0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Skovbrugschef og skovrider: Byggeriet skal ikke frygte træmangel, men skal måske indstille sig på at bruge nye arter

Et EU-projekt er i fuld gang med at sikre mere produktionsskov, skriver skovbrugschef Michael Glud og skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen i dette debatindlæg. Derfor behøver Træ i Byggeriet ikke frygte for forsyningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I et debatindlæg i Byrummonitor 18. november frygter Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, at politikernes ønsker om vild natur i skovene vil spolere omstillingen fra klimatunge materialer til træ.

Den frygt vil vi gerne mane i jorden. EU har nemlig fuldt fokus på at omstille skovdriften til en fremtid med behov for træ i byggeriet og andre brancher.

HedeDanmark
PR-foto: HedeDanmark

Michael Glud, HedeDanmark.

’Forest Fit For Future’ er et EU Life-projekt, som skal sikre, at nåletræsskovbruget og dermed nåletræsproduktionen er fit for future, altså klar til fremtiden. Projektet skal opsamle eksisterende viden om naturnær skovdrift, starte nye forsøg med naturnær skovdrift og lave modeller for, hvorledes kommende skovrejsningsprojekter kan drives med naturnær skovdrift.

Projektet skal forholde sig til de udfordringer, klimaforandringerne giver i forhold til at drive nåletræsskovbrug i Danmark. Hvilke træarter er klimarobuste, og hvorledes skal de plantes for at sikre optimal stabilitet, således at der også kan produceres nåletræ til byggeri i fremtiden?

Formålet med projektet er ikke at lave vild skov, men produktionsskov

De nye produktionsbevoksninger anlægges enten ved selvforyngelse suppleret med træarter, som ønskes indblandet for at sikre stabilitet, eller ved plantning.

Hvorledes behandles kulturerne med udrensning, således at der produceres mest muligt træ af passende kvalitet billigst? Hvorledes kombineres anvendelsen af robuste træarter med høje bestande af hjortevildt, som særligt elsker at bide i de robuste arter?

Projektets resultater skal løbende formidles til studerende og andre med interesse for naturnær skovdrift.

Vi skal bruge flere nåletræsarter

Formålet med projektet er ikke at lave vild skov, men produktionsskov, hvor produktionssystemet er naturnær skovdrift, som anses for at være mere klimarobust end renafdriftssystemet, hvor der typisk anvendes én træart, og hvor alle træerne fældes samtidig efter en given årrække.

Salten Langsø Skovadministration
PR-foto: Salten Langsø Skovadministration

Miels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø Skovadministration

Så savværker og trælastbranchen skal ikke være nervøs for den fremtidige forsyning af nåletræ, men måske skal de om 30-50 år indstille sig på at anvende et bredere spektrum af nåletræsarter.

Projektet skulle netop gerne sikre, at Danmark har stabile nåletræsbevoksninger, som ikke vælter i den første og bedste storm eller bliver udsat for massive billeangreb eller svampeangreb. Forsyningen skulle tværtimod gerne blive stabil og ikke præget af store udbud af stormfalds- eller billetræ med års mellemrum.

Biodiversitetshensyn vil naturligvis blive inddraget i det naturnære skovdriftssystem, men hovedformålet er at sikre nåletræsproduktionen for fremtiden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

Niels Peter Dalsgaard Jensen
Privatfoto: Niels Peter Dalsgaard Jensen

En skov under Salten Langsø Skovadministration med naturnær skovdrift med gamle træer af rødgran og den nye generation af rødgran på vej. De små træer er kommet ved selvforyngelse – frø fra de gamle træer, som beskytter næste generation imod frost og tørke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden