By & Havn svarer Hanne Schmidt: Nej, Lynetteholm påvirker ikke vandkvaliteten i Københavns Havn

Hanne Schmidt undergraver den oplyste debat, når hun i sit debatindlæg i Byrummonitor 21. december præsenterer den ene urigtige påstand efter den anden i direkte strid med konklusionerne i miljøvurderingen om konsekvenserne ved at etablere Lynetteholm.

Den moral, hun selv efterspørger hos branchen, mangler i hendes eget forhold til fakta.

I Hanne Schmidts debatindlæg fremføres en række fejlagtige påstande omkring konsekvenserne ved at anlægge Lynetteholm. Miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm er gennem mere end et år blevet udarbejdet af nogle af landets dygtigste eksperter, og den er 30. november 2020 sendt i høring af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Debat på oplyst grundlag

Ud af de mange emner, der er blevet undersøgt i miljøkonsekvensrapporten, fremgår tre punkter som væsentlige konsekvenser ved at anlægge Lynetteholm, og kun to af dem har i praksis en påvirkning.

Det ene er den visuelle påvirkning fra nærzonen, og det andet er sejladsen til og fra Margretheholm Havn, hvor der etableres en klapbro hen over ind- og udsejlingen.

Hanne Schmidt har derfor ikke grund til at bekymre sig om for eksempel vandkvaliteten i havnen – den vil nemlig være uændret.

Det er afgørende, at debatten sker på et oplyst grundlag, og derfor vil jeg gerne korrigere en række af punkterne i Hanne Schmidts indlæg. Hvis man vil vide mere, kan man læse i miljøkonsekvensrapporten.

Hvis man ikke har mod på at læse den omfattende miljøkonsekvensrapport igennem, kan man læse det ikke-tekniske resumé på 27 sider eller blot nøjes med at læse vores faktaark, der helt kort opsummerer nogle af hovedkonklusionerne – for eksempel om klimasikring, vandkvalitet og marin natur. Det hele er tilgængeligt på By & Havns hjemmeside.

Konklusionerne er:

• Øresunds økosystem vil ikke blive ødelagt. Når en ny halvø etableres på havbunden, vil det uundgåeligt have en påvirkning på miljøet, men den vurderes at være meget lokal. I et øresundsperspektiv er påvirkningen lille til ubetydelig.
• Det bliver ikke farligt at bade. Badevandskvaliteten i Københavns Havn og langs kysten nord og syd for Lynetteholm vil være uændret både under og efter etablering af Lynetteholm.
• Livsbetingelserne for ålegræs og andre typer havgræs forringes ikke. Lynetteholm er placeret 300 meter fra Trekroner, blandt andet for at skåne områder med ålegræs øst for Trekroner, hvor man finder den største udbredelse af dyreliv i området.
• Slam og gytje med giftige tungmetaller vil ikke blive dumpet i havet. Lynetteholm medvirker i stedet til at indkapsle eller fjerne og deponere en eksisterende forurening på havbunden.
• Kystlandskabet mod øst er ikke udokumenteret, men vil bidrage til klimasikringen af København og skabe gode betingelser for naturen over og under vand. Når kystlandskabet på 60 hektar etableres med dæmninger med stenbeskyttelse, kystfremspring, sten og sandstrande med ral, større sten medvidere, vil det skabe en reveffekt, hvor makroalger og bundfauna kan blive dominerende. Det vil skabe gode vilkår for nye habitater for dyre- og planteliv, blandt andet fordi muslinger og anden flora og fauna kan sætte sig fast på stenene.
• Vandgennemstrømningen i havnen forringes ikke. Strømforholdene i havnen vil ændre sig minimalt, når Lynetteholm etableres. I Kronløbet bliver strømmen mindre, mens den til tider vil forøges med få procent i selve havneløbet.
• Der kommer ikke flere lastbiler med jord i byen, end der er i dag. I dag kommer byggepladserne i Storkøbenhavn af med deres overskydende jord i jorddeponiet i Nordhavn, hvor der næsten er fyldt op. Byggepladserne har stadig behov for at komme af med jord, og det kan de fremover ved Lynetteholm. Jo kortere lastbilerne skal køre, jo mindre CO₂-udledning, og derfor er det godt for miljøet, at et jorddeponi ligger tæt på byggepladserne.

Jeg vil gerne opfordre til en debat og dialog på et oplyst grundlag, der forholder sig til viden og data baseret på de rapporter, som er gennemført, eller anden ekspertviden. Og så håber jeg på fortsat god debat i den resterende del af høringsperioden, som løber frem til 25. januar 2021.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

• Kopiér link