0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arkitektskolen Aarhus
PR-foto: Arkitektskolen Aarhus
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Torben Nielsen: Hvis hver bygning skal være ikonet for vores ambitioner, brister byudviklingen

Der bygges bo-maskiner fremfor boliger med kvaliteter for det gode liv, men det er ikke arkitekterne, der bærer det fulde ansvar, skriver Torben Nielsen, rektor på Arkitektskolen Aarhus i dette debatindlæg. Hvis vi lærer at planlægge mellemrummene inden udstykning, kan vi løse problemet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke usædvanligt, at man ser indlæg som her i Byrummonitor eller andre medier, der skælder ud på nutidens arkitektur og arkitekter. Alting var bedre engang – hvornår det så end var.

Arkitekterne er for dårlige og ofte hensynsløse og elitære, synes at være det centrale udgangspunkt for indlæg og debat. Der bygges for tæt og for højt, der bygges for ens eller for kedeligt uden kvalitet, alt er kasser uden afslutning med usynlige tagprofiler. Der bygges for mange enkeltstående huse og for få karreer og så videre.

Ja, det må vi vel også i en vis grad tage på os – at arkitekterne har et medansvar – men ligger hele ansvaret hos arkitekterne?

Jeg kunne godt tænke mig, at vi i debatten også ser bredere på, hvem der har ansvaret for byudviklingen generelt. Arkitekterne er kun én part i den udvikling, og selv om det er arkitekterne, der tegner stregerne til en del af de huse, der bygges, er der mange andre faktorer i byggeri og byudvikling, der også spiller en vigtig rolle.

Der er politikerne, planlægningsmyndighederne i kommunerne, lovgivningen, der er bygherren og dennes ambitioner eller mangel på samme, bygherrerådgivere med deres egne agendaer og forretninger, som skal have berettigelse, jurister, investorerne og deres korte eller lange horisonter for investeringer, borgerne og deres ønsker om individuelle og kollektive kvaliteter.

Det er et kompliceret puslespil, som ikke kun løses af arkitekterne alene. Derfor synes jeg, at kritikken hurtigt bliver hul og overfladisk, hvor den udelukkende kredser om arkitektens rolle.

Vi bygger for tæt og for højt

Som arkitekt kan jeg langt hen ad vejen give ret i, at vi generelt er på vej til at bygge alt for tæt og for højt i vores byer. Der mangler fokus på de grønne områder og pladserne i byerne. Alt for meget byggeri bliver enkeltstående punkthuse uden sammenhæng med det miljø og den bygningskultur og stemme, der allerede eksisterer på stedet.

Der bygges bo-maskiner frem for boliger med kvaliteter for det gode liv. Men hvorfor ender det sådan?

Der bygges bo-maskiner frem for boliger med kvaliteter for det gode liv

Der bygges rigtigt meget i Danmark lige nu, og det har stået på i en længere årrække. Hastigheden, hvormed der udvikles projekter, projekteres og bygges, er høj, og her ligger også en af årsagerne til, at byggeri i dag taber flyvehøjde og kvalitet.

En anden faktor er, at byggeri i højere grad anvendes som investering og vækstmotor i en grad, hvor regnskabet falder sammen, hvis byggeriet skal indeholde alle de kvaliteter, der bør efterspørges for vores byer og bygninger.

Nutidens byggerier holder ikke til eftertiden

Sådan som situationen er for byggeri i øjeblikket, synes det at blive en umulig opgave at udvikle vores byer og det byggede til den fremtidige kulturarv og blivende værdi, vi ønsker.

I min optik bygges der i øjeblikket alt for meget, hvor udsynet er, at vi har et akut problem, vi skal have klaret hurtigst muligt og billigst muligt. Det er i min optik ikke opskriften på bygninger af en kvalitet til bevarelse for eftertiden, og som vi kan være stolte af.

Måske skal det hele vendes på hovedet

Hvis vi vil vende udviklingen, skal vi som samlet samfund og byggebranche turde stille de grundlæggende spørgsmål:

Skal vi leve på en anden måde? Skal byerne være tættere og større? Skal vores bygninger opfylde mere end blot den funktion, som bygherren skal have opfyldt her og nu? Hvad vil vi som by og samfund? Hvad betyder kollektivet i forhold til opfyldelse af den enkeltes behov og ønsker?

Hvorfor skal det gøres så billigt som muligt, når vi ved, at kvalitet og langtidsholdbarhed koster penge og investeringer i andet end blot stablede bo-kasser uden særlig kvaliteter i boligen og dens omgivelser? Hvorfor skal hver dansker i gennemsnit have 50 kvadratmeter boligareal? Og hvorfor skal vi køre i bil over alt?

Planlæg før udstykning

Måske skal det hele vendes på hovedet. I dag starter vi med at sælge grundstykker og byggeretter, og vi skeler ikke meget til den kontekst, vi bygger i, og som bliver fremtiden for de mennesker, som skal bo, arbejde og opholde sig der.

Hvis vi i stedet begyndte at tænke på den store vision og startede med, at vi så på alt det, som skal være mellem bygningerne, tror jeg, vi kunne opnå meget af det, vi i dag forsømmer.

Hvilket frirum vil vi give til borgerne i det offentlige rum? Det handler om gader, pladser, parker, haver, stier, veje, parkering og kollektive huse, som alle skal have en brugsmæssig, oplevelsesmæssig og æstetisk kvalitet af højeste kaliber. Først derefter skal vi begynde at sælge grunde og byggeretter, og se på, hvad den planlagte infrastruktur kan bære af bebyggelse, og hvordan arealet udnyttes bedst.

Alt dette kræver planlægning og visioner, som er større end den, der gælder for den enkelte byggegrund. Så lad os komme i gang – hold en pause med at bygge, planlæg i stedet friarealer og infrastruktur som ambitiøse steder for oplevelse og forgrund for vores bygninger. Det vil give kvaliteter, som fritager hver enkelt bygning for at skulle være ikonet for vores ambitioner.

Derefter kan vi begynde at bygge det, som vi kan blive stolte af som nation. Det er bæredygtigt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden