0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anne Sophie Rosenvinge
Foto: Anne Sophie Rosenvinge

Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Briq svarer Nicolai Steinø: Det gode byliv er ikke et modefænomen, men et slags urinstinkt

Mens masseturismens shoppinggader nu ligger øde hen rundt om i verden, fungerer det lokalt forankrede byliv stadig her i København som en smeltedigel mellem det kulturelle, rekreative og kommercielle, skriver Peter Bur Andersen og Espen Lunde Nielsen fra Briq i dette svar til Nicolai Steinøs debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nogen gange læser man noget og tænker på, om vi mon lever i den samme verden?

Det tænkte vi, da vi læste Nicolai Steinøs debatindlæg i Byrummonitor 23. november.

Indlægget beskriver en verden, hvor bylivet er noget, man passerer igennem i al hast, nærmest som en scenograferet korridor mellem sit arbejde og sit hjem. Måske krydret med en gøgler på et gadehjørne for at underholde de forbipasserende.

Thomas Lillevang
PR-foto: Thomas Lillevang

Espen Lunde Nielsen.

Selv bor vi i små lejligheder og tilbringer derfor en stor del af vores tid i byen. På restaurationer, kaffebarer, i butikker, i specialforretningen, i nærsupermarkedet, på møntvaskerier, i fællesgårde og spadserende på gader, stræder, pladser og boulevarder (med og uden barnevogne).

Nogle ting gør vi som en del af vores arbejde, andre som en del af vores fritid, nogle i en gråzone derimellem. Hele denne suppedas udgør byens liv – og vi er alle helt afhængige af den, både på et socialt, følelsesmæssigt og lavpraktisk plan.

Ja, bylivsbegrebet er misbrugt

At begrebet ’byliv’ til tider kan virke som et fantom og et alt for brugt buzzword i byplanlægningen, kan vi godt medgive – selve begrebet er udvandet og til dels misbrugt.

Men når Gehl, Briq, til dels Aarhus Kommune og flere endnu prædiker om »byliv før byrum før bygninger«, er det jo ikke sådan, at man har en idé om, at bylivet kan skabes uden bygninger eller byrum.

Espen Lunde Nielsen
Foto: Espen Lunde Nielsen

Peter Bur Andersen.

Tværtimod: Bygningerne, og alle de aktiviteter de rummer, er essentielle for at skabe et godt byliv, inde som ude. Netop derfor er det så vigtigt at tænke på, hvilken type byliv man ønsker at skabe, inden man smider noget vilkårligt arkitektur ned i byen eller udformer uderummene.

Ved at indtænke bylivets karakter, og hvad der skal til for at understøtte dette, kan man stille krav til bygningernes programmering, stueetage og udformning. Hvis ikke, er eneste løsning jo netop at sætte en spillemand ind på et gadehjørne i en ellers funktionstømt bymidte for at skabe en form for liv.

Byliv er ikke kun uderummet

Byliv er i vores optik ikke noget, der er begrænset til uderummet. Bylivet er samspillet mellem de indre og de ydre rum. En god bager, café eller forretning sætter gaden i bevægelse og er samtidig afhængig af gadens liv.

Netop derfor er samspillet mellem bygningernes programmering essentielt at tænke ind i byfornyelsesprocesser, hvis man vil skabe det gode byliv.

Endvidere er bylivet en smeltedigel mellem det kulturelle, rekreative og kommercielle. I skøn forening understøtter disse hinanden. Javel, det koster at gå på kaffebar eller købe en gå-pilsner – men i virkeligheden er der også en del udgifter forbundet med ophold i hjemmet (deriblandt for eksempel Netflix og Ramasjang).

At begrebet ’byliv’ til tider kan virke som et fantom og et alt for brugt buzzword i byplanlægningen, kan vi godt medgive

Når det er sagt, har vi i høj grad taget byen til os – og de urbane byrum er populære opholdssteder og fyldt i en sådan grad, at der til tider må oprettes lokale forsamlingsforbud.

Vi er mere og mere ude i byen og bruger generelt flere penge på restaurationer, kaffe, øl og alt, som hører til et liv ’ude i byen’, år efter år. Selv i løbet af den igangværende pandemi har bylivet på vore breddegrader vist sig både robust og som et fælles aktiv.

Mens masseturismens overfladiske shoppinggader og scenograferede skuestykker ligger skræmmende øde hen rundt omkring i verden, tømt for liv, fungerer det lokalt forankrede byliv stadig, i høj grad, her i København.

Det kommercielle aspekt er limen

Og det gode byliv er supervigtigt. Det er ikke noget, der er grebet ud af den blå luft eller et slags modefænomen – det er nærmere en slags urinstinkt, som vi er ved at vende tilbage til.

De sociale interaktioner er vitale for os alle. Forskning viser for eksempel, at jo mere man eksponeres for forskellige mennesketyper og befolkningsgrupper, desto mere tolerant bliver man. Og at de sociale interaktioner og følelsen af fællesskab er helt afgørende for vores livskvalitet, kan næppe betvivles.

Om man mødes på gaden, i en pølsevogn eller på en bar er underordnet – og tidsperspektivet ligeledes: Selv flygtige møder eller overhørte samtaler kan have betydning.

Det kulturelle stimulerer os og giver os nye perspektiver og noget at være fælles om – om det er mad, kunst, musik eller et interessant byrum. Det rekreative har vi mere end nogensinde brug for (for at undslippe skærmene), så alt hvad der kan lokke os ud i byen har egentligt sin berettigelse. Og det kommercielle – og de operatører, der sætter alt på spil for at give os andre et fælles rum – er limen, som holder det hele sammen.

Det har nye byområder som for eksempel Nordhavn og Carlsberg Byen i København og det kommende Trælasten i Aarhus erkendt. Her er et levende byliv i stueetagerne højt prioriteret og et nøje planlagt fælles gode. Med håndplukkede spisesteder og forretninger, som gør både kontorer og boliger mere eftertragtede.

Dette understøtter bylivet den anden vej rundt. Altså: Et godt byliv med glade mennesker er også godt nyt for ejendomsudviklere, erhvervsdrivende, operatører såvel som beboere.

Hvis man i øvrigt vil se danskerne opholde sig udendørs på en efterårskold hverdagseftermiddag, inviterer vi alle til at kaste et blik ned ad strædet ved Guldbergsgade på Nørrebro! Eller måske endda et ophold på bænken (inde eller ude), hvis man blot er i iagttagerens rolle og vil se bylivet folde sig ud.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden