0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Fratag By & Havn beføjelsen som planmyndighed – det er Københavns Kommunes opgave

Lav helhedsplaner inden strukturplaner og lås lokalplanerne, så de ikke kan ændres undervejs, som det er sket i Nordhavn i København, skriver tre medlemmer af Østerbro Havnekomité i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Erhvervsministeriet påbegynder her i efteråret 2020 en revision af planloven, og ministeriet har udbedt sig forslag og kommentarer til, hvilke områder der bør vurderes ved den kommende revision.

I den anledning har vi i Østerbro Havnekomité nogle kommentarer og forslag til, hvad der bør vurderes og ændres. De er baseret på vores erfaringer fra den hidtidige og igangværende udbygning af den københavnske bydel, Nordhavn.

Her er nogle af de forslag, som vi har sendt til Erhvervsministeriet.

Adskil kommunen og By & Havn

Der bør være en fuldstændig adskillelse mellem kommunen som planmyndighed og som grundejer. Sådan er det ikke i København, hvor udviklingsselskabet By & Havn både er grundejer af store dele af kommunen og foretager planlægning og salg af de ledige områder.

Inger Hutters.

Det er meget uheldigt, at det i øjeblikket ikke er kommunen, der er planmyndighed, men at det ligger i selskabet By & Havn.

Det er også meget uheldigt, at selskabet fra start som Ørestadsselskabet (senere By & Havn) i 1994 fik overdraget et budgetunderskud på 2,6 milliarder kroner fra Københavns Kommune.

Det er en væsentlig årsag til, at grundene bliver solgt til urealistiske overpriser, og at kommunen som planmyndighed accepterer en meget voldsom udnyttelse af ledige arealer.

Lav helhedsplaner inden strukturplaner

Inden der laves strukturplaner, bør der laves en gennemarbejdet helhedsplan for et helt byområde. Planen skal laves af kvalificerede byplanlæggere og ikke, som nu, af By & Havn eller af developere for til sidst at blive redigeret på overborgmesterens kontor uden tilstrækkelig borgerinddragelse.

Kirsten Olrik.

En helhedsplan bør indeholde alt, både struktur-, lokal- og bebyggelsesplaner, der efter vedtagelse ikke kan ændres.

En helhedsplan bør omfatte alt vedrørende erhverv, boliger, institutioner som vuggestuer, børnehaver og skoler, byrum, kulturelle tilbud og aktivitetstilbud samt nære naturområder. Planen må ikke brydes efter ønsker fra grundejere og developere, så der løbende laves om i lokalplaner og strukturplaner og derved ændrer helhedsplanen, og den nødvendige by-struktur forhindres.

Strukturplan for Nordhavn er løbende blevet ændret

Siden arkitektfirmaet Cobes vinderforslag til en helhedsplan for Nordhavn i 2009 har strukturplanen for Nordhavn løbende været ændret af By & Havn, altså den fremtidige sælger af grundene og ejendommene.

Christen Amby.

Undervejs i disse ændringer er de nødvendige hensyn til offentlige institutioner, åbne byrum og bynær natur gået tabt. Planen, der blev kaldt ’Nordhavn – den bæredygtige by’, er ikke blevet overholdt.

Et godt eksempel er det igangværende lokalplanforslag for Svanemølleholm, der blandt andet omfatter salg af den vestvendte kaj, Kalkbrænderiløbskaj, som vender ud mod Svanemøllehavnen.

Fra kajen er der udsigt over havnen og solnedgang over København. Her ønsker lokalplanforslaget samt By & Havn et højt og massivt erhvervsbyggeri til Nykredit og AP Pension med en bebyggelsesprocent på 155 og en maksimal højde på 34 meter tæt på molekanten.

Det foreslåede kontorbyggeri vil blive højt, grimt, mørkt, koldt, skyggefuldt og blæsende på grund af kastevinde. Det vil komme til at dække for udsigten til himmel, havn og aftensol for boligbebyggelsen øst for Sundkrogsgade.

Kajområdet burde i stedet planlægges ud fra det visionsoplæg, som Østerbro Lokaludvalg fik udarbejdet i 2012: ’Kalkbrænderiløbskaj – et oplevelsesmekka med lokale kvaliteter’. Det projekt indeholdt mange af de kultur- og udendørs fritidsaktiviteter, som indtil videre fuldstændig mangler i Nordhavn, og som folk fra Østerbro også har behov for.

Men ikke nok med det. Der er heller ikke afsat plads til de offentlige institutioner og tilstrækkeligt med åbne områder, som skal findes i enhver bydel.

Lokalplaner bør ikke kunne ændres

Disse eksempler viser tydeligt, at der bør fastsættes formelle regler for udarbejdelse og vedtagelse af struktur-, lokal- og bebyggelsesplaner, så de ikke udelukkende tjener bygherrernes og developernes interesser.

Der bør være strengere krav til lokalplaner og til ændringer af dem samt længere tid til at gennemarbejde dem.

Når der er vedtaget en gennemarbejdet lokalplan, bør denne ikke kunne ændres, fordi bygherren ønsker en større udnyttelse af grunden både areal- og højdemæssigt, eller blot fordi By & Havn, bygherren eller developerne ønsker det.

Stram bopælspligten

Endelig bør reglerne for bopælspligt strammes endnu mere, end den seneste lovændring lægger op til, så man undgår områder med salg og udlejning uden bopælspligt.

De opskruede grundpriser i Nordhavn medfører, at boligbebyggelserne er blevet alt for tætte og boligpriserne så høje, at kun meget få lejligheder endnu er blevet solgt eller udlejet til almindelige københavnske familier. I stedet er der sket udlejning af projektlejligheder uden bopælspligt.

Det betyder, at der ikke skabes beboerfællesskaber i boligområderne, idet der ofte er tale om korttidsudlejning eller udlejning eller salg til udlændinge, som ikke indgår i et sædvanligt naboskab.

Der gives derved også mulighed for at bosætte sig her, uden der indtræder skattepligt til Danmark. Det mest grelle eksempel i Nordhavn hidtil er salg af den dyreste lejlighed i The Silo for 30 millioner kroner til en russisk oligark.

Det er ikke en byudvikling, som København kan være tjent med.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden