0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
FSB
PR-foto: FSB
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Almene boliger er for alle uanset indkomst. Derfor bør indkomst ikke være et ghettokriterium

Tallene for beboeres indkomst, som er med til at afgøre, om et alment boligområde havner på ghettolisten, er forsinket. Men hvorfor er de overhovedet et kriterium, spørger FSB-formand Steen Søndergaard Thomsen i dette debatindlæg. For almene boliger er jo netop bygget til folk uanset indkomst.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Transport- og Boligministeriet har meldt ud, at det, som Folketinget og regeringen konsekvent kategoriserer som ghettolisten, er forsinket.

Den forkætrede december-oplevelse plejer at komme den 1. i årets sidste måned. Men i år bliver den ikke klar til den dato, fordi covid-19-situationen har forsinket de indkomstdata, der skal bruges til at udarbejde listerne over udsatte boligområder. Det skyldes, at fristen for at indberette overskud for personligt ejede virksomheder blev udsat for at holde hånden under virksomhederne og menneskene bag.

Fair nok. Faktisk helt i orden. Men hvad venter vi andre på?

Vi venter på nogle data, der trækker os ned fra starten, og som bruges til at sætte visse boligområder på listerne, fordi beboerne ikke tjener nok, og dette, selv om beboerne faktisk går på arbejde hver dag.

Rige Nordsjælland skævvrider billedet

Indkomstkriteriet er som bekendt et af de kriterier, der bestemmer, om et boligområde skal have et ghetto-stempel eller ej. Og stemplet kan få den konsekvens, at 60 procent af de almene boliger, som traditionelt er til at betale, risikerer at blive revet ned eller solgt til private developere, hvis et område havner på den hårde ghettoliste.

Og hvad mener jeg så med, at vi allerede er bagud fra starten?

Jo, flere af de udsatte boligområder i hovedstadsregionen befinder sig på den såkaldte ghettoliste, fordi boligområdernes indkomster sammenlignes med den gennemsnitlige indkomst i regionen. Men i netop hovedstadsregionen bliver den gennemsnitlige indkomst trukket voldsomt op af vellønnede borgere i Nordsjælland. Hvis boligområdernes indkomster i stedet blev sammenlignet med gennemsnittet i for eksempel Region Sjælland, ville billedet være et helt andet, for der er indkomsterne lavere.

Samtidig er det et faktum, at væksten i gennemsnitsindkomsten i København ligger i toppen og ikke blandt de lavest lønnede. Sådan har tendensen været de seneste år. Problemet er åbenlyst: Nogle gode almene boligområder er bagud på point allerede inden, tallene overhovedet gøres op.

Covid-19 har ramt almene beboeres indkomst

Bedre bliver det bestemt ikke af, at mange almene beboere er ramt på indkomsten på grund af covid-19’s indtog i samfundet. Mange har en kort eller ingen uddannelse. Og mange arbejder derfor i brancher, der er blevet massivt ramt af økonomisk nedtur.

Resultat: flere uden arbejde og med lavere indkomst på grund af en tilfældig virus. Og så er vi lige endnu et par point bagud.

Siden foråret har vi hørt, at vi skal passe på hinanden og stå sammen. Men i denne sag har Folketinget ikke valgt at sætte sine ghettolister på pause på grund af den særlige situation. Er det at vise samfundssind?

Lavtlønnede har svært ved at få bolig

Og som krølle på det hele tvinger Folketingets ghettolov boligselskaberne i København til at leje ud efter nogle helt særlige udlejningskriterier. Det sker for at undgå, at boligområder kommer på de årlige lister. Det gælder blandt andet et indkomstkrav.

Det betyder reelt, at en række borgere ikke kan komme i betragtning til en bolig i disse gode boligområder, enten fordi de arbejder på deltid, for eksempel som sygeplejerske, eller fordi de har fuldtidsarbejde med for eksempel rengøring eller i en dagligvarebutik. Det kan også være, at de er uheldige at være arbejdsløse lige nu. De tjener simpelthen ikke nok.

Jeg må konkludere, at det ikke er nemt at have en indkomst i den lavere ende. Men hvad er der egentlig i vejen med at have en lille indkomst? Vi har forskellige funktioner her i samfundet og forskellig løn, og for mig er det vigtigste, at man går på arbejde og er med til at holde samfundet i gang og betaler sin skat – til fællesskabet.

Almene boliger er faktisk en vigtig del af vores velfærdssamfund – et samfund der blandt andet bygger på, at der skal være gode boliger til alle uanset indkomst. Indkomst burde slet ikke indgå i overvejelserne om et boligområde skal have ghetto-prædikatet eller ej.

Nu kan vi så bare vente på indkomsttallene!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden