0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur
PR-foto: Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Karen Margrethe Olsen: 5 grelle eksempler viser, hvorfor det skal være sværere at ændre kommuneplaner

Det går ikke, at det kræver en videregående uddannelse at forstå planlægningsprocesser, skriver Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, i dette debatindlæg.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De fleste ved, at man for eksempel ved køb af hus eller lejlighed orienterer sig i de kommunale planer for at sikre sig, at der ikke er uønskede overraskelser. Det kunne være om der for eksempel er planlagt et nyt højhusbyggeri i nabolaget. Og så går det simpelthen ikke, at det kræver en videregående uddannelse i forståelse af planlægningsprocesserne, og at man hele tiden skal være på vagt over for, hvad kommunen nu har gang i for at vide, hvad der er i støbeskeen.

Blandt formålene med at udarbejde kommuneplaner var og er, at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i arbejdet med udformningen af vores omgivelser. Den færdige kommuneplan er derfor også en slags aftale mellem borgerne og kommunen om, hvordan vores fysiske omgivelser skal se ud, og afgørende for vores valg af bolig og kvaliteten af bylivet.

Kommuneplanen er altså ikke blot et udstillingsvindue for uforpligtende visioner

Kommuneplanen er altså ikke blot et udstillingsvindue for uforpligtende visioner – det er et i planloven fastlagt dokument, som borgerne med rimelighed kan forvente bliver efterlevet i den kommunale lokalplanlægning.

Planloven åbner ganske vist mulighed for gennem en forenklet procedure at ændre kommuneplanen. Der er således ikke noget til hinder for, at kommunerne gang på gang udarbejder kommuneplantillæg, som tillader, at enkeltstående byggerier kan opføres. I tilfælde af mindre dominerende ændringer og byggerier betyder det selvfølgelig ikke noget, men i de tilfælde, hvor der er tale om væsentlige ændringer og dominerende byggeri, bør tilladelserne ikke kunne gives uden en samlet planlægning i en revideret kommuneplan.

5 grelle eksempler

Hvad er det så, der sker ude i virkeligheden? Efter en ganske kort søgning har jeg fundet følgende:

I Esbjerg har et flertal i byrådet besluttet at opføre et højhus på 12 etager umiddelbart op ad Torvet, ved Torvegade/Borgergade i centrum af Esbjerg. Byggeriets højde strider imod både kommuneplanstrategien og kommuneplanen.

I Aarhus er der planer om et højhusbyggeri på Europaplads/Mindegade. Højde og drøjde afviger væsentligt fra det omgivende byggeri, og to bevaringsværdige bygninger rives ned for at give plads. Et kommuneplantillæg er nødvendigt, for at den nye lokalplan og byggeriet dermed kan realiseres.

I Haderslev er der planer om at bygge et 55 meter højt byggeri ved havnen. Såvel højde som volumen afviger væsentligt fra det eksisterende byggeri og kommuneplanen.

I Slagelse vil et byggeri ved Stormbroen på hjørnet af Jernbanegade og Østerbro i Slagelse skyde op med otte etager og derfor stride imod kommuneplanen, hvorfor et tillæg er påkrævet.

Vardes 100 år gamle, bevaringsværdige remise ændres til ukendelighed ved ombygning til boligkvarter med op til 56 boliger, også her med en bygningshøjde, der er fremmed for området, og som ikke er indeholdt i kommuneplanen.

Alle disse eksempler har krævet et kommuneplantillæg. Spørgsmålet er, om det er en rimelig omgang med intentionerne i planloven om inddragelse af borgerne i udformningen af vore omgivelser. Det synes jeg ikke!

Kun små justeringer bør være tilladt

Vi ser en meget uheldig udvikling, hvor enkelt-projekter med højhuse dukker op og nyder fremme, uden at det sker på baggrund af en samlet, transparent planlægning i kommunen. Snarere ser vi, at en developer melder sig på banen med krav om høje bebyggelsesprocenter.

Højhuse bør planlægges og placeres, hvor de arkitektonisk og skalamæssigt passer ind i bymiljøet. Højhusbyggeri skal ske med omtanke, uden at gå på kompromis med byens historiske værdier, æstetik og skala.

Højhuse bør planlægges og placeres, hvor de arkitektonisk og skalamæssigt passer ind i bymiljøet

Det er svært for borgerne at følge med. Planlov, kommuneplanstrategi, kommuneplan, kommuneplantillæg, lokalplaner – hvordan hænger det hele sammen? Det går simpelthen ikke, at det kræver en videregående uddannelse i forståelse af planlægningsprocesserne .

Borgerne må kunne stole på, at de aftaler, der er indgået mellem borgerne og kommunalbestyrelsen i kommuneplanstrategien og kommuneplanen, overholdes.

Det skal derfor kun være tilladt at vedtage kommuneplantillæg, når der er tale om mindre justeringer af kommuneplanen. Større og omfattende ændringer af en vedtagen kommuneplan bør kun gennemføres i forbindelse med en kommuneplanstrategi, som kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre hvert fjerde år. Det vil give borgerne tid til at engagere sig og give deres meninger tilkende.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden