0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Arkitekt: De nye krav i BR18 giver dyrere rådgivning, dårligere arkitektur og færre klimahensyn

Ændringen af bygningsreglementet betyder, at der er samme krav til dokumentation på små som på store projekter. Det skærer arkitekturen ned til et minimum og gør klimaet til den helt store taber, skriver Katja Meyer, indehaver af Katja Meyer Arkitektur og underviser på Det Kongelige Akademi.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi har lagt 2020 bag os, hvor vi i byggeriet endelig blev underlagt det nye bygningsreglement, BR18.

Det er svært at sige endnu, hvad den endelige konsekvens bliver for branchen, for borgerne og for samfundet. Men jeg vil alligevel komme med et bud på, hvad de nye regler bringer med sig, og hvilke tendenser de understøtter.

Har de små bygherrer, arkitekturen og klimaet tabt, når vi underlægges BR18?

Det kan være svært at udregne konsekvenserne af nye strukturer. Men når jeg som praktiserende arkitekt underlægges de processer, som BR18 introducerer, så er der især tre ting som slår mig.

Store krav til dokumentation i små projekter

Den første store ændring er kravene om og nødvendigheden af at benytte rådgivere.

I arbejdet med de små private bygherrer står det klart, at udgifterne til honorarer bliver skyhøje, og selv om man er velkommen til at udarbejde sit myndighedsandragende selv, så har små private bygherrer ikke en chance for at finde rundt i de tekniske bestemmelser, som nu skal afkrydses én for én.

Det er vel at mærke honorarer for timer på et projekt, som man risikerer slet ikke at få godkendt.

Men er det fair, at et dørhul udløser samme krav til dokumentation som store ombygningsprojekter?

Man kan mene, at der er noget rationelt i, at den, som skal have arbejdet udført, også selv skal betale for, at viden bliver bragt til projektet. Hvor det før lå i kommunen, skal det nu ligge i de private rådgivningsfirmaer. Det er trods alt også bygherren, som høster frugten af forbedringerne på ejendomsmarkedet i sidste ende. Men er det fair, at et dørhul udløser samme krav til dokumentation som store ombygningsprojekter?

Den nye certificeringslov kræver dokumentation fra certificerede brand- og konstruktionsingeniører, stort set ligegyldigt hvor stort dit projekt er. De certificerede rådgivere hænger ikke på træerne, og det skaber en stor flaskehals, før sagerne overhovedet kan tages i betragtning.

Færre penge til arkitekturen

Den anden og afledte konsekvens af ovenstående er, at pengene, som er tilbage til arkitekt og arkitekturen skæres ned til et minimum.

Når man arbejder med eksisterende byggeri, ved man, at det kræver indlevelse at se stedets potentiale, og det tager tid. Min faglighed som arkitekt sættes under pres, og skitseringsfasen, hvor man udvikler ideer og forfiner byggeri, så det bliver arkitektur, bliver minimeret.

Er det vigtigste dokumentation, eller at vi skaber gode, smukke og klimavenlige byer og bygninger? Jeg er ikke i tvivl

Vi har i en årrække set oprør mod ny arkitektur. En arkitektur, som handler om hurtighed og kvadratmeteroptimering, som går ud over gamle byrum og bygninger med høj arkitektonisk kvalitet. Man ser i højere og højere grad, at fine ældre huse nedrives for at opføre nyt. Det er vores kulturarv, som udskiftes én for én med nye, ligegyldige færdighuse.

Den tendens risikerer at blive forstærket, hvis der er mindre tid og penge til arkitekturen.

Klimaet er den store taber

Det leder mig til den sidste store taber, og det er klimaet.

Når en privat står med valget mellem at renovere, bygge om og transformere over for at bygge nyt, så vil de nye processer blive medvirkende til, at ønsket om at spare ressourcer og passe på vores bygningsarv bliver besværlig og dyr.

Nybyggeriet drager nemlig fordel ved at kunne genbruge sine løsninger og dermed dokumentationen. Det er ikke en mulighed, når man bygger videre på det eksisterende. Det er altid et nyt scenarie og dermed ny dokumentation.

I en ny rapport fra Rambøll er det tydeligt, hvor vi kan nedbringe det store CO2-udslip, som byggeriet er skyld i. Det kan vi ved at bruge det, vi har, og dermed nedbringe ressourceforbruget. Det er både på klimaaftrykket og faktisk også på totaløkonomien, at rapporten viser, at det bedst kan betale sig.

Så hvorfor modarbejder byggeriets og statens lovgivning dette ved at gøre de rigtige beslutninger dyre og besværlige? Er det vigtigste dokumentation, eller at vi skaber gode, smukke og klimavenlige byer og bygninger?

Jeg er ikke i tvivl.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden