0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra venstre: Anne Dahl Refshauge, Karin Kragsig Peschardt, Victoria Linn Lygum og Mikkel Hjort. Lene Lottrup er ikke på billedet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Landskabsarkitekter: Vores fokus på fysisk aktivitet skaber et skævt byrum

De lavest uddannede bevæger sig markant mindre under corona-nedlukningen, ældre føler sig distancerede, fordi byplanlægningen primært er rettet mod yngre mennesker, og de almene boligområders modernistiske, øde plæner bliver forsømt i vores arbejde for at skabe aktive byrum, skriver fem landskabsarkitekter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er behov for, at debatten om byen som ramme for sundhedsfremmende brug nuanceres endnu mere.

I Jan Sørensen og Rasmus Andersens replik fra 4. november til Susanne Grunkin og Thomas Rodes debatindlæg argumenterer de for, at mere bevægelse i byen kræver mere plads. Det har de selvfølgelig ret i, men hvorfor fokuserer vi altid på kun på bevægelse opnået gennem træning, når vi snakker folkesundhed? Hvad med turen til parken, naturoplevelsen eller den sociale kontakt?

Ældre føler sig distancerede, fordi byen indrettes til unge

Folkesundheden i Danmark går i den forkerte retning. Det gælder den fysiske sundhed, hvor andelen af moderat til svært overvægtige danskere stiger. Men også den mentale sundhed, som ses hos et voksende antal af danskere, der føler sig ensomme, og som har alvorlige symptomer på stress, depression og angst.

Sofie Helbo
Foto: Sofie Helbo

Den femte debattør: Lene Lottrup, landskabsarkitekt, erhvervs-ph.d, og indehaver af Sundhedslandskab.

Vi mener derfor, at debatten skal bredes endnu mere ud, så den også tilgodeser de grupper i samfundet, som bare ønsker en tilgængelig by, hvor der er plads til ophold, mental hvile og social interaktion. På ByplanBlog beskriver antropolog Henrik H. Mikkelsen 9. oktober, hvordan flere ældre føler sig distanceret fra den by, som de er vokset op i, da byplanlægning primært er rettet mod yngre mennesker.

Flere aktivitetszoner for de fysisk ubesværede skal være velkomne, men byens åbne pladser og grønne strukturer skal kunne meget mere end det. Vi skal se på den åbne byrumsstruktur i en sammenhæng og sikre, at kvaliteten af tilbud tilgodeser den brede befolknings ønsker for måden at bruge rummene på. Dermed ikke sagt, at alle byrum skal tilgodese alle typer af brug og brugergrupper, for man kan godt have steder, der opfylder et bestemt behov, hvis bare man tilgodeser andre behov længere nede ad stien.

Vi må derfor tænke kreativt, når vi skal indrette vores byers åbne strukturer til både at stimulere bevægelse, mental restitution og det sociale mødested. Pladser og grønne områder kan ikke alene løse folkesundhedsproblemet, men det er en væsentlig medspiller og helt afgørende for, hvordan vi opretholder en sund livsstil for alle byens indbyggere.

Sundhedsproblemerne er meget skævt fordelt

I starten af marts lukkede Danmark ned på grund af coronakrisen, og hverdagen blev forandret for mange mennesker. Nedlukning af samfundet inklusive svømmehaller, fitnesscentre og foreningsliv har efterfølgende medført et stort fald i danskernes aktivitetsniveau, viste en omfattende spørgeskemaundersøgelse gennemført af Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.

Undersøgelsen viste, at danskerne i gennemsnit bevægede sig 20,6 procent mindre under nedlukningen. Især er det andelen af danskere over 60 år, som bevæger sig mindre, men også blandt gruppen af 15-29-årige ser man et markant fald.

Nedlukning af samfundet inklusive svømmehaller, fitnesscentre og foreningsliv har medført et stort fald i danskernes aktivitetsniveau

Også socioøkonomisk er faldet i fysisk aktivitet skævt fordelt. For eksempel er faldet blandt de lavest uddannede på hele 41,8 procent, mens det blandt de højst uddannede blot er 1,5 procent.

Der er ingen tvivl om, at gode fysiske rammer kan være med til at motivere til forskellige aktiviteter, men man bliver også nødt til at se, hvor problemerne er størst. Hvis alle skal løftes, skal udendørsarealerne skabe lige muligheder og være inkluderende i deres design og anvendelse.

Mere motion i byrummet under coronakrisen

En anden undersøgelse udarbejdet af Gehl Architects om borgernes adfærd under coronakrisen slår fast, at pladser og parker i byerne generelt er blevet brugt mere til motion, leg og rekreation end tidligere. Det har været borgernes livline i en tid, hvor man helst skulle mødes udenfor med sine sociale relationer for at sikre den fornødne afstand, og i en tid hvor mange har været forvist til egen lejlighed som arbejdsplads.

I forhold til fremtidens byplanlægning har coronakrisen slået to ting fast: Det er helt afgørende, at byen kan tilbyde tilstrækkeligt mange og gode rammer for et varieret udeliv. Og det er afgørende, at vi tænker alle typer af brug og brugergrupper ind, når byens rum skal designes til at stimulere borgernes behov for sundhedsfremmende brug. Det gælder borgere i alle aldre og køn, men også på tværs af socioøkonomisk status.

For eksempel er det et problem, at cirka 20 procent af befolkningen bor i almene boliger, hvis udearealer i mange tilfælde stadig bærer præg af modernismens store, øde plæner, der ikke opfylder ret mange behov.

Vi skal ikke kun fokusere på det fysiske

Mindre fysisk aktive former for udeliv er også vigtige for folkesundheden, og her spiller små, grønne byrum, som for eksempel lommeparker, en vigtig rolle. Hvis lommeparken er designet rigtigt, kan den give følelsen af, at man træder væk fra byens puls og ind i en helt anden verden, som tilbyder en mental pause, der forebygger stress. Men de små parker kan også ses som bindeled mellem de større parker og dermed bidrage til en samlet struktur af pladser og grønne parker, som kan danne ramme for løbeturen eller andre mere aktive former for brug.

Hensynet til forskellige befolkningsgrupper og behov ligger også i detaljen. Er stien for eksempel bred nok til, at to barnevogne kan køre side om side, skaber det gode muligheder for hyggelige snakke. Er skiltningen letlæselig, kan flere af os finde rundt. Er belysningen god, kan det skabe trygge rammer for eksempelvis en løbetur, når solen er gået ned. Og er den lokale legeplads inspirerende for både børn og forældre, så bliver man der længere.

Flere aktivitetszoner for de fysisk ubesværede skal være velkomne, men byens åbne pladser og grønne strukturer skal kunne meget mere end det

Jan Sørensen og Rasmus Andersens indlæg er bestemt med til at nuancere denne debat, og samtidig er det ganske forståeligt, at de to argumenterer, som de gør med deres baggrund i det organiserede idrætsliv.

Vi mener dog, at debatten må bredes endnu mere ud, så fremtidens byplanlægning favner det sunde og gode byliv i bred forstand. Dermed tilgodeses mange flere af de brugergrupper, som i dag bliver underprioriteret, og som har brug for andre typer af sundhedsfremmende anvendelse af byen end det fysisk aktive liv.

Med dette debatindlæg vil vi derfor gerne advokere for vigtigheden af at prioritere den åbne byrumsstruktur og arbejde med målrettet sundhedsfremmende design for alle borgere. Det kan være et væsentligt bidrag til at forebygge den kedelige tendens, vi i stigende grad er vidne til inden for både fysisk og mental sundhed.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden