0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Mere vild natur spolerer omstillingen af byggematerialer

Politikerne må ikke glemme de danske byggematerialeproducenter, når de sætter naturmål for skovene, skriver Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder, Træ i Byggeriet, i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens flere danske byggematerialeproducenter lige nu omlægger store dele af produktionen med fokus på at øge mængden af træ i deres produkter, planlægger Miljø- og Fødevareministeriet at reducere antallet af nåletræsplantager, der er afgørende for byggevirksomhederne.

Nu er det tid til at råbe vagt i gevær.

Med et stort EU-projekt til knap 100 millioner kroner vil Miljø- og Fødevareministeriet og en række partnere sætte fart på at omdanne nåletræsplantager til varierede skove. Det skal ifølge ministeriet gøre skovene mere robuste over for klimaforandringerne og samtidig fremtidssikre produktionen af bæredygtigt træ.

Hos foreningen Træ i Byggeriet er vi langt henad vejen enige i de mange fordele, det vil medføre, men indsatsen vækker samtidig bekymring blandt os.

Rigtig mange danske byggematerialeproducenter anvender nemlig nåletræsplantager til deres produkter.

Samtidig arbejder flere lige nu på at omlægge store dele af produktionen med fokus på at øge mængden af træ, da træ er en fornybar råvare, der kan bidrage til at nedbringe landets samlede CO2-udslip. I den forbindelse er nåletræ et utrolig brugbart materiale, da det blandt andet er nemt at bearbejde og samtidig velegnet til mange konstruktionsformål på grund af sin styrke.

Reducerer ministeriet således antallet af nåletræsplantager, falder den danske selvforsyningsgrad, og mange danske virksomheder risikerer på sigt at blive presset på råvarer, hvis indsatsen er et udtryk for et generelt fokusområde hos ministeriet i fremtiden.

Derfor vil vi opfordre til, at man i de fremtidige planer for landets skove i højere grad også kigger på, hvilke udfordringer omdannelsen måske kan skabe for danske virksomheder og ikke mindst landets samlede CO2-regnskab.

Påvirker CO2-regnskab negativt

Hvis vi som land skal nå Klimarådets mål om en reduktion på 70 procent af CO2-udledningen i 2030, må politikerne nemlig for alt i verden ikke glemme byggebranchen og ikke mindst trævirksomhederne, som kan spille en afgørende rolle. Træprodukter er nemlig gode til at give CO2-kreditter i det nationale regnskab, da det er en fornybar ressource, som lagrer kulstof.

I den forbindelse er det måske også værd at notere sig for politikerne, at hvis træprodukterne skal tælle positivt med i den danske afrapportering af vores CO2-udledning, er det vigtigt, at virksomhederne anvender træ fra egne skove.

Importerer vi det fra eksempelvis Sverige, så er det Sveriges CO2-regnskab, der får bonuspoint, og vi får således endnu sværere ved at nå den samlede målsætning i 2030. Men det har naturligvis kun betydning for selve registreringen, og ikke – hvad der er vigtigst af alt – klodens samlede regnskab.

Innovation er nødvendigt

Bliver reduktionen af mængden af nåletræsplantager med træarter som sitkagran og rødgran en generel tendens fremadrettet, opfordrer vi til, at der tænkes i hjælpeordninger til virksomhederne.

Træ er nemlig ikke bare træ. Der er enorme forskelle på arterne, og hvordan de kan anvendes i byggebranchen. Ønsker man derfor at bevæge sig væk fra nåletræsplantager, er det vigtigt, at man skærper fokus på forskning og innovation på området, så virksomhederne kan få hjælp til at se muligheder i andre træarter.

Fra 1994 til 2008 var der eksempelvis produktudviklingsordningen, hvor danske virksomheder fik tilskud til produktinnovation, så der var motivation for at forsøge at fremme brugen af træ i byggeriet. På samme måde kan der blive behov for hjælpeordninger og penge til at fremme idérigdom, så man kan imødegå de udfordringer, der kan være forbundet med at ændre det træudbud, som mange danske virksomheder lige nu er dybt afhængige af.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden