0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Her er 2020's mest læste debatindlæg

Vil coronaen ændre vores byrum, hvad siger Bjarke Ingels-kritik om resten af arkitektbranchen, og hvad har McDonald’s at gøre med arkitektur? Byrummonitor har samlet årets 10 mest læste debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da Byrummonitor gik i luften i 2018 – dengang under navnet Politiken Byrum – var vores ambition at skabe et medie, hvor den faglige, professionelle diskussion om, hvordan vores byer skal udvikle sig, fik lov at blomstre.

Det viste sig til tider at være en svær opgave.

Vi talte med mange, som – med rette – var bange for at træde en nuværende eller fremtidig samarbejdspartner over tæerne, hvis man udtrykte kritik af en tendens, et byrum eller en bygning.

Men i takt med, at de første vovehalse tog bladet fra munden, har debatten i Byrummonitors spalter langsomt men sikkert udviklet sig til et sted, hvor meninger kan brydes på en professionel måde.

Det har vi især set i år.

Arkitekter har kritiseret sig selv og hinanden, adskillige bygninger er blevet skoset for ikke at leve op til lokalplanen eller for at bryde med byggetraditionen, og coronakrisen har fået debatten om vores byrum til at nå nye afkroge.

Sidst, men ikke mindst gav debatserien ’Er der behov for et oprør’ fornyede perspektiver til Arkitekturoprørets kritik af moderne arkitektur.

Byrummonitor har samlet årets 10 mest læste debatindlæg.

10. Dygtige arkitekter misbruges til at få svære projekter igennem kommunens nåleøje

Developerne snyder kommunerne ved at bruge kendte arkitekter på deres projekter, skrev arkitekt Lars Juel Thiis i årets 10. mest læste debatindlæg.

Det får byggerier igennem kommunens nåleøje, som i bedste fald er intetsigende, lød hans dom.

Læs debatindlægget her.

Cubo Arkitekter
PR-foto: Cubo Arkitekter

9. Bylivsfanatismen ødelægger byerne

Da solen begyndte at titte frem bag de mørke coronaskyer i foråret, blev byboernes længsel efter byliv og grønne områder blottet. Det betød liv og glade dage – men også høje decibel fra Soundboks-anlæg, der gjaldede op langs murstenene.

Det fik ph.d. og civilingeniør Anne Katrine Harders til tasterne:

»Der er ingen skam i at sige fra over for de trods alt få mennesker, der tilsyneladende ikke har fået kalibreret deres hensynskompas i tilstrækkelig grad,« skrev hun blandt andet.

Læs debatindlægget her.

DAC
PR-foto: DAC

8. Coronaen vil ændre vores byrum

En byudvikler, en rådgiver og en fremtidsforsker går ind på et hjemmekontor. Det kunne være begyndelsen på en dårlig joke, men blev i stedet begyndelsen på et meget læst debatindlæg.

De tre herrer forudså i forskellige scenarier, hvordan byrummene kommer til at ændre sig, selv efter coronaen er lettet.

Ikke alle var enige i den forudsigelse. Debatindlægget fik i hvert fald førnævnte Anne Katrine Harders til at forfatte et svar fra sit hjemmekontor.

Læs debatindlægget her og modsvaret her.

7. Hvis fortidens arkitekter var bedre, hvorfor volder deres bygninger så problemer i dag?

Debat er allerbedst, når det afføder mere debat med nye argumenter. Således affødte årets tredjemest læste debatindlæg (som du finder længere nede ad listen) et svar fra arkitekt Jesper Pagh.

I sit svar argumenterede han for, at det er en stråmand, når arkitekter og lægmænd hylder fortidens arkitekter i samme åndedrag, som de skoser nutidens – for deres arkitektur er der jo også store problemer med.

Læs debatindlægget her.

Eva Ørum
Foto: Eva Ørum

6. Smadremændene i Frederiksberg Byråd vil bygge en borg med høje, dysterbrune mure

Politikerne i Frederiksberg Byråd, der ellers bryster sig af at have et bedre byudviklingskompas end kollegerne på Københavns Rådhus, fik en ordentlig omgang, da professor Martin Zerlang satte sig til tasterne for at give sin mening om kommunens nye bycampus til kende.

Det fik viceborgmester Jan E. Jørgensen (V) til at forsvare byggeriet under overskriften ’Vi smadrer ikke – men bygger videre på stolte traditioner’.

Læs debatindlægget her og svaret her.

Effekt Architects
Visualisering: Effekt Architects

Visualisering af det kommende byggeri, Rolighedsvej Bycampus.

5. Bjarke Ingels-kritik sætter fingeren på et ømt punkt for arkitektbranchen

Det er ikke kun Bjarke Ingels, der har et problem, når han bygger i problematiske stater eller lader sig fotografere med Brasiliens kritiserede præsident, Jair Bolsonaro, skrev arkitekt og byplanlægger Anne Solitander Bohlbro i det, der blev årets femtemest læste debatindlæg.

Næh, problemet gælder sådan set for det meste af arkitektbranchen, argumenterede Bohlbro. Som hun skrev:

»Desværre har jeg siden oplevet flere lignende tilfælde, hvor en befolkning med en i forvejen hårdtprøvet social sammenhængskraft bliver vendt ryggen af en moderne byudvikling med vestlige arkitekter ombord.«

Læs debatindlægget her.

Privat
Foto: Privat

4. Flyt Lynetteholm til Middelgrunden og bevar kontakten til havet

De seneste års mest debatterede stykke byudvikling må være Københavns og statens planer om at anlægge en helt ny ø i Øresund og fylde den med 20.000 boliger, en hel del erhverv og en lang, grøn kystlinje.

Genial idé, synes nogen. Knap så god idé, synes andre. Arkitekt Dan Hasløv hører nok mest til sidstnævnte gruppe, men var til gengæld løsningsorienteret, da han gav sit besyv med om den forjættede ø.

Læs debatindlægget her.

Dan Hasløv
Visualisering: Dan Hasløv

3. Arkitekterne tegner ukritisk løs på spekulanternes projekter

Så er vi nået til indlægget, der fik Jesper Pagh til tasterne.

Arkitekt Hanne Schmidt, der ikke lægger skjul på sin røde sjæl, langede hårdt ud efter nutidens arkitekter, der ifølge hende danser efter developernes pibe.

Om det primært mødte genklang eller kritik på landets tegnestuer, vides ikke, men som årets tredjemest læste debatindlæg har det nok ført til en del debat ved kaffemaskinerne.

Læs debatindlægget her.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Hanne Schmidt.

2. Lad os deles om noget mere og eje noget mindre

Længe inden de fleste af os var klar over, at den der coronavirus i Kina skulle omkalfatre hele 2020 (og kun kort tid efter, at hovedpinen fra nytårsfesten havde fortaget sig), åbnede arkitekt Lene Tranberg Byrummonitors debatsider med sin nytårstale 2. januar.

Her tog hun livtag med de seneste års debat om byggeri i byernes grønne åndehuller og bad byplanlæggere, rådgivere og bygherrer spørge sig selv, hvor og hvornår det giver mening at tage fra naturen.

I samme åndedrag prikkede hun til kollegerne på Henning Larsen, som, hun mener, svinger sig lidt for højt op, når de kalder bydelsprojektet Fælledby i København for en økoby.

Læs debatindlægget her.

1. Dansk boligbyggeri har forvandlet sig til arkitekturens McDonald’s

Årets mest læste debatindlæg blev også et af årets mest debatterede.

Søren Nielsen, partner i Vandkunsten, åbnede i efteråret debatserien ’Er der behov for et oprør’ med både en hyldest og en kritik af Arkitekturoprøret – foreningen, der for alt i verden vil af med den moderne arkitekturs »firkantede kasser«.

Men ikke kun Arkitekturoprøret måtte lægge navn til Søren Nielsens hvæssede pen. Arkitektkollegerne fik også en omgang:

»Siden nullerne er stadig flere arkitektvirksomheder efter eget udsagn blevet ’professionaliserede’. Det betyder, at man tegner det, som kunderne beder om,« lød det blandt andet.

Læs debatindlægget her.

Tegnestuen Vandkunsten
PR-foto: Tegnestuen Vandkunsten
  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden