0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Concise
PR-foto: Concise
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Bygherren skal invitere på kaffe og lytte, når bekymrede borgere viser sig som en trold fra en æske

Et byggeprojekt er et maskinrum af analyser, udregninger og milepælsplaner. Men ofte glemmer bygherre en afsindig vigtig analyse, nemlig af de mennesker, der omgiver byggeprojektet. Det kan blive en dyr forglemmelse, skriver kommunikationsrådgiver Mathilde Lykke Bülow i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis du skulle ud og købe hus til dig og din familie, ville du så ikke køre en tur gennem kvarteret og se nærmere på omgivelserne? Læse lidt mere om den lokale skole og måske ringe på hos de kommende naboer for at finde ud af, hvem de var?

Byggeprojekter i byerne har nogle af de samme karakteristika som et huskøb. Bygherre ’flytter ind’ i et kvarter, får nye naboer og bliver nok selv den mest støjende nabo på vejen. Bygherre har ikke bare en Passat stående i carporten, men hundredvis af jordtransporter, betonbiler og et par tårnkraner.

Klager overrasker bygherre

Det er ikke så underligt, at omgivelserne ofte reagerer, når et byggeprojekt går i gang. Alligevel ser jeg ofte, at modstand mod byggeprojekter kommer som en overraskelse for bygherrer. Som trold op af en æske viser vrede borgere sig pludselig, hvis modstand i nogle tilfælde har forplantet sig til det politiske system.

Her taler jeg ikke kun om de mennesker, der bor eller arbejder i nærheden af byggepladsen, som ikke ønsker at få reduceret dagslys og udsigt, og som er bekymrede for fem års byggestøj ude foran vinduet.

Jeg taler også om de mange andre mennesker, der kan have en interesse i projektet: Foreninger, der kæmper på vegne af naturen, borger- eller facebookgrupper, der er imod fortætning eller højhusbyggeri eller virksomheder, der forudser, at et nyt boligbyggeri tæt på kan få konsekvenser for deres fremtidige virke. Det så vi blandt andet i Espergærde i sommer, hvor byggeriet af 700 boliger blev bremset, da Planklagenævnet gav en klage opsættende virkning.

Klager kan standse en hel byggeplads

Modstand koster tid og penge. Klager over et byggeprojekt indebærer en stor omkostning i form af den tid og de ressourcer, som håndteringen tager internt hos bygherre. Hvis der er tale om klager, der ender i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, og som sågar får opsættende virkning, bliver en hel byggeplads med hundredvis af medarbejdere sat i stå fra den ene dag til den anden.

Hvorfor kommer denne modstand som en overraskelse? Et byggeprojekt er et maskinrum af analyser, udregninger og milepælsplaner. Dygtige eksperter leverer hver deres bidrag for, at byggeriet kan gå i gang. Men ofte går man ikke lige så struktureret til værks, når det gælder ens interessenter. Man får måske lavet en liste over interessenter, men kommer ikke til bunds i analysen og strategien.

Interessentanalysen handler om mennesker. Hvordan vil dagligdagen blive påvirket for de mennesker, der bor helt tæt på byggeriet? Vil butikker i nærheden miste deres omsætning? Er der naturinteresser på spil på det pågældende byggefelt? Analysen handler grundlæggende om at sætte sig i omverdenens sted og se på sit eget byggeprojekt med udefrakommendes øjne. Det kan være en svær øvelse, og derfor er det ofte også eksterne rådgivere, der hjælper med dette.

Modstand er som en boomerang

Jeg hører ofte sætningen: ’Vi skal jo bare bygge,’ men sådan er det ikke længere. Et byggeprojekt er en integreret del af det omgivende samfund. Man kan ikke sætte et byggehegn op og holde sig på indersiden af hegnet de næste fem år.

Som bygherre må man ud på den anden side af byggehegnet og møde omverdenen. Man må forklare og forsvare sit projekt – og også fortælle om de gode ting, som omgivelserne vil få glæde af, når byggeriet er opført.

Skal et projekt stoppes, hvis analysen peger i retning af modstand? Slet ikke. Men som bygherre skal man forholde sig til de interesser, der er i ens projekt og lægge en strategi for, hvordan man vil håndtere dem.

I nogle tilfælde vil man løbende holde øje med, hvordan en bestemt debat udvikler sig. I andre tilfælde vil man kommunikere på sine byggehegn og i andre tilfælde igen vil man invitere kritiske røster på kaffe for at forstå kimen til deres bekymring.

Modstand kan opstå af rationelle eller irrationelle årsager, men hvis man som bygherre ignorerer den, kommer den som regel tilbage som en boomerang. Ved at arbejde aktivt med sine interessenter tidligt i byggeprojektet, kan bygherre undgå dyrekøbte overraskelser og komme godt ud over byggehegnet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden