Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI København står vi over for en kæmpe udfordring i forhold til at sikre et varieret og bæredygtigt boligudbud, og et af vores bedste redskaber til det vil være en opdateret planlov.
Som radikal københavnerpolitiker ønsker jeg mig flere værktøjer, så vi kan levere det, københavnerne ønsker sig: betalelige boliger og bæredygtighed.
Planlovens formål er at »sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, og som skaber gode rammer for vækst og udvikling med respekt for menneskets livsvilkår«. Ikke så mundret formuleret, men ambitionen er god.
Spørgsmålet er så, om vi gør det så godt og tidsvarende i forhold til at sikre et varieret boligudbud og bæredygtighed i 2020? Ikke helt.
Lad os stille krav om andelsboliger
Hvis kommunerne kunne få lov til bestemme, at en procentandel af nye boliger skal være andelsboliger, så ville det give os muligheder for et mere varieret boligudbud og dermed en mere blandet by.
Som det er nu, kan kommunerne ikke stille krav om opførelsen af andelsboliger i de lokalplaner, vi vedtager, ligesom man kan med almene boliger. Hvorfor egentlig ikke?
Også i København er der en stigende interesse for bofællesskaber
Andelsboliger er en god og spekulationsfri boligform. De kan bygges uden et økonomisk træk på kommunekassen, er for den meget brede befolkningsgruppe og kan også blive en god ramme for det gode seniorliv.
Også i København er der en stigende interesse for bofællesskaber, både som seniorbofælleskaber og generationsfællesskaber, og også her giver andelsboligformen gode muligheder for at mødes i det forpligtende fællesskab. Den er et godt værn mod den stigende ensomhed, mange af os kæmper med.
Det ville derfor give mening at give kommunerne frihed til selv at bestemme mere og give flere borgere muligheden for at søge sammen i forpligtende fællesskaber.
Fjern forhindringerne for højt træbyggeri
Det er godt, at vi indimellem tager fat i lovgivningen og retter til og støver af i forhold til tidens udfordringer, som at sikre et varieret boligudbud og bæredygtighed.
Når det kommer til bæredygtighed, kunne jeg også godt ønske mig, at planloven gav kommunerne mulighed for at for at stille krav om bæredygtighed i byggeri. Her må det være muligt at ændre planloven i en retning, så vi kommunalt kan stille flere krav og få lagt forhindringerne for højt byggeri i træ ned. Når man i Sverige og Norge kan bygge højt i træ, må vi også kunne det her i Danmark.
Derfor, kære Christiansborg: Giv kommunerne bedre rammer i forhold til at sikre et mere varieret og bæredygtigt boligudbud. I kan passende begynde med revisionen af planloven. København er klar.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar