0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Jan Sørensen (venstre) og Rasmus B. Andersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Replik til Susanne Grunkin og Thomas Rode: Jo, mere bevægelse i byen kræver faktisk plads

Planlægningen af byens rum og faciliteter bliver nødt til at tage udgangspunkt i nærheden til de mennesker – og især de børn – der bor i områderne. Ikke blot sunde, selvstændige, og selvorganiserede voksne, skriver Rasmus B. Andersen og Jan Sørensen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Landskabsarkitekt Susanne Grunkin og kok Thomas Rodes debatindlæg ’Her er opskriften på mere bevægelse i byen uden at optage mere plads’ fra 2. oktober rammer lige ned i den igangværende debat om, hvorledes vi bør indrette storbyens rum.

Det er positivt, at der sættes fokus på de indlysende behov for aktivitet, bevægelse og social interaktion integreret i vores hverdag og mulighederne for, at folk nemt og sikkert kan bevæge sig rundt i byen.

Deres grundlæggende pointe om, at vi alle skal åbne øjnene for de talrige muligheder, der allerede eksisterer, og derved bruge byens rum mere aktivt i de sundhedsfremmende, funktionelle træningsøvelser, giver sådan set god mening.

Men de overser en meget væsentlig pointe: At den funktionelle styrketræning på trapperne op til Statens Museum for Kunst taler ind i en bestemt livsform. Nemlig voksne, som er sunde, selvstændige og selvorganiserede.

Forskellige folk har brug for forskellige tibud

Børn, unge og mindre ressourcestærke medborgere har brug for andre tilbud – og hér kommer vi ikke uden om lokale idrætsfaciliteter, som både kræver plads og stærke, lokale idrætsfællesskaber. Plads, vi er nødt til at prioritere i lyset af nutidens samfunds- og byudviklingstendenser.

Med mangel på både idrætsfaciliteter, rekreative områder, fællesskaber og sociale mødesteder er det nødvendigt at sammentænke flere forskellige dagsordener og søge synergieffekterne. Det kræver nøje planlægning og intelligente designløsninger.

Hvis vi skal planlægge fremtidens storby, må vi derfor arbejde ud fra en præmis om at inddrage og tænke på de mennesker, der ikke ligner os selv, men som også skal have muligheder og en plads i byen. Vi skal huske dem, der ikke selv har mulighed for at tage til den rige nordsjællandske Skodsborg-idyl, hvor »den funktionelle træning er blevet en naturlig del af bybilledet«, som Grunkin og Rode skriver.

Vi må gøre os ekstremt umage for at forstå andres livsvilkår – især børn og unge i de københavnske brokvarterer. Kun derved forstår vi, at ikke alle har de samme muligheder for at være aktive og deltage på egen hånd.

Det er derfor også et letkøbt argument, når Susanne Grunkin og Thomas Rode argumenterer for, at vi blot skal »fremme muligheden for aktiviteter, der blender ubesværet ind uden at optage plads«. Et sundt og aktivt børne- og ungdomsliv i storbyen forudsætter faktisk en lang række gode lokale idrætsfaciliteter samt adgang til engagerende civile foreningsfællesskaber.

Lad os nævne to konkrete eksempler hentet fra den københavnske virkelighed, der illustrerer, at facilitetstiltag er helt afgørende:

Skolebørn kræver idrætsfaciliteter

Siden 2008 har Københavns Kommune som led i det gode børne- og ungeliv besluttet, at der skal bygges en ny idrætshal, når der opføres nye folkeskoler. På den måde skabes lokale idrætshaller og miljøer lige dér, hvor børnene bor og går i skole.

Fodboldklubber mangler baner

Boldklubben Skjold på Østerbro, Boldklubben Vestia på Vesterbro og Nørrebro United er ekstremt udfordrede på deres mangel på boldbaner. Klubberne har i mange år efterspurgt flere fodboldbaner. De har derfor fundet sammen om at gå nye veje i udviklingen af lokale faciliteter med projektet ’Brobold’, der omdanner klassiske københavnske baggårde og små pladser til nye små byrumsboldbaner, der er velegnede til organiseret fodboldtræning for de børn og unge, der kun sjældent kommer ud af deres bydel.

Vores ansvar som idrætsinteresserede borgere ligger derfor i at få politikerne til at tænke i facilitetsudvikling i tæt dialog med lokalsamfundet.

Det handler om facilitetskrævende folkeskoler og det lokale foreningsliv. På den måde har vi siden 2012 fået mere end 12.000 børn og unge (0-18 år) ind i de københavnske idrætsforeninger.

De veluddannede og ressourcestærke københavnere bliver der flere af – det er godt for byens samlede udvikling. Vi håber, at mange af dem fortsat vil engagere sig i deres børns idrætsforening, så alle børn, også dem, der har det svært, har adgang til et fællesskab med fokus på leg, bevægelse og læring.

Planlægningen af byens rum og faciliteter bliver nødt til at tage udgangspunkt i nærheden til de mennesker – og især de børn, der bor i området, og deres behov og ønsker. Det er afgørende for den sociale bæredygtighed i form af sundhed, trivsel og inkluderende fællesskaber.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden