0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Iten
Foto: Peter Iten

Landskabsarkitekterne Thomas Vejsnæs og Katharina Richter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Landskabsarkitekter: Vi glemmer livets vigtigste komponent i snakken om biodiversitet og bæredygtighed

Byggebranchens fokus på biodiversitet klinger hult, så længe man blot betragter jord som en økonomisk udgift og et passivt element. For jord er lige så vigtigt for liv som vand og ilt, skriver landskabsarkitekterne Katharina Richter og Thomas Vejsnæs i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ord som bæredygtighed og biodiversitet har virkelig slået igennem i bygge- og anlægsbranchen i de senere år, men hvis der virkelig skal arbejdes seriøst med disse begreber, skal jorden som komponent medtænkes i langt højere grad og spille en central rolle i projekterne fra planlægning til færdiggørelse.

Jord i byggebranchen bliver primært anskuet som en økonomisk udgift i forhold til transport og som en miljøbelastning, skabt af transporten. Jorden bliver dermed udelukkende set som et passivt element.

Dette bør ændres, da jord skal ses i et større perspektiv og tages lige så seriøst som vand og luft.

Vi tager jordens livgivende kvaliteter for givet

Fra livets opståen er der i samspillet mellem levende organismer og mineraler blevet opbygget et levende og livgivende jordlag. Det har vi som mennesker taget for givet og brugt uden hensyn til at passe på dets kvaliteter.

Jorden er selvfølgelig en kompleks størrelse, men forskere er generelt enige om, at det tager mindst 100 år at opbygge bare 2,5 centimeter af det øverste jordlag, alt afhængig at vejr, klima og vegetation. Men vi spiller en større og større rolle, og vi ødelægger det øverste jordlag 50-100 gange hurtigere, end det er i stand til at blive genopbygget.

Med andre ord er der flere mikroorganismer i en teskefuld jord, end der er folk på jorden

Der skal ikke meget til at ødelægge opbygningsprocessen af ny jord, og desværre er mellem 60-70 procent af jorden i Europa i dag klassificeret som usund. Det er klart, at landbruget her spiller en stor rolle, men bygge- og anlægsbranchen har også en vigtig rolle i at sikre, at vi har en sund jord også i fremtiden.

WikiCommons
Foto: WikiCommons

Livet i jorden er essentielt for biodiversiteten

Livet i jord har en meget høj biodiversitet. Et gram jord kan indeholde over 50.000 arter af mikroorganismer.

Med andre ord er der flere mikroorganismer i en teskefuld jord, end der er folk på jorden. Men når man ser på de jorde, som bliver brugt i byggebranchen, er de ofte sterile og uden meget liv. Derfor kan det klinge hult, når der tales biodiversitet, uden at man medregner jord, da jord spiller en helt central rolle.

Jord oplagrer omkring tre gange så meget kulstof som alle planter tilsammen

Udover mikroorganismer spiller mykorrhiza (symbiosen mellem en svamp og en karplantes rødder, red.) en meget stor rolle i naturens økosystemer. Hvor man i byerne skal være heldig bare at finde 2-3 arter af mykorrhiza knyttet til et gadetræ, vil man ofte i naturen finder over 20 forskellige arter.

Mykorrhiza spiller en central rolle i sin symbiose med træer og for planters vitalitet. Der er lavet undersøgelser i Holland, der viser, at hvis man etablerer samme engblanding i en steril jord som i en naturlig jord, vil enkelte græsser dominere i den sterile jord, og blomsterne vil nærmest være fraværende i forhold til i den naturlige jord.

Ved at tilføre forskellige mykorrhiza kan floraen øges til et mere naturligt engudtryk, som også er til gavn for faunaen og biodiversiteten generelt.

Jord er vigtigere for klimaet end planterne

Biodiversiteten i sig selv burde være argument nok, til at jord bør tages meget mere seriøst. Men ud over biodiversitet spiller effekten på klimaet ligeledes en meget vigtig rolle. Jord oplagrer omkring tre gange så meget kulstof som alle planter tilsammen.

Denne kapacitet er desværre mindsket de seneste mange år, hvor store mængder kulstof er frigivet fra jorden til atmosfæren som CO2. Denne udvikling bør vendes, og der bør både være et større fokus på, hvordan man bevarer den lagrede kulstof i jorden, men også hvordan man i højere grad kan lagre kulstof i relation med byggeprojekter.

Her har blandt andet biokul vist sig som et godt redskab til at oplagre CO2, og det kunne i højere grad bruges som et redskab i forhold til byggebranche samlede klimaaftryk.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden