Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningLæs rektor Lene Dammand Lunds svar: ’Lad mig slå fast, at jeg ikke vender det blinde øje til’.
Den manglende debat om sexisme i arkitektbranchen er himmelråbende. Hvad fanden sker der? Vi ved da alle, at det nærmest er et grundvilkår i vores branche. Det starter på studiet og føres med videre på arbejdspladsen – sexisme er alle vegne i arkitektbranchen.
Under den første MeToo-bølge var der nærmest pinlig tavshed i hele arkitektbranchen. Ingen talte højt om det åbenlyse – at sexisme og sexistiske krænkelser er et kæmpe problem i vores branche. Ingen ønskede at tale om det, og MeToo blev mange steder negligeret med, at kvinderne nok var for nærtagende, eller at de jo bare kunne sige fra, hvis en lærers eller leders hånd landede forkert, eller hvis de ikke følte, at de havde de samme muligheder som mændene.
Siden da er der kommet mange beretninger frem, der vidner om ulige muligheder, krænkende adfærd og sexchikane, og vi kan nu ikke længere komme uden om, at det er et problem i vores branche. Trods dette er der endnu ikke opstået en egentlig debat, og jeg savner, at branchens organisationer og institutioner tager mere ansvar.
Kulturen etableres på skolerne og trækkes med på tegnestuerne
Allerede på studiet lærer man at ’finde sig i det’. Her er det helt normalt at få kommentarer, berøringer og i nogle tilfælde det, der er værre.
At se en plørefuld underviser danse rundt og tage 1.-årsstuderende på numsen eller overhøre en mandlig leder tale nedsættende til en kvindelig timelærer er noget, mange har oplevet, og som vi i mange år har trukket på skuldrene af. En kultur og et miljø, som allerede etableres på studieniveau, og som trækkes med videre på arbejdspladserne, hvor den fulde underviser nu er virksomhedens partner eller leder.
Selvfølgelig skal nedsættende ord, hænder på lårene og kys på halsen ikke være en del af det, man får med fra sine undervisere.
Netop derfor, fordi sexismen fra studiet tages med videre på arbejdspladserne, har skolerne et ekstra stort ansvar for at stoppe sexismen.
Det undrer mig derfor, at rektor på Det Kongelige Akademi Lene Dammand Lund ikke har igangsat nye undersøgelser eller nye initiativer for at stoppe sexismen og ændre kulturen. Hun henviser blandt andet til, at der kun har været to personalesager i hendes tid som rektor, men enten må hun være blind, eller også sidder hun en masse andre eksempler overhørig.
Mens vi venter på FAOD’s undersøgelse ...
Jeg synes simpelthen, at det er for dårligt, at Det Kongelige Akademi ikke tager mere ansvar. Det er jo her, man lærer ’at være arkitekt’, og selvfølgelig skal nedsættende ord, hænder på lårene og kys på halsen ikke være en del af det, man får med fra sine undervisere.
Lene Dammand Lund nævner blandt andet, at hun vil drøfte problematikken med samarbejdsudvalget, men måske det vil være en idé at gå et spadestik dybere og især at få de studerende i tale.
Den manglende debat om sexisme i arkitektbranchen er himmelråbende. Hvad fanden sker der?
FAOD igangsatte i begyndelsen af november en større undersøgelse om sexisme i arkitektbranchen, og vi har stadig resultaterne af denne undersøgelse til gode. Jeg håber meget at den vil bidrage til at belyse problemerne på studierne og ikke mindst sætte skub i initiativerne.
Så jeg krydser stadig fingre for, at der vil ske nogle ændringer, og jeg glæder mig utrolig meget til at høre om de specifikke initiativer, som Det Kongelige Akademi forhåbentlig vil sætte i gang.
Læs rektor Lene Dammand Lunds svar: ’Lad mig slå fast, at jeg ikke vender det blinde øje til’.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar