0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aarhus Kommune
PR-foto: Aarhus Kommune
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Anne Mette Boyes nytårstale: Byens udvikling skal i højere grad informeres af landskabets geologi og samfundsforandringer

Da rådhusklokkerne slog 12 nytårsaften, tiltrådte Anne Mette Boye som Aarhus Kommunes nye stadsarkitekt. I denne nytårstale beskriver hun de tre emner, hun mener, bliver vigtigst i 2021 – og hvad hun kaster sig over som en af sine allerførste opgaver.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg løfter hovedet og ser hen over torvet: forbi Aarhus Domkirke, de midlertidige træer, manden på bænken, en flok kvinder i løb, en tabt børnehue og plakaten med sidste års koncerter. Forbi teatret, hen over den nye plads med vandskulpturen, ud over kajkanten og lader blikket fare, indtil det stoppes af vægmaleriet på den lagerbygning, der ligger yderst på den anden pier.

Det tager 1 sekund og 1.000 år. 1 sekund at lade blikket fare. 1.000 år at bygge byen med alt dens kompleksitet. 1 minut for manden at dele et billede på mobilen. 1 time hvor han nyder solen. 10.000 år for isen og vandet at modellere det topografiske og geologiske landskab, der ligger under byen. 1 dag at lægge ny asfalt.

Nytåret? Det kommer af sig selv. Det er et år siden sidst.

Savnet af byens puls

Det korte blik fra bymidten til industrihavnen minder mig om værdien af byens lag og kompleksitet. Et samspil skabt mellem samfundets forandringer og tidens arkitektoniske svar, som har givet form til byens rum, atmosfære, sammenstød, harmoni, æstetik, detaljer – og de overordnede sammenhænge.

Det samspil skaber også byen i dag. Fornyelsen af den middelalderlige midtby, transformationen af havneområderne og udbygningen af byens landskaber påvirkes af globale bevægelser: urbanisering, klimaforandringer og en fjerde industriel bølge.

Bevægelserne kan virke abstrakte, men de er virkelige og ikke altid i harmoni med hinanden: Der er efterspørgslen på nye boligformer, de unges tydelige krav på mere klimahandling, cirkulært byggeri, kampen for byens kulturarv og oversvømmede kældre. Og så er der det, der fylder mest for os lige nu: savnet af byens puls og vores fællesskaber, presset på gode byrum og grønne friarealer.

Det er bevægelser, der er knyttet direkte til livet, der leves – og til byen og dens arkitektur.

3 emner bliver vigtige for 2021

For mit vedkommende har 2020 været præget af afslutning af en ph.d. Jeg har vandret i byens landskaber, registreret bygningstransformationer, studeret biodiversitet og nye typer af brug af steder, talt med mange forskellige aktører, set på arkitekturprojekter og diskuteret transformationsstrategier – både i Danmark og internationalt.

Herfra har jeg udvalgt tre emner, der optager mig særligt:

Det første handler om byens spontanitet og evne til at tilpasse sig nye situationer, men også om planlæggernes ansvar for at varetage byens langsigtede og almene behov – eksempelvis bygningernes arkitektoniske kvalitet, bæredygtig byudvikling, gode boliger til alle og tilgængelighed.

Det er for mig en evig aktuel diskussion om stærke arkitektoniske greb, vores planredskaber, handlingsrum og balancen mellem at give plads til det uventede og behovet for at styre og sikre sammenhænge og arkitektonisk kvalitet – overordnet og helt ned i detaljen.

Jeg tænker på, at mobilen giver adgang til hele verden, men at der er stadig behov for at mødes fysisk og bevæge sig gennem byen – og at det er rart at nyde solen på en bænk

Det andet handler om samspillet mellem landskabets dybe strukturer og det byggede miljø. De økologiske processer kan læses som en sammenfiltring af landskabsstrukturer, planter, dyr, mennesker, bygninger og infrastruktur og spænder over alle skalatrin.

Jeg mener, at byens udvikling i fremtiden i højere grad skal informeres af stedets økologiske processer og landskabets geologi. Et landskabsarkitektonisk arbejde med landskabets strukturer og rum kan give dem en større rolle i byen som æstetiske, samlende offentlige tilgængelige rum, der samtidig giver plads til vand, biodiversitet og nye rekreative forbindelser.

Det tredje emne handler om byens offentlige rum og nye mødesteder. Jeg vil gerne italesætte en nuanceret debat om fremtidens byrum og steder for fællesskaber.

Det handler for det første om, hvilke krav der skal stilles til de arkitektoniske rammer; deres skala, materialitet, udformning og så videre.

Det handler for det andet om nye typer mødesteder. For eksempel de hybride steder, som hverken er offentlige eller private, men sammenkobler virksomheder og socialt engagement som socialøkonomiske virksomheder eller iværksætterfællesskaber kombineret med en butik, en restaurant og digital fabrikation. Disse nye hybrider opstår omkring interessefællesskaber og etableres efter behov.

De erstatter ikke de klassiske offentlige byrum og lokale mødesteder, men jeg mener, at vi med et kritisk og nysgerrigt blik kan udvide paletten og generelt give byens fællesrum høj arkitektonisk prioritet.

En af mine allerførste opgaver

Da rådhusklokkerne ringede ind til 2021, tiltrådte jeg som stadsarkitekt i Aarhus. Her skal jeg rådgive om sammenhænge i Aarhus’ udvikling og arkitektonisk kvalitet i byens rum, landskaber og bygninger.

Jeg bakker op om byens stærke ambition om at skabe en bæredygtig udvikling og et bylandskab, som aarhusianerne holder af. Samtidig skal der gives plads til 5.000 nye borgere hvert år. Den opgave er ikke let, men jeg oplever i hele byen en stor villighed til nye samarbejder og mod til at eksperimentere.

Som en af de allerførste indsatser vil jeg gerne fremme en kultur for samtaler med byens mange aktører, borgere, fagligheder og developere og åbne for en dialog om samfundets dynamikker og det arkitektoniske handlingsrum. Gerne med international inspiration.

Jeg flytter blikket og lægger mærke til mødet mellem domkirkens tyngde over for den midlertidige byrumsinstallations flygtighed. Jeg tænker på, at mobilen giver adgang til hele verden, men at der er stadig behov for at mødes fysisk og bevæge sig gennem byen – og at det er rart at nyde solen på en bænk. På værdien af byens mangfoldighed. På at byens udvikling er tæt forbundet til det store landskab og havet.

Jeg tænker på, at havnefronten, der før var til byens industri, nu er et rekreativt byrum. Forandringerne sker ikke altid gnidningsfrit. Vi kæmper for det, vi tror på og drømmer om, så byen og arkitekturen vil altid være arena for modstridende holdninger og forventninger – og en fantastisk mulighed for at skabe vild og vidunderlig synergi.

Godt nytår!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden