0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Etnolog: Debatten om Nyborg Slot viser behov for en ny arkitektur, der balancerer mellem puritanisme og pastiche

At gendigte historien kræver noget helt særligt af arkitekterne, skriver Peter Dragsbo, etnolog og tidligere museumsdirektør.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Debatten om genskabelsen af det danmarkshistoriske Nyborg Slot, som i dag kun er en torso, sætter fingeren på nogle interessante spørgsmål om vores omgang med kulturarven.

Spørgsmålene er ikke juridiske; en viderebygning på slottet er for eksempel ikke imod museumsloven, som alene kræver, at al arkæologi i undergrunden er undersøgt og fremdraget inden et byggearbejde. Det er sket. Og byggeri på eller ved fortidsminder har vi mange eksempler på, fra genskabelsen af Koldinghus i 1970’erne, Historiecenter Dybbøls Banke i 1990’erne, besøgscentret ved Hammershus, Danmarks Borgcenter i Vordingborg slotsruiner, Ingvar Cronhammars fantastiske ’hegn’ om Jelling – og snart rekonstruktionen af en del af Trelleborg.

Senmodernistiske månebaser som Blox

Det virkeligt interessante er, hvordan arkitektur og kulturarv skal forholde sig til hinanden. Her er der i hvert fald fire positioner:

Den første er en traditionel puritansk holdning, en antikvarisk fundamentalisme, som har været dyrket herhjemme siden 1945: Man må ingenting; ethvert stykke kulturarv skal ligge, som det er. Jeg kan huske et besøg på Dybbøl Skanser, hvor der var forslag om at rekonstruere bare et lille stykke dansk skanse på stedet, fordi ingen forstod meningen med de svage antydninger på jorden. Men nej, det ønskede det daværende Fortidsminderåd ikke.

En anden position er, at man godt kan bygge ved eller i kulturarven, for eksempel i gamle bykerner, bare det nye taler ’nutidens sprog’. Det har mange steder været argumentet for, at senmodernistiske månebaser er landet i historiske miljøer; tænk bare på Blox i København. Ikke mindst de store verdensarkitekter har formået at sælge flotte monstrøsiteter til byer, der har sat ’forandringsparathed’ over historiebevidsthed.

Hvis København var blevet udslettet i april 1940 …

En tredje position er, at mistet kulturarv bør rekonstrueres, helst som nøjagtig kopi. Den holdning har i nyere tid været opfattet som naturlig, når et land havde mistet store kulturværdier.

Efter Første Verdenskrig genskabte Belgien gamle bymiljøer som Ypres (Ieper) som nøje kopi. Og efter Anden Verdenskrig genopførte Sovjetunionen Sankt Petersborg og de kejserlige slotte, mens Polen genopførte hele byer, som var gået tabt: Først de byer, der var knyttet til polsk historie som Warszawa, Gdansk, Poznan og Wroclaw – i nyeste tid også de tidligere ikke-polske byer, som blev annekteret efter 1945: Elblag og Sczeczin.

I Vesteuropa var genopførelsen koncentreret om de vigtigste monumenter; den modernistiske ideologi krævede, at byerne blev genopført som ’new towns’ med så lidt historie som muligt. Efter Murens fald har Tyskland, som efter 1945 meget forståeligt var opsat på et brud med historien, genopført tabt kulturarv: Slottene i Berlin og Potsdam, Frauenkirche, det gamle Dresden og så videre.

Dette er af en del tyske Denkmalschützer og arkitekter blevet betragtet som nostalgi og pastiche – og herhjemme har arkitekter endda kritiseret genskabelserne som udtryk for højrenationalisme. I virkeligheden er der efter min mening blot tale om, at Tyskland er blevet et normalt land, og at man gerne vil have sin tabte historie tilbage.

Som et tankeeksperiment kunne man spørge: Hvis København var blevet udslettet i april 1940, var Rådhuset, Rundetaarn og Amalienborg nok blevet genopført – men hvad med Nyhavn, Gammel Strand eller Gråbrødretorv?

At gendigte kræver noget særligt af arkitekterne

En fjerde position ligger lige langt fra den antikvariske fundamentalisme, den modernistiske historieløshed og den tyske nostalgi: at man i og omkring kulturarven kan bygge, gendigte eller tilføje, hvis man har sans for stedets ånd, genius loci, som den norske arkitekt Christian Norberg-Schulz har kaldt det.

Evnen til at skabe noget nyt, der er barn af vor egen tid og samtidig viser dyb respekt for stedets tradition og historie, kræver noget helt særligt af arkitekterne. Det kræver for det første, at de har en dyb viden om det sted, de har med at gøre. For det andet, at de sætter sig selv og deres drømme om at skabe ’det-aldrig-før-sete’ til side – det vil sige ydmyghed.

Kommer vi til hele bymiljøer, er der dog ikke sket meget godt siden 1980’ernes tilpasningsarkitektur

Det har vi ikke for mange eksempler på. Lundgaard & Tranberg har dog vist evnen i udvidelsen af Sorø Kunstmuseum og Kannikegården ved Ribe Domkirke – og samme kvaliteter har for eksempel Bjarke Ingels’ søfartsmuseum i tørdokken i Helsingør eller Praksis Arkitekters omdannelse af Maltfabrikken i Ebeltoft.

Kommer vi til hele bymiljøer, er der dog ikke sket meget godt siden 1980’ernes tilpasningsarkitektur i byfornyelsesområderne. I retableringen af Odenses centrum, efter at Thomas B. Thriges Gade i 1960’erne raserede den historiske bymidte, er det for eksempel kun blevet til et enkelt lille Realdania-hjørne; resten er blevet de sædvanlige byggespekulant-kasser.

I Tyskland er der, ved siden af rekonstruktionen af de gamle bykerner i Dresden og Potsdam imidlertid også gode eksempler på genopbygning af tabte bydele i traditionens ånd, men uden kopiering. Det gælder for eksempel nogle af de nye huse i det genskabte gamle Frankfurt am Main (selv om der også blev kopieret forsvundne huse) – og i endnu højere grad den gendigtning af det gamle Lübeck, som lige nu sker i den såkaldte Gründerviertel.

De nye huse er høje og smalle som de gamle, ofte med spidse gavle og i teglsten, men samtidig tydeligt fra i dag. Det er jo egentlig den kunst, som for eksempel Ulrik Plesner beherskede ved sine nybyggerier i Ringkøbing og Skagen – eller Baupflege-arkitekten Lauritz Thaysen i Tønder før 1914. Huse, der var nutidige, ofte bedre end de gamle, men som føjede sig smukt ind i helheden. Samme brug af traditionen i det nye udviser for eksempel de nye dele af Friedrichswerder-kvarteret i Berlin eller bebyggelserne i Amsterdams dokker.

Mellem puritanisme og pastiche

Tilbage til genskabelsen af det historiske Nyborg Slot.

Nogle gamle skønånder og et par medlemmer af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som prøvede at stoppe projektet, er faldet tilbage på de vante positioner: Man må ikke noget ved og på et fortidsminde. Andre, som for eksempel Jep Loft fra Arkitekturoprøret har kæmpet imod ud fra en fejlagtig opfattelse af, at projektet var hensynsløst moderne og i modstrid med kulturarven. (Læs Jep Lofts svar her.)

Men vi, der har prøvet at sætte os ind i projektet og kender det endelige projekt, ved, at der – efter 10 års omhyggelig forberedelse og omtegning – nu er tale om et projekt, der vil noget, som vi ikke i mange år har været vant til i Danmark: at gendigte et slot, så det får sin rette historiske betydning tilbage, i en form, der er i dyb samklang med det slot, der forsvandt i 16- og 1700-tallet.

Gendigtningen af Nyborg Slot skal naturligvis især gavne både Nyborgs og Danmarks historie – men den vil også forhåbentlig give stødet til en ny arkitektonisk omgang med kulturarven, der balancerer mellem puritanisme og pastiche.

Læs svar fra Jep Loft, formand for Arkitekturoprøret.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden