0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mie Brinkmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mie Brinkmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Karen Margrethe Olsen: Solcelleanlæg må ikke spolere vores bevaringsværdige landskaber

Solcelleparker på mere end 200 hektar risikerer at ødelægge marker, moser, enge og kyster, hvis vi ikke indfører regler i Landsplandirektivet, som kommunerne kan rette sig efter, skriver Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den grønne energi er essentiel for samfundet, men den må ikke være et carte blanche til at spolere andre og vigtige værdier.

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur
PR-foto: Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur arbejder derfor for, at vedvarende energi bliver en naturlig og velindpasset del af fremtidens samfund og landskab.

De nye energiformer kommer til at påvirke vores hverdag på nye måder. Nogle af hverdagens påvirkninger må vi tage til efterretning, nogle af påvirkningerne kan vi ikke forudse, og nogle af konsekvenserne, som for eksempel ændringer af landskabet fra dyrkede marker, moser og enge til marker med solpaneler, kan vi forudse og tage højde for.

5 nye regler til Landsplandirektivet

Solcellemarker skyder op med et antal og en størrelse, som stiger og stiger. På nuværende tidspunkt taler vi om solcelleparker på mere end 200 hektar. Det vil sige op til 300 fodboldbaner.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur anbefaler derfor, at der udarbejdes et landsplandirektiv med retningslinjer for etablering af solcelleparker og transporten af solenergien. Retningslinjerne skal sikre, at kulturmiljøerne, de bevaringsværdige landskaber, de nære bygningsmæssige omgivelser og kysterne ikke spoleres.

Landsplandirektivet skal være en støtte til kommunerne i deres planlægning og indeholde følgende retningslinjer:

  1. Historiske kulturmiljøer, bevaringsværdige landskaber og kyster skal friholdes for solcelleanlæg.
  2. Solcelleparker placeres på baggrund af en landskabsfaglig vurdering, således at de valgte arealer, placeringen og transporten af energien er så veltilpasset i landskabet som muligt. Transport af energien væk fra solcelleparkerne bør fortrinsvis ske som jordkabler.
  3. Afskærmende beplantning, teknikbygninger og trådhegn skal indtænkes i det samlede solcelleanlæg fra start og indgå i den samlede vurdering af den hensigtsmæssige placering af det tekniske anlæg.
  4. Hvis solcelleanlægget allerede er opført, og det er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til landskabsværdierne og de nære omgivelser, nedtages det, når det er udtjent, landbrugsarealet reetableres og afskærmende beplantning, teknikbygninger og trådhegn med mere fjernes.
  5. Alle kommuner skal udarbejde en overordnet plan for placering af solcelleparker, og den kommunale planlægning skal bygge på indgående analyser af landskabets værdier. Helhedsplanen skal indgå i kommuneplanen og danne grundlag for efterfølgende lokalplanlægning.

Vi erkender, at disse tiltag vil have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Vi foreslår derfor, at kommunerne kompenseres via den sædvanlige bloktilskudsmekaniske (DUT), så de enkelte kommuner får mulighed for at ansætte nødvendigt fagligt personale i deres planafdelinger. Det vil sikre en kvalificeret udarbejdelse af vurderinger af et eventuelt solcelleanlægs betydning for og påvirkning af landskabet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden