0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aalborg Universitet
PR-foto: Aalborg Universitet
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Lars Picos nytårstale: Fremtidens by skal være bæredygtig. Men fremtidens by skal også være for mennesker

Den bæredygtige by skal bygges for mennesker, ikke kun for teknologien og klimaet, skriver Lars Pico Geerdsen, institutleder på Build. Derfor får viden om den menneskelige adfærd en endnu større rolle i fremtidens design af byer, forudser han.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om en hel verden lukkede ned i 2020, så fortsatte urbaniseringen ufortrødent. Byerne blev endnu mere fortættede, huspriserne steg, og der blev bygget på livet løs. Pandemi og nedlukning har ikke ændret på den virkelighed, at den globale CO2-krise buldrer derudad, ressourcemanglen bliver større, og vi er stadig langt fra klimamålene på trods af øde storrumskontorer og tomme lufthavne i 2020.

Skal vi nå målene – både regeringens klimamål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og Parisaftalens forpligtelser – så skal byggeriet være med i front. Det kræver, at vi bruger den viden, som allerede er til stede. At vi udvikler ny viden og løsninger på tværs af fagligheder og sektorer. At vi husker, at byer bygges af mennesker til mennesker.

Tillad mig at uddybe.

Vi ved allerede meget

I dag bugner universiteterne med viden om bæredygtige boliger, byudvikling og byggeri. Vi ved, hvor i byggeriets levetid, at det forurener mest. Vi kender klimavenlige alternativer til konventionelt byggeri. Vi kan lave beregninger, som fortæller, hvor vi bør starte med energirenovering. Vi har konstruktioner, som kan sikre vores kyster, kloakker, veje og kældre mod oversvømmelser. Vi har viden om den menneskelige adfærd, danskernes flyttemønstre, brugen af byerne og meget mere.

I dag bugner universiteterne med viden om bæredygtige boliger, byudvikling og byggeri

Kort sagt så ved vi allerede meget om de bæredygtige løsninger. En stor del er i spil, og branchen er godt i gang, men det kan sagtens skaleres endnu mere. Vi behøver ikke kun at vente på ny teknologi. Derfor er jeg overbevist om, at 2021 bliver et rigtig godt år for videreudvikling og implementering af eksisterende løsninger.

Universiteterne skal være byggeriets fundament

Selv om vi kan meget i dag, så kræver den bæredygtige omstilling også helt nye og unikke løsninger. Løsninger, som vi måske ikke kan forestille os i dag, fordi problemerne er så komplekse, at der skal mange forskellige perspektiver og fagligheder til at løse dem.

Derfor forventer jeg et år og årti med øget fokus på samarbejde på tværs af ingeniørkundskab over samfundsfag til humaniora; på tværs af det politiske og erhvervslivet. På tværs af kommune, bygherre, arkitekter, håndværkere og beboere.

Vi skal være det neutrale grundlag, som alle andre bygger på. Fundamentet for byggeriets bæredygtige hus, om man vil

Silotænkning giver videntab. Fremtidens bæredygtige by kan ikke udvikles uden en holistisk tilgang. Behovet for samarbejde kommer til at eksplodere, og spor, der tidligere har kørt ensrettet, skal til at mødes med andre. Det er nøglen til helhedsløsninger. Teknologien spiller en vigtig rolle, men det samme gør fokus på menneskers adfærd og brug af byen.

Her spiller universiteterne en helt central rolle. Vi skal udvikle viden, som skal bruges i praksis og gøre en forskel. Vores eneste interesse er, at vi låser op for det enorme potentiale, der eksisterer i udviklingen af fremtidens byer.

Vi skal være det neutrale grundlag, som alle andre bygger på. Fundamentet for byggeriets bæredygtige hus, om man vil.

Netop det er en af grundene til, at vi har skabt Build ved afslutningen af det forrige årti. Så vi kan bringe de rigtige hoveder sammen, der kan inspirere og hjælpe til at se fremtidens løsninger og få dem ud at leve i verden. For vi skal have mange med rundt om bordet for at finde de bedste løsninger.

Løsninger skal kunne bruges af mennesker

Selv om vi skal have speederen i bund for at bygge det bæredygtige hus inden klimakrisens konsekvenser oversvømmer os, så skal udviklingen ske i tæt forening mellem teknologi, viden og mennesket. Når vi udvikler ny teknologi, står der altid et menneske i den anden ende.

Det betyder, at vi skal have mennesket i centrum i vores udviklingen, hvis vores løsninger skal virke i praksis. Derfor tror jeg, at viden om den menneskelige adfærd får en større rolle i fremtidens designprocesser for byggeri og byudvikling i 2021 og frem.

Fremtidens by og byrum skal være bæredygtige. Men fremtidens by og byrum skal også være for alle og kræver derfor mange forskellige perspektiver. Derfor er det Builds opgave at bygge bro mellem fagligheder, erhvervsliv, civilsamfund og myndigheder, så vi i samspil skaber viden, der forandrer verden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce