0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gehl
PR-foto: Gehl
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Jan Gehl og Jeff Risoms nytårstale: Vi har ikke brug for flere biler, men for grøn nytænkning på vejene

Byernes indretning former vores behov, og med mod og innovation kan grønne byer og veje blive til virkelighed. Derfor er det ærgerligt, at Folketinget ingen ambitioner har om at reducere antallet af biler, skriver Jan Gehl og Jeff Risom i denne nytårstale.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der var glade smil vejen rundt, da det lykkedes det rød-grønne flertal i Folketinget at få aftalt en plan for biltrafikken anno 2030. Også i bilbranchen var smilene store. Der kommer op mod 775.000 nye grønne biler ud at køre. Og det lyder jo rigtig godt.

Men der kommer fortsat til at køre det samme antal fossile biler, som vi har i dag – omkring 2,6 millioner. Det lyder jo mindre godt. Den samlede danske bilpark vil kort fortalt blive forøget med 700.000, og det lyder jo hverken godt eller grønt.

Ideen med privatbilen var ellers god nok. Men det var i Detroit og for 120 år siden: Hver borger skulle udstyres med et ton stål og fire gummihjul, så lå vejen åben i alle retninger. Det var en rigtig god idé dengang i Det Vilde Vesten. Nu, 120 år senere, ruller vi af sted med præcis den samme idé som dengang, men især i de tættere byområder har ideen vist sig at være meget problematisk.

Holder stille 95 procent af tiden

Der er ikke plads til stålkasser og gummihjul til alle, hvis vi også skal have gode, velfungerende og grønne byer. Mangel på plads til at køre og holde er ét problem. Der bruges også mange ressourcer til produktion af de talløse privatbiler, og det er selvfølgelig et meget stort ressourcespild, at bilerne er parkeret og står helt stille i 95 procent af deres levetid. Det er et voldsomt spild af plads og ressourcer.

Fra USA ved vi, at der ikke er grænser for hvor mange biler, man kan proppe ind i et samfund. Vi ved også, hvordan byerne og byens rum bliver tværet ud over store arealer, når der bliver for mange og for store veje og p-pladser.

Kollektiv trafik bliver næsten umuliggjort, og drømmen om klimavenlige gå- og cykelbyer vedbliver med at blive netop det – en drøm.

Om flere biler i samfundet giver mere lykke står hen i det uvisse, men sikkert er overvægt, ’siddesyge’, kortere liv og højere sundhedsudgifter.

Singapore lægger loft over antal af nummerplader

Fra USA ved vi i øvrigt også, at man kan klare sig med flere eller færre biler, antallet er ikke så væsentligt for serviceniveauet. Da den store Embarcadero-motorvej i San Fransisco i 1989 blev ødelagt af jordskælv, opdagede man, til alles overraskelse, at byen sagtens kunne klare sig uden.

Hvis Manhattan havde haft flere avenuer, havde der også været mere trafik. Havde man færre avenuer, ville trafikniveauet være mindre. I begge tilfælde ville man finde måder at forsyne byen på, svarende til de forhåndenværende gader. Og hvad enten der var flere eller færre gader, ville alle betragte situationen som naturlig og helt umulig at ændre på.

At vælge en plan, hvor den danske bilpark på blot 10 år skal øges fra 2,7 til 3,4 millioner biler, er hverken en god eller grøn plan

Hver gang, nogen vil fjerne gader, lyder der ramaskrig, men antallet af gader, kørebaner og trafikniveau er faktisk ret tilfældigt og ret forskelligt fra by til by. At det er muligt at fastfryse bilparker og trafik ses i Singapore, der har besluttet ikke at bygge flere veje, og at lægge loft over antallet af nummerplader. Skal du ud at køre, må du vente, indtil der bliver en nummerplade ledig.

Det lyder for øvrigt som en god og grøn idé.

Opfør Lynetteholm uden privatbiler

Kort fortalt viser erfaringerne, at det er muligt at skrue op eller ned for biltal og biltrafik eller få stigningstakten fladet ud. Det er et politisk valg. At vælge en plan, hvor den danske bilpark på blot 10 år skal øges fra 2,7 til 3,4 millioner biler, er hverken en god eller grøn plan. Vi har allerede for mange biler, og der er mange andre steder, hvor en indsats kunne blive grønnere og sikre serviceniveau og ikke mindst bedre byer og bedre livskvalitet.

Frem for at øge antallet af private biler vil det være oplagt at skrue op for fællesløsningerne. At få mere fællestrafik og mange flere delebiler. Med flere delebiler bliver der færre biler, færre p-pladser og bedre udnyttelse at den enkelte bil. Delebiler burde være et væsentligt element i mobilitetspolitikken.

Bygges Lynetteholm, bør det blive uden privatbiler, og så bliver der jo pludselig nye og interessante perspektiver i et så omfattende byprojekt

I nye boligbyggerier i centrale områder burde det være en selvfølge, at der ikke skaffes private p-pladser, men alene plads til delebiler i kældrene. Og det burde være normen for fremtidige byområder, at der satses på gå-, cykel-, og kollektivtrafik samt delebiler.

Bygges Lynetteholm, bør det blive uden privatbiler, og så bliver der jo pludselig nye og interessante perspektiver i et så omfattende byprojekt. Naboområderne belastes mindre, nye mobilitetsmønstre kunne afprøves, og det hele kunne blive et bedre sted at bo for alle generationer – og en god del grønnere.

Roadpricing kan hjælpe

De førerløse biler kan – når de engang kommer – betyde bedre udnyttelse af bilparken og lettere adgang til mobilitet for flere aldersgrupper. Roadpricing, som vi nu har talt om i 15 år, kan reducere trængsel i myldretiden og på de mest benyttede veje.

Men uanset automatik og teknologi bliver det afgørende spørgsmål, nu som før, omfanget af den samlede trafikbelastning i de byområder, hvor vi skal bo og arbejde. Allerede nu er der for mange biler i byerne. Med flere enheder bliver bykvaliteten ikke bedre. Los Angeles er ikke vejen frem.

I årtier har vi vidst, at byerne formes af de invitationer, der sendes ud. Vi ved, at flere veje og billigere biler betyder mere trafik. Tilsvarende giver bedre fællestrafik flere passagerer, gode cykelstier flere cyklister og tættere bykvarterer flere gående.

En klassisk trafikanekdote fra USA kan afrunde denne nytårshilsen:

»En mand have fået et stort problem. Et stinkdyr var flyttet ind i hans kælder. Han spurgte overalt om gode råd. Endelig var der råd at hente: ’Du skal ved nattetid drysse brødkrummer hele vejen fra kælderen ud i skoven.’ Næste morgen havde han to stinkdyr i kælderen.«

Man skal, kort fortalt, være meget omhyggelig med de invitationer, man sender ud. Godt nytår.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden