0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Sørensen
PR-foto By & Havn: Peter Sørensen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Anne Skovbro: Rygterne om byernes død er stærkt overdrevne

Coronakrisen har lært os, at vi mennesker ikke er eremitter, men sociale dyr der søger hen mod hovedgader og blå og grønne byrum for at glo på mennesker. Men det er en fejl at bruge 2020 som målestok, når vi skal indrette fremtidens byer, skriver adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da 2020 begyndte, tænkte mange ’hvad kan jeg få ud af 2020?’. Da 2020 sluttede, tænkte flere, ’hvor er jeg dog taknemmelig over alt det, jeg trods alt havde i 2020’.

For kriser ændrer folk og tilgangen til livet, giver nyt perspektiv og mulighed for at se det hele i helikopterperspektiv. Og når alt kommer til alt, har vi så lært af coronakrisen?

Meningerne har været mange, især har jeg i løbet af året fulgt debatten om, hvordan danskerne skulle have ændret deres syn på det at bo i en by.

Og lad mig sige med det samme: Rygterne om byernes død er stærkt overdrevne. I hvert fald, hvis man tænker på dem som et sted, man gerne vil bo og leve.

Hvorfor? Fordi mennesker savner andre mennesker efter et år, hvor vi ikke har kunnet dele de fælles oplevelser, vi som mennesker elsker. Og det kan byen levere.

I foråret under første nedlukning skortede det ikke på skribenter, der mente, at coronapandemien ville medføre en regulær folkevandring af mennesker, der ville gå i hi og flytte på landet. Afstanden til andre og frisk luft skulle være argumentet for, at byerne ikke længere var attraktive.

Sociale rammer danner baggrund for det gode liv

De glemte dog, at mennesker er sociale dyr. Jan Gehl har ellers dygtigt sagt det i mange år: At der skal være plads til bænken, hvor man kan glo på andre mennesker. Steder med læ, hvor man kan glo på andre mennesker og torve og pladser, hvor vi kan sidde og være sammen.

Efter et år, hvor alle har været fasttømret foran skærmene i vores hjem, savner vi andre mennesker og det sociale! Vi savner vores kollegaer, vi savner vennerne i klubben, foreningslivet, livet i hovedgaden når vi er nede og handle, i cafeen eller hvor vi nu får opfyldt vores sociale behov. Det går ikke væk. Meget få mennesker er eremitter, og i øvrigt er stigende ensomhed et problem.

Jan Gehl har ellers dygtigt sagt det i mange år: At der skal være plads til bænken, hvor man kan glo på andre mennesker

Vi så det, da der blev åbnet igen. I det sene forår 2020 væltede folk ud for at være sammen med andre mennesker. Det gode vejr gav virkelig tryk på de steder i havnen i København, hvor man kunne mødes med og se på andre mennesker.

Selv om barer og andre steder, hvor unge kunne mødes, fortsat var delvis lukket, så var havnekajerne et tilløbssted – nu med Soundboks til naboernes store frustration. Det førte til debat om, hvilke hensyn vi må forvente, at vi tager til hinanden? Og om, hvorvidt nye byrum giver mere plads til de unge end til de ældre.

En vigtig diskussion. Men de unges anvendelse af havnens byrum handler jo især om to ting: dels havde de ikke mange andre steder at gå hen, og dels om, at mange af havnens byrum faktisk er blevet en succes. Det glemmes helt i debatten.

Byen kan levere rammerne for et socialt liv

I By & Havn kunne vi også konstatere, at der blev fisket mere i havnen end normalt, og generelt blev der i foråret gået ture i parker og i byens gader. Er der brug for flere steder at kunne samles? Ja, bestemt.

Men at bruge foråret 2020 som målestok for fremtidens behov er nok at gå galt i byen.

De unge herhjemme sad snarere i Nørrebroparken af nød, end fordi de elsker græsset der. Kødbyen trækker, så snart den åbner, fordi folk ønsker at være sammen og mødes i socialt lag.

Men at bruge foråret 2020 som målestok for fremtidens behov, er nok at gå galt i byen

I By & Havn glæder vi os til at kunne åbne Tunnelfabrikken i Ydre Nordhavn og Byens Hus i Ørestad Syd som to store initiativer, der giver plads til fællesskaber, mødet mellem mennesker, men på to vidt forskellige måder.

Hvor Tunnelfabrikken giver plads til iværksættere, koncerter og kollegieboliger i en gammel industribygning, er Byens Hus et eksempel på, hvor fælleshuset, som man kender det fra almene boligforeninger, gentænkes som et fælleshus for en hel bydel.

I By & Havn har vi ikke kunnet se, at interessen for at investere i erhvervsejendomme er stoppet. Det kan jo være lokale tendenser, hvor der sker forskydninger i, hvor man gerne vil placere sig som virksomhed. Og vi kan i særlig grad konstatere, at vores stærke fokus på at levere de mest bæredygtige bykvarterer også er vigtigt for virksomhederne.

Kan coronaen holdes ansvarlig?

Medierne har flittigt citeret en undersøgelse, der viser, at flere vil flytte ud af Københavnbecause of corona. Som sædvanligt uden en baseline,der viser, hvor mange der i et ’normalt’ år også vil sige, at de vil flytte ud.

Hvis man kigger på de kedelige fakta, så er priserne på lejligheder steget i København i 2020. Generelt steg priserne på lejligheder i hovedstadsområdet med over 10 procent i 2020, og husene med lige under 10 procent. I november 2019 kostede en projektlejlighed på 95 kvadratmeter 4,3 millioner kroner. I november 2020 koster den 5,1 millioner.

Markedet er et andet sted, end mange indlæg her i Byrummonitor og Politiken tror

Så markedet er et andet sted, end mange indlæg her i Byrummonitor og Politiken tror.

Kommer coronakrisen til at betyde forandringer for byudviklingen? Ja, men vi skal passe på med at tro, at fortidens svar også er nutidens svar.

I første fase af coronakrisen var der flere indlæg, der understregede, at den tætte by var en udfordring.

Vi skulle bygge havebyer igen, var forslaget. I løbet af 2020 så vi, at 1970’ernes forstæder rundt om København især var de steder, hvor der var mange smittede. Områder med lav fysisk tæthed, men hvor en stor del af frontpersonalet bor, og som derfor bliver mere udsat for smitte.

Det viser, at meget andet end storbyens tæthed skal diskuteres, når vi taler om, hvad byudviklingens svar på de nye pandemier skal være.

De unge herhjemme sad snarere i Nørrebroparken af nød, end fordi de elsker græsset der

En særlig udfordring for fremtidens byudvikling og vores behov for et socialt fællesskab er, at flere mennesker i dag bor alene.

Over én million bor alene i Danmark (2019-tal). Der er lige under 300.000 husstande med fire personer (også i 2019-tal, hvor de så ofte omtalte mor og far og to børn udgør en stor del). Vi taler mere om firepersoners-husstande end de andre.

Men hvordan vi reagerer på coronakrisen med hensyn til boligønsker, arbejdsplads og indkøb, er helt forskellig, er min vurdering. Personligt kan jeg konstatere, at de, der bor alene, i hvert fald savner deres kollegaer rigtig meget! Dem med børn savner nok mere en arbejdsplads med fred og ingen hjemmeskoling.

Lad os håbe, at vi bruger krisen til at blive klogere. Ikke bare til at gentage fortidens svar.

Godt nytår.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden