0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Christensen
Foto: Thomas Christensen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Københavns byggerier i naturområder vidner om tilfældig planlægning

Coronaen har givet så store begrænsninger i forsamlingsfriheden, at store projekter som Stejlepladsen og Vejlands Kvarter bør sættes på hold, skriver Kaj Thelander Jessen fra Natur- og Fredningsalliancen, der er dannet for at kæmpe imod de to projekter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I slutningen af 2020 var der offentlig høring om to store lokalplanforslag i København, som har affødt meget debat og protester gennem hele året. Det drejer sig om Stejlepladsen i Sydhavnen og Vejlands Kvarter, eller Lærkesletten som vi kalder området.

På grund af corona-situationen, som har givet store begrænsninger i forsamlingsfriheden og muligheden for at samles og markere modstand mod disse planer, har det ikke været muligt offentligt at udtrykke, hvor stor en folkelig modstand der faktisk er mod disse projekter. Det burde stoppe den videre politiske behandling af disse planer, indtil situationen for befolkningen bliver normal igen, så det bliver muligt at afholde møder og demonstrationer samt få foretræde for de politiske udvalg på rådhuset.

Nu er det kun de mange høringssvar, der taler deres tydelige spor om denne modstand.

Affredningen af naturområder er tyveri

Det er ingen nyhed, at byer i al almindelighed vokser og forandres, som samtiden udvikler sig. Heller ikke at stærke økonomiske kræfter ofte bestemmer denne udvikling. I tilfældet Københavns Kommune er der dog nogle særlige forhold, der gør sig gældende, og som i den aktuelle situation er katastrofale for fremtidens beboere.

Denne gamle by er nu så bebygget, at et flertal på rådhuset i 2018 så sig nødsaget til at bede Folketinget om at inddrage fredede naturområder for at finde plads til yderligere nybyggeri, da byggeriet på Ørestad Fælled blev bremset efter massive protester.

Vi har fredninger i samfundet for at bevare natur i al evighed

De brød hermed 100 års fredningspraksis og saboterede den retslige og demokratiske praksis for sådanne affredninger af områder. Det var et overgreb på Stejlepladsen, Selinevej og Bellahøjmarken for, ved lov, at sikre et selskab – By & Havn – en indtjening. Bebyggelse af områderne er derfor som et tyveri, og projekterne har karakter af hælerprojekter.

Vi har fredninger i samfundet for at bevare natur i al evighed. Vi har dem også for at beskytte natur mod økonomiske interesser.

Bryder med Kommuneplanen og Fingerplanen

Begge planer er, som vi ser det, udtryk for, at kommunen ikke aktivt planlægger for naturområder i København. Noget, som samme kommune ellers fremhæver i sin kommuneplan for de næste fire år, og som også er en del af den overordnede Fingerplan.

Begge områder er dele af store sammenhængende naturområder, som er enestående inden for kommunegrænsen og samtidig vigtige rekreative områder for beboerne i Frederiksberg og Hvidovre kommuner.

Der kan ikke blive etableret nye områder af samme størrelse eller karakter

Den millionbefolkning, som bor i de indre dele af hovedstaden, har i dag meget begrænsede arealer til rådighed, når det gælder rekreative områder og i særdeleshed vilde naturområder. Det kom særligt til udtryk ved coronakrisen i foråret 2020, hvor store dele af befolkningen blev hjemsendt. Især børnefamilierne opdagede og brugte Amager Fælled og Stejlepladsen/Sydhavnstippen som udflugtsmål.

Det er derfor en katastrofe at bebygge disse områder. De vil være ødelagt for evigt. Der kan ikke blive etableret nye områder af samme størrelse eller karakter inden for Københavns og Frederiksbergs kommunegrænser.

Urørt natur og enestående havnemiljø

Konsekvenserne af byggerierne for de omkringliggende områder er også fatale. Lærkesletten er en del af det eksisterende Amager Fælled, som i dag er et stort sammenhængende, vildt bevokset område, hvor det foreslåede byggeri vil fjerne den visuelle oplevelse af slette og urørt natur og påvirke det tilbageblevne dyre- og planteliv foruden det, der direkte ødelægges.

Det samme gør sig gældende ved Stejlepladsen, hvor det især er de omkringliggende Natura 2000-områder, der påvirkes, og hvor såvel vandet som landområderne (især Stejlepladsen) udgør et rasteområde for trækfugle i vinterhalvåret. Dette er ikke blevet ordentligt belyst. Der er indgivet en klage over de hidtidige mangelfulde miljøundersøgelser, som i sig selv burde bremse dette lokalplanforslag, til det er afklaret om der skal laves nye undersøgelser.

Udover dette vil bebyggelsen ødelægge det enestående havnemiljø, der eksisterer i dag og mulighederne for erhvervsfiskeri, som i disse ressourcebevidste tider burde fremmes og ikke forhindres.

Der er brug for en aktiv planlægning for natur som en del af byudviklingen, så København kan få flere naturområder ud over de allerede eksisterende og grønne forbindelser mellem dem, så befolkningen i de tætbebyggede områder af byen hurtigt, trygt og nemt kan komme ud i naturen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce