0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix

Høje Gladsaxe i 2014, da postbudene endnu var røde.

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Der er akut behov for at definere, hvad de almene boligers kulturarv er

De færreste almene boligområder er klassificeret som bevaringsværdige, og mange af dem har behov for at blive renovereret. Vi mangler derfor en klar definition af, hvad deres kulturarv er, hvem den har betydning for, og hvordan vi skal vægte den, skriver Ofri Earon og Jesper Møller fra Rambøll Arkitektur.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vores almene boligsektor er drevet af en ambition om at kunne tilbyde alle, der har behov for det, en god bolig, der er til at betale. Det var tilfældet da de første almene boliger blev bygget i slutningen af 1800-tallet, da udbygningen for alvor tog fart efter Anden Verdenskrig og helt frem til i dag, hvor knap 20 procent af danskerne bor i en.

Men selv om de almene boliger i vid udstrækning har været med til at definere rammerne for det gode liv i Danmark, er de færreste klassificeret som bevaringsværdige.

Ofri Earon, markedschef i Rambøll Arkitektur og Integreret Design.

Det står i skærende kontrast til Realdanias kulturarvsundersøgelser, der gentagne gange, senest i 2020, har dokumenteret, at kulturarv i det byggede miljø er vigtigt for mange danskere.

Direkte adspurgt mener flertallet af danskere, at historiske steder giver dem en bedre forståelse af, hvem de selv er. Flertallet vil også gerne vide mere om kulturarven i deres lokalområde. Og omkring hver tredje dansker mener, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet og fællesskab med andre.

Arkitekturen kan ikke stå alene

At bevare og løfte de arkitektoniske kvaliteter i et alment boligområde under en renovering er vigtigt. Det er arkitekturen, der definerer rammerne om beboernes hverdagsliv, og den giver et boligområde identitet, æstetisk, såvel som funktionelt og rumligt.

Jesper Møller, projektchef i Rambøll Arkitektur og Integreret Design.

Derfor skal vi ikke se bort fra tilstandsvurderinger og arkitektoniske vurderinger. De er værktøjer, vi fortsat skal bruge i renoveringsarbejdet. Men de kan ikke stå alene.

Der er et akut behov for at definere, hvad de almene boligers kulturarv er, så den kan bringes i spil i forhold til den fremtidige stedsudvikling. For de mennesker der bor i de almene boligområders skyld, ikke arkitekternes, sociologernes og historikernes.

Men kulturarvsbegrebet er komplekst; beboeren, det almene boligselskab, kommunen, Landsbyggefonden, arkitekter og andre rådgivere kan alle have hver deres syn på, hvad der har værdi. Og det ændrer sig over tid. Akkurat som vores samfund, livsvilkår og boformer konstant udvikler sig.

Kan man forsvare at investere penge i at bevare en unik arkitektonisk detalje, hvis boligforeningen har nok at gøre med udsatte beboere?

Men det centrale spørgsmål er altid: Hvis kulturarv vi taler vi om, hvilken værdi repræsenterer den og hvorfor skal den bevares?

Hvis et område for eksempel er præget af store sociale udfordringer, kan der være langt mellem de involverede parters meninger om, hvad der er bevaringsværdigt. Kan man forsvare at investere penge i at bevare en unik arkitektonisk detalje, hvis beboerne er bekymrede for, at det kommer til at betyde at deres husleje bliver højere, og boligforeningen har nok at gøre med udsatte beboere, fraflytning, kuldebroer og ghettolister?

Beboerne går mere op i grønne områder

Flere undersøgelser har tydeligt påvist at beboernes syn på, hvad der repræsenterer værdi, kan være endog meget forskellig fra de professionelles blik.

Rambøll foretog selv for nylig en værdianalyse af et alment boligområde i Oslo blandt beboerne, hvor de ikke tillagde de enkelte bygningsdele den store værdi. De grønne områder derimod, som de involverede fagpersoner indledningsvist havde karakteriseret som både ensformige og tomme for liv, udpegede beboerne som det det element, der gav dem allermest værdi i hverdagen.

Mange større renoveringsprojekter i den almene sektor har fortætning gennem opførelse af nye boligtyper som et centralt greb, hvilket gør indhug i de grønne uderum

Landskabets centrale værdi for beboerne er en vigtig læring, vi bør forholde os til, særligt i disse tider. Mange større renoveringsprojekter i den almene sektor har fortætning gennem opførelse af nye boligtyper som et centralt greb, hvilket gør indhug i de grønne uderum.

I Tingbjerg i København har man for eksempel kompenseret for en fortætningsstrategis konsekvenser ved at indrette små haver i forlængelse af husene. Det er tilføjelse til det oprindelige landskabsdesign, som har skabt mere liv mellem bygningerne til stor glæde for beboerne.

Ulrik Tofte Olesen
Foto: Ulrik Tofte Olesen

Tingbjerg i København.

Beboerne skal inddrages

Der eksisterer allerede i dag et stærkt beboerdemokrati i den almene sektor. Beboerne vælger selv, hvem der skal sidde i afdelingsbestyrelsen, hvor alle kan stille op. Og de vælger også medlemmer til boligselskabets øverste ledelse, repræsentantskabet. I modsætning til beboere i private udlejningsejendomme har de derfor stor indflydelse på, hvordan de vil bo, og hvad der skal ske i deres boligafdeling.

Det engagement bør vi bruge som afsæt, når vi gennemfører renoveringsprojekter. Ved at inddrage beboerne i arbejdet med at afdække, hvilke kvaliteter der skal fremhæves og forbedres med nye tiltag så tidligt som muligt i et renoveringsprojekt, kan vi få en kvalificerende tilgang til renoveringsarbejdet, der tager udgangspunkt i det bestående.

Vi arbejder allerede indgående med inddragelsesprocesser, men hvis vi skal sikre, at beboerne kan genkende sig selv og deres område i den arkitektoniske analyse, bør vi blive endnu bedre til at supplere den med deres egne fortællinger om livet på stedet ved hjælp af for eksempel uformelle samtaler, interviews, foto- og videoregistrering.

Tiden er moden til en ny samarbejdsmodel

Arbejdet med kulturarv i den almene sektor rummer et stort potentiale for at forbedre livet for mange af de danskere, der i dag bor i en almen bolig, som står over for at skulle renoveres.

Den arkitektoniske analyse, de byggetekniske vurderinger og de grønne screeninger skal suppleres med en værdibaseret inddragelsesproces, særligt i de helt tidlige faser, hvor beboerne på linje med de involverede fagpersoner kan være med til at definere, hvad der skaber værdi, og hvad der ikke gør, i forhold til deres hverdagsliv.

Derfor bør alle vi, der beskæftiger os med renovering i det almene boligområde, fra boligselskaberne, de offentlige organisationer og til rådgiverne, udvikle en ny samarbejdsmodel, der giver plads, tid og ikke mindst penge til, at vi sammen med beboerne kan afdække, hvilke kvaliteter der skal bibeholdes i de konkrete bygninger i det indledende arbejde med hvert enkelt projekt.

Rambøll Arkitektur og Integreret Design afholdt 27. oktober et webinar om kulturarv i den almene boligsekter. Webinarets panel bestod af Jesper Møller (projektchef, Rambøll Arkitekter), Claus Bech Danielsen (professor, Build, AAU), Thomas Waras Brogren (projektchef, Realdania), Pia Nielsen (direktør, FSB) og Rikke Stenbro (direktør, Substrata). Debatindlægget er skrevet på baggrund af panelets samtale.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden