0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Om få år vil de udsatte boligområder løbe ind på ghettolisten igen. På grund af én dårlig beslutning på Christiansborg

Lige når de boligsociale indsatser viser deres værd med et kæmpe fald i ghettolisten, vælger politikerne at reducere midlerne med 40 procent, skriver Henning Winther, udviklingskonsulent for Østjysk Bolig.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De udsatte boligområder har længe været en politisk skueplads. Et sted, hvor politikerne fra midten mod højre kan hente stemmer fra hinanden uden store konsekvenser ved at udskamme boligområderne som sorte pletter på landkortet, parallelsamfund og rugekasser for kriminelle.

Som det eneste sted i Europa er der endda en racistisk lovmæssig profilering af de særligt udsatte boligområder, hvor mere end 50 procent beboere stammer fra ikke-vestlige lande.

Da listen blev offentliggjort første gang i 2018, landede 15 områder på den hårde ghettoliste. Alle områderne er i disse minutter godt i gang med at lave udviklingsplaner, hvor beboerne skal genhuses, blokke rives ned, og nye private ejer- og lejeboliger og erhvervsbyggeri skal opføres. Listen er en musefælde – når den klapper, kan man ikke komme ud af den igen.

Samtidig med de fysiske indsatser, som iværksættes i disse år, har man siden 2006 haft boligsociale indsatser. Fremskudte sociale indsatser, som styrker deltagelsen, fritidsaktiviteterne, brobygning til uddannelse og arbejdsmarked, sundhed, image og meget mere.

Indsatserne startede som rent projektmageri, men er over årene blevet fokuseret lovmæssigt og ikke mindst ledelsesmæssigt, så de i dag er tæt koordinerede og målrettede tiltag i et samarbejde mellem politi, kommune, boligorganisationer og det omkringliggende lokalsamfund.

De virker ...

De boligsociale indsatser i udsatte boligområder virker. Det er gennem længere tid dokumenteret af blandt andre Vive og Build (tidligere SBI) på Aalborg Universitet, at fremskudte sociale indsatser i udsatte boligområder har en tydelig positiv effekt på beskæftigelse, kriminalitet, ungdomsuddannelse og medborgerskab.

Da ghettolisten i år blev offentliggjort, kom det måske klareste eksempel på, at indsatserne virker. Fire af områderne fra den hårde ghettoliste – som altså er godt i gang med at planlægge nedrivninger med mere – er ikke længere på listen. En lang række boblere, som ville lande på den hårde ghettoliste i år eller de næste par år, hvis tallene fortsat så dystre ud, er også sluppet fri.

Dermed vil de fine resultater, som årets ghettoliste vidner om, være en enkeltstående begivenhed

Dette er sket helt uden nedrivninger, fraflytninger eller andre fysiske greb. Det er udelukkende et forstærket fokus i de boligsociale indsatser, som selv med en coronapandemi har formået at få beboerne i uddannelse og arbejde, så de ikke længere figurerer negativt i statistikkerne. Og alle boligområderne har vel at mærke stadig over 50 procent beboere med ikke-vestlig baggrund.

... men nu halveres de

Derfor kan det også undre, at man i forårets boligforlig vedtog, at de boligsociale indsatser skal beskæres med næsten 40 procent. Finansieringen kommer fra den almene sektors fælles opsparing i Landsbyggefonden, og hvert år er der blandt de mange milliarder til renovering sat 250 millioner kroner af til de fremskudte sociale indsatser.

Disse midler er nu reduceret til 140 millioner kroner årligt.

I praksis betyder det, at ud af landets 88 boligsociale helhedsplaner vil der fremover være råd til de 15-20 største – og de bliver endda reduceret med omkring 25 procent hver. Så lige på det tidspunkt, hvor indsatserne viser deres værd, endda gennem regeringens egen målesystem i ghettolisten, vælger man at reducere midlerne.

Kommunen får pengene ...

Argumentet fra Socialdemokratiet er, at denne type indsatser bør varetages af kommunerne. Derfor har man også i kommunernes omprioritering øremærket 90 millioner kroner til de kommuner, der har udsatte boligområder.

Men pengene er ikke øremærket specifikt til indsatser i boligområderne, så de kan i princippet bruges til asfalt på Strandvejen. I Aarhus har kommunen modtaget 15 millioner kroner, som slet ikke er prioriteret til de udsatte boligområder, der fortsat finansierer deres indsatser med midler fra Landsbyggefonden – som altså løber ud inden for de næste par år.

Det andet problem er, at man flytter finansiering og dermed ejerskab fra beboerne til kommunen

Problemet er tosidet: For det første har man gennem mange år afprøvet en masse indsatser i hvert enkelt boligområde og på den måde fået tilvejebragt et lokalkendskab og en relation i lokalområdet, som gør, at indsatserne virker. Både på det strategiske niveau, hvor kommuner og boligorganisationer koordinerer mellem skoler, daginstitutioner, fritidstilbud med mere, og på det praktiske niveau, hvor indsatserne skaber synergi med hinanden.

Så indsatserne er langsomt, men sikkert blevet mere effektive og har nået et foreløbigt højdepunkt.

... og så forsvinder beboernes ejerskab

Det andet problem er, at man flytter finansiering og dermed ejerskab fra beboerne til kommunen.

Når de boligsociale indsatser er finansieret gennem Landsbyggefonden, er det den enkelte boligorganisation, som har projektansvaret for de boligsociale indsatser. Da boligorganisationerne er organiseret som foreninger med beboere i bestyrelserne, betyder det i praksis, at der er et meget tæt samspil og dermed ejerskab mellem de boligsociale indsatser og beboerne.

Dette ejerskab gør, at indsatserne altid er i øjenhøjde og uden myndighedsansvar, så der er tid og mulighed for at skabe de relationer mellem medarbejdere og beboere, som skaber varige resultater.

Det er ikke muligt for en kommune at være lige så rummelig, tålmodig og have stor metodefrihed og dermed agilitet. Og samtidig er beboerne skeptiske over for ’kommunen’, fordi de har blandede erfaringer med at være i kontakt med den store sorte kasse, de kalder kommunen – uanset om den er repræsenteret ved en skole, et dagtilbud, et jobcenter, en familierådgiver eller en SSP-medarbejder. De er alle fra kommunen, og de kan i princippet fjerne beboernes børn med magt.

Råb politikerne op, KL og BL

Når man dels beskærer indsatserne, fjerner beboernes indflydelse og fjerner den organisatoriske robusthed, der ligger i et fælles forpligtende samarbejde mellem kommune og boligorganisationer på det sociale område, risikerer man inden for ganske kort tid, at brobygningen til beskæftigelse og uddannelse forsvinder – og ikke mindst forsvinder de mange gode tilbud til børn og unge om strukturerede fritidsaktiviteter, fritidsjobs, demokratisk deltagelse med mere.

I praksis betyder det, at kriminaliteten vil stige ganske hurtigt. Kort efter følger et fald i brobygning til især ungdomsuddannelse og på lidt længere sigt til beskæftigelse.

Dermed vil de fine resultater, som årets ghettoliste vidner om, være en enkeltstående begivenhed.

Herefter vil vi se de udsatte boligområder løbe ind på listerne igen med hidtil uset styrke – og ikke mindst vil den oplevede utryghed i boligområderne stige markant, når børn, unge og forældre ikke længere har relevante aktivitets- og brobygningstilbud tæt på hjemmet.

Jeg vil derfor stærkt opfordre interesseorganisationerne KL og BL til at presse på hos den lovgivende forsamling for at få øget finansieringen til det boligsociale arbejde til den hidtidige størrelse. Det vil være en god investering både på kort og især på langt sigt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden