0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PR-foto
Foto: PR-foto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Nytænk rammerne i det offentlige rum fremfor påbud, kontrol og formaninger

Som antropologer og wayfinding-specialister har vi undrende set til, mens offentlige institutioner og store private virksomheder er blevet overladt ansvaret for at kontrollere brugernes adfærd med udgangspunkt i skiftende retningslinjer, skriver Birgitte Folmann og Peter Donner i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Covid-19 smittetallene stiger og falder.

Indtil videre søges krisen håndteret med forbud og social kontrol. Det er politiske valg, der kan være nødvendige i kampens hede, men spørgsmålet er, om det virker på længere sigt.

Meget tyder på, at frygten for en ny coronavirus eller andre pandemier permanent har føjet sig vores trusselsbillede. Men skal vi acceptere en fremtid med afspærringsbånd, løftede pegefingre og teknokratisk overvågning, når der er andre meningsfulde alternativer?

I kølvandet på covid-19 er vi nødt til at gentænke indretning af vores sociale rum, fra arbejdsliv og undervisning til offentlig transport og kulturoplevelser. Alle situationer, som indtil for nylig indebar tæt kontakt, kan ved hjælp af arkitektur og byplanlægning, wayfinding og design effektivt ændre menneskers adfærd mere meningsfuldt end lovgivning og de sociale restriktioner, der indtil nu har været anvendt for at mindske virusspredning.

Vi falder tilbage til vores gamle adfærd

Samfundstruende sygdomme har altid afsat fysiske spor. Paris og Londons lige boulevarder med underjordisk kloakering anlagt som beskyttelse mod kolera er et synligt resultat, ligesom modernismens store vinduer og hygiejniske indretning, der tolkes som en reaktion på tidens udbredte tuberkulose. Men de har sjældent ændret væsentligt på menneskers adfærd.

Vi ved nemlig, at de fleste af os ikke varigt ændrer adfærd i kølvandet af en krise.

Antropolog og katastrofeforsker Kristoffer Albris har undersøgt de sociale og menneskelige forandringsprocesser, der anspores af katastrofer. På nær når det gælder efterkrigstider, falder vi ret hurtigt tilbage til den adfærd, vi havde forinden. Hvor krige bliver stående i vores erindring som menneskeskabte katastrofer, glemmer vi påfaldende hurtigt naturudløste katastrofer.

Hvor krige bliver stående i vores erindring som menneskeskabte katastrofer, glemmer vi påfaldende hurtigt naturudløste katastrofer

Den aktuelle pandemi vil derfor sandsynligvis sætte få varige spor i vores sociale adfærd og mentalitet, og de fleste af os vil hurtigt vende tilbage til den normaltilstand, vi kendte inden krisen. Og det er ikke fremtidssikkert.

Danmarks forsøg på at bremse covid-19 har først omfattet sundhedsfagligt funderede forbud, kontrol og restriktioner. Strategien har dog ændret sig undervejs og bygges nu også på etiske og politiske overvejelser. Men kan vi på sigt finde mening i svært forståelige restriktioner og lovgivning med uklar baggrund i sundhedsfaglige rationaler?

Som antropologer og wayfinding-specialister har vi undrende set til, mens offentlige institutioner og store private virksomheder er blevet overladt ansvaret for at kontrollere brugernes adfærd med udgangspunkt i ofte skiftende retningslinjer.

Forandringer skal kommunikeres meningsfuldt

Psykologen Karl Weick har i årevis forsket i, hvordan mennesker navigerer, når deres verden forandrer sig. Forandringsprocesser har potentiale til at skabe ny mening, fordi vores tidligere måder at forstå og agere i verden på ikke længere duer. Denne erkendelse kræver, at forandringstiltag bliver kommunikeret meningsfuldt og med gennemsigtighed, så der skabes tryghed for borgerne.

Forskning viser også, at formaninger og lovgivning virker lige her og nu, hvor den enkelte kan se en mening i det, men når faren er mindre synlig, falder vi – som vi allerede har set – tilbage i samme adfærd som før.

Den langtidsholdbare løsning er derfor, at vi lægger vores fælles fysiske rammer til rette, så vi intuitivt vælger en adfærd, der giver den bedste oplevelse, og som giver mening.

Et eksempel på en sådan adfærdsregulering er Tivolis nye digitale køsystem, som giver gæsterne et præcist time-slot, hvor deres vogn i Dæmonen står klar. Princippet er simpelt og giver den enkelte bruger kontrol over sin egen tid fremfor at stå eller sidde i kø, og det er samtidig en løsning, der hverken går på kompromis med ydelsens kvalitet, tryghed eller kontrol.

Nytænk rammerne i det offentlige rum

Det offentlige rum skal derfor nytænkes.

En intelligent og human tilgang til rum og bevægelse kan gøre vores møde med komplekse miljøer mere overskuelige og intuitive. Vi skal blot stille spørgsmålet: ’Hvad giver den enkelte bruger den bedst tænkelige oplevelse i situationen?’

Hvis man kan planlægge sin rute og trygt kan stole på de aftaler – det være sig i Tivoli eller på Rigshospitalet – er der ingen grund til køer foran indgangen eller i venteværelset.

Spørgsmålet, om noget bliver som før, kan formentlig besvares med et ’ja’ – inklusive uønsket adfærd, hvor vi står med samme problemer igen. Medmindre vi trækker på de fagligheder, som forsker i social praksis og de, som lever af at designe bedre services, mere intuitive bevægelsesmønstre og relevante oplevelser. Det vil – fordi det skaber mening – få os til at ændre adfærd. Det gør det attraktivt at holde afstand og passe på hinanden og sikrer derfor samfundet på sigt.

Vi bliver nødt til at erkende, at det er afgørende, hvordan vi tilrettelægger praksis og samspil i det offentlige rum, og at hverdagens kompleksitet har fået en ekstra dimension med covid-19.

Det kræver viden om menneskers adfærd og social praksis, parret med den kreative ambition at indrette det offentlige rum med tryghed og meningsskabelse som omdrejningspunkter.

Lad os derfor komme i gang med at løse de aktuelle sundheds- og samfundsmæssige udfordringer gennem nytænkning af rammerne i det offentlige rum fremfor påbud, kontrol og formaninger.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden