud på, hvordan vi kan bygge og renovere med mere klima- og miljøvenlige materialer og processer – men samtalen om, hvordan vi skaber fysiske rammer, som understøtter grøn og bæredygtig menneskelig praksis i en fremtid, hvor vi skal vænne os til at leve og forbruge på nye måder, er næsten helt fraværende.

For hvordan skaber vi et bygget miljø, hvor vi hver især og sammen får hjælp til at reducere vores klimaaftryk markant?

Hvordan skal vi for eksempel arbejde og transportere os i fremtiden? Får vi brug for hver vores carport – eller for bedre muligheder for at passe jobbet tæt på hjemmet?

Hvordan skal vi forbruge? Skal flere af vores fødevarer og andre forbrugsgoder produceres lokalt, og skal vi i langt højere grad recirkulere både vores affald og de ting, vi ikke selv har brug for længere, men som andre kan have glæde af?

Bliver det almindeligt at deles om ting, som vi alligevel ikke bruger hele tiden, som for eksempel husholdningsmaskiner, haveredskaber, transportmidler, gæsteværelser, og så videre?

Får vi brug for at kunne samle familiens generationer tættere omkring os – og hvad med vennerne? Kommer vi til i højere grad at trække de sociale relationer tættere på – og lægge mange flere af hverdagens aktiviteter i vores nærmiljø?

Vi véd jo, at det er nødvendigt at bygge til en anderledes fremtid!

Derfor er det helt afgørende, at byggebranchen nu rykker ind på et mere langsigtet og systemforandrende grønt spor, hvor bygningers bæredygtighed vurderes på både tekniske, økonomiske og sociale/adfærdsmæssige kvaliteter, samt både på kort og langt sigt.

Bæredygtighedsklasse med mangler

Af samme grund er det skuffende, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens frivillige bæredygtighedsklasse for byggeriet, som for tiden kører i en toårig testperiode, lider af monumental mangel på kriterier for, hvordan det byggede skal understøtte et bæredygtigt liv.

Her er masser af krav til materialevalg, cirkularitet og andre tekniske løsninger, mens krav til hvordan vi indretter de fysiske rammer, så de fremmer den grønne omstilling af borgernes og virksomhedernes hverdagspraksis er fraværende.

I en kortsigtet kommerciel logik er dette selvfølgelig helt forståeligt: Der er langt flere penge i materialer end i socialt design af en ønskelig fremtid, og desuden er tekniske løsninger langt simplere at udvikle og demonstrere end rammer for langsigtede sociale og kulturelle praksisændringer.

Men stillet overfor en presserende klimakrise, som truer med at omvælte hele vores samfundsstruktur, er det til gengæld svært at leve med, hvis vi ikke med nutidens byggeri målrettet vælger at udvikle og understøtte rammer for fremtidens bæredygtige adfærd. Vi skal jo leve med de bygninger, vi bygger i dag, i mange år frem i tiden!

Så hermed en udfordring til byggeriets parter samt et indspil til forbedring af den frivillige bæredygtighedsklasse:

Lad os få de sociale og adfærdsmæssige aspekter af den grønne omstilling tidligt og markant på banen, når vi planlægger og gennemfører små og store byggeprojekter, også selv om det koster lidt i den primære investering.

Lad os eksperimentere ambitiøst med, hvordan udviklingen af fysiske rammer og understøttelse af bæredygtig adfærd kan gå hånd i hånd.

Og lad os få den offentlige rammesætning, som skal til for at gøre det attraktivt at bygge til langsigtet adfærdsmæssig bæredygtighed.

Der er ingen vej udenom, hvis byggeriet skal være en reel medskaber af et mere bæredygtigt Danmark!

Debatindlægget er oprindeligt bragt i Klimamonitor.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden