0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Louise Dybbro/The Blue Room
Foto: Louise Dybbro/The Blue Room
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Peder Baltzers nytårstale: Arkitekturdebatten er kommet ind ad forruden i 2020

I 2021 presser det sig på med debatter om bosætning i byen eller på landet, nedrivning af sunde parcelhuse eller bevaringog en grundig debat om, hvordan vi bevarer vores bymidte i en tid, hvor butikkerne er truet af internethandel, skriver Aalborgs stadsarkitekt, Peder Baltzer Nielsen, i sin nytårstale.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skal jeg karakterisere 2020 set fra min stol – som står 10 meter fra Limfjorden med en herlig udsigt til Aalborgs skyline – så er det, at debatten om arkitekturen i vores byer har fået en så fremtrædende plads. Det er fantastisk godt, både når det handler om solitære bygninger, bydele og byrum.

Bibi Weismann, Aalborg Kommune
PR-foto: Bibi Weismann, Aalborg Kommune

Udsigten fra stadsarkitektens kontor i Aalborg. Arkitektur, tæthed og højder har været voldsomt diskuteret.

Tak til Byrummonitor og Politiken, tak til Århus Stiftstidende og Nordjyske for at have taget handsken op med både arkitekturanmeldelser og artikler om byrum, bygninger og pop-ups om borgernes meninger. Der er sikkert andre nyhedsmedier, der har gjort noget lignende. For debatten er blevet omfangsrig og nærværende. Det kan kun opfattes positivt og skal bruges konstruktivt.

Og så er der de sociale medier. Her er der smæk for skillingen og kontant afregning.

Som stadsarkitekt bliver kritikken ofte personificeret på de sociale medier. Men det hører til faget, og det eneste, man skal lære, er ikke at fare i kridthuset, hver gang der er lidt kritik. Ofte lyder det: ’Hvor er stadsarkitekten?’ – og der skal man ikke svare: ’Han er lige her’. Men dog kaste sig ind i debatten for eventuelt at sætte proportioner på plads eller måske indrømme en fejl. Det kan ske …

Udsigten fra stadsarkitektens kontor i Aalborg

Arkitektur, tæthed og højder har været voldsomt diskuteret. Musikkens Hus tegnet af Coop Himmelb(l)au har været udskældt for sin arkitektur, men synes nu om ikke elsket så dog accepteret.

En ting, jeg savner, er, at kritikken i højere grad end nu forholder sig til, hvordan en bygning eller en plads falder ind i helheden. I kvarteret, i bydelen, i byen.

Ofte kommer kritikken, langt inden bygningen eller pladsen er færdig. Det er efter min mening spild af gode ord og til dels også uretfærdigt over for bygherre og arkitekt. Lad bygningen eller byrummet blive lidt mere færdigt, inden dommen fældes. Ikke mindst på de sociale medier – selv om det er her, man skal have lov til at komme med sin direkte mening – uredigeret.

Når snakken falder på bygherre og arkitekt, er der en positiv tendens til, at begge parter blander sig i debatten

Når snakken falder på bygherre og arkitekt, er der en positiv tendens til, at begge parter blander sig i debatten. Uden at skulle være anonyme. Den konstruktive tilgang til debatten, som vi blandt andet har set i Byrummonitor, gør, at dette ikke må være et problem – at melde sig i debatten.

Man kan ikke stemme om god arkitektur. Men arkitekt og bygherre må gerne i højere grad fortælle, hvorfor de mener, at en given bygning passer til omgivelserne eller har det udtryk, de har valgt.

Det handler arkitekturpolitikken i Aalborg om. En screening, der forklarer sig i forhold til konteksten.

Åbningsbillede i stedet for rendering

Før husene er bygget færdige, ja, før spaden er stukket i jorden, har vi med de muligheder, der er for flotte renderinger, alle chancer for at inddrage borgerne i debatten om en bydel eller en byudviklings konsekvenser.

I Aalborg har byrådet for snart to år siden vedtaget en politik for omfattende inddragelse af borgerne i udviklingen af forskellige politikområder.

Ikke mindst one-lineren »vi udvikler byen sammen« har forpligtiget os, der arbejder med byens fysiske udvikling. En udfordring vi skal øve os i at benytte, men også en udfordring for de institutionelle paragraffer om inddragelse af offentligheden i blandt andet planloven. Den otte ugers traditionelle høringsperiode er en ret, der ikke skal tages fra borgeren og andre høringsparter.

Men vi må indrømme, at den også opfattes som en lidt firkantet måde at gå til moderne offentlighed på: »Rituel høring«, »ikke transparent«, »sagen er afgjort på forhånd« etc.

Identitetsfølelse hos borgerne er noget, vi skal respektere og bygge videre på

I debatten om fornyelsen af Aalborg Øst brugte vi tidligt en rendering fra konkurrencen – vundet af tegnestuen Vandkunsten, hvor vi over for borgerne kaldte det et ’åbningsbillede’. Det at understrege, at der er tale om et åbningsbillede på et meget tidligt stade og kombinere det med en omfattende dialog med borgerne og hele tiden have dem og andre med i loopet, har vi brugt flere gange siden. I Aalborg Øst lykkedes det.

Byomdannelsen af Tornhøjcentret i det østlige Aalborg i samarbejde med Himmerland Boligforening og Realdania er et eksempel på udstrakt borgerinddragelse omkring form og struktur. Astrupstien og omgivelserne, tegnet af Marianne Levinsen Landskab samt Vandkunsten er blevet et yndet område til promenade og ophold midt i det store almene boligområde.

Himmerland Boligforening
PR-foto: Himmerland Boligforening

»Byomdannelsen af Tornhøjcenteret i det østlige Aalborg i samarbejde med Himmerland Boligforening og Realdania er et eksempel på udstrakt borgerinddragelse omkring form og struktur,« skriver Peder Baltzer Nielsen.

Det viser, at den lokale forankring er enormt vigtig. Identitetsfølelse hos borgerne er noget, vi skal respektere og bygge videre på.

Bosætningsdebat presser sig på

Men borgerne skal også lære det. Ikke mindst de, der er valgt til et lokalråd eller lignende. Valget til lokalråd er ikke at sammenligne med det repræsentative demokrati og dermed valg til for eksempel byråd. Ofte møder vi en anden (og bredere) involvering i en bydel end den, det valgte lokalråd står for.

En sociologisk tilgang, spørgeskemaer direkte i e-Boks og derefter en åben opsamling og beslutning giver mere åbne og demokratiske processer med efterfølgende større ejerskab. Det tager længere tid og koster flere ressourcer hos os. Men sådan er det.

I 2021 presser det sig på med debatter om bosætning i (stor)byen eller på landet, nedrivning af sunde parcelhuse eller bevaring (sikke et velfærdssamfund, der fornægter dette genbrug), bedre grønne byrum, der efterspørges som svar på sunde byer og i den forbindelse en grundig debat om, hvordan vi bevarer vores bymidte i en tid, hvor butikkerne (om nogen sinde) er truet af internethandel. Hvordan skaber vi reel oplevelse i bymidterne og ikke bare kommerciel underholdning?

Alle emner, der kræver en grundig, reel og nytænkende inddragelse af borgerne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce