0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eskild Dahl Pedersen (til venstre) og Jan Hyttel er henholdsvis tryghedschef og formand i Bo-Vita.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Bo-Vita: Vores medarbejder blev overfaldet, og vi fandt skydevåben i buskadset – fysiske omdannelser er ikke nok til at øge tryghed

Det er korrekt, som Build i en rapport konkluderer, at små fysiske omdannelser skaber tryghed i udsatte områder. Men det er ikke nok. Det handler ikke om at flytte Mjølnerparken ud af København, men København ind i Mjølnerparken, skriver Jan Hyttel og Eskild Dahl Pedersen fra Bo-Vita i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

26. januar beskrev nærværende medie en ny undersøgelse fra Build, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet, der peger på, at selv små fysiske omdannelser såsom facaderenovering, gadebelysning og beskæring af tæt beplantning har vist sig effektivt i kampen for mere tryghed i udsatte boligområder præget af uro og kriminalitet.

En konklusion, vi i det almene boligselskab Bo-Vita kan nikke genkendende til. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at de fysiske omdannelser ikke kan stå alene, og at øget tryghed også kræver en ændring i beboersammensætningen og et stort fokus på de kriminelle kræfter, der stadig spiller en massiv rolle mange steder.

Fra øde bandeland til oplyst byområde med åbne arealer

I Bo-Vita har vi rundt regnet 5.500 almene boliger fordelt over 60 afdelinger i København. Vores boliger danner ramme for tusindvis af familiers liv, og vi arbejder målrettet for, at det skal være trygt at bo i vores boliger. Sådan er det heldigvis også i langt størstedelen af vores afdelinger, men enkelte steder møder vi markante udfordringer.

Det er afgørende, at andelen af lovlydige beboere er i massivt overtal i et byområde

Et af de områder, hvor vi i de seneste mange år har arbejdet målrettet med en tryghedsindsats, er i Mjølnerparken på Nørrebro i København. I flere årtier har Mjølnerparken i København været kendt som et udsat beboelsesområde, der oplever både kulturelle og sociale udfordringer. Bydelen er på regeringens ghettoliste, til trods for at bydelen ligger attraktivt placeret, tæt på togstation, nybygget metro og et stenkast fra de to byparker Superkilen og Mimersparken.

Vi ved af erfaring, at den fysiske indretning af boligafdelingerne spiller en rolle i mulighederne for at genoprette tryghed. Omdannelsen af Mjølnerparkens nabomatrikel, DSB-grunden, er et godt eksempel på dette. Den er i løbet af de seneste år gået fra at være et øde område, der tiltræk særligt kriminelle fra bandemiljøet til i dag at være et integreret, oplyst bolig- og byområde med åbne arealer, fodboldbane, fritidsinstitution og legeplads. Et område, der i dag bruges af mange lovlydige borgere fra nær og fjern. Det er en tilsvarende byfornyelse, der er undervejs i Mjølnerparken.

Det er heller ikke længe siden, at en ansat i Bo-Vita blev overfaldet i bydelen

I 2015 stemte 89 procent af de fremmødte beboere i bydelen for den fysiske helhedsplan, der inkluderer indgående renoveringsplaner for Mjølnerparken. Den fysiske helhedsplan indebærer blandt andet, at opgange bliver renoveret, vaskerier bliver flyttet til gadeniveau, kældre bliver opdelt i sektioner og renoveret, og at gårdrum bliver lukket.

Alt sammen initiativer, vi har iværksat, fordi vi ved – præcis som Builds undersøgelse bekræfter – at selv små fysiske og arkitektoniske valg kan skabe mere tryghed. Implementeringen af den fysiske helhedsplan kommer altså ikke blot til at øge kvaliteten på boligerne; den vil samtidig øge trygheden i området.

Ved samtidig at anlægge en cykelstipassage gennem Mjølnerparken, åbne op for butiks- og caféliv og skabe flere åbne arealer kan vi være med til at sikre, at Mjølnerparken bliver en del af den omkringliggende by.

Beboersammensætningen er vigtig

Det er dog som nævnt ikke nok, at vi etablerer fysiske omdannelser i de udsatte boligområder. Det kræver en målrettet indsats på flere niveauer. Vi har igennem årene indført mange initiativer for at komme udfordringerne til livs.

Vi har som Danmarks første almene boligselskab blandt andet oprettet et egetbetalt tryghedsteam, der skal sikre, at der tages hånd om problemerne, når de opstår. Vi har desuden netop udarbejdet en bog om tryghedsarbejdet i almene boligforeninger, og vi har udarbejdet en decideret tryghedsstrategi.

Der må under ingen omstændigheder være en risiko for, at små børn pludselig får et våben i hånden

Det er fra dette arbejde, at vi ved, at ikke blot de fysiske omdannelser, tæt arbejde med nærpolitiet og beboerinddragelse gør forskellen; beboersammensætningen spiller også en yderst afgørende rolle. Det er afgørende, at andelen af lovlydige beboere er i massivt overtal i et byområde.

Selv om Mjølnerparken er på rette vej, og vi i 2019 kunne fejre, at kriminaliteten faldt i bydelen, er vi i dag fortsat ikke i stand til at holde opgangsdørene aflåste, da de konstant udsættes for hærværk og skaber ophold for kriminelle aktiviteter, hvilket naturligvis er til stor utryghed for de resterende beboere.

Det er heller ikke længe siden, at en ansat i Bo-Vita blev overfaldet i bydelen, ligesom der med jævne mellemrum har været skudepisoder i området.

København skal flyttes ind i Mjølnerparken

Da vi for år tilbage fjernede en del af det tætbevoksede buskads, der grænsede op ad Mimersparken, fandt vi både skydevåben og knive i buskadset. Den slags kan hverken vi, de mange lovlydige beboere i Mjølnerparken eller politikerne stille sig tilfredse med.

Det skal være trygt at sende sine børn i gården for at spille fodbold, og der må under ingen omstændigheder være en risiko for, at små børn pludselig får et våben i hånden. Derfor er det altafgørende for trygheden i de udsatte boligområder, at der fortsat sættes massivt og hårdt ind over for kriminalitet.

Vi i Bo-Vita tror på, at blandede bydele er trygge og socialt bæredygtige bydele. Vi tror på, at det skaber en mere tryg bydel, når vi åbner området op mod København og inviterer mennesker med forskellig højde og drøjde med indenfor.

Det handler ikke om at flytte Mjølnerparken ud af København, men København ind i Mjølnerparken. Som følge af regeringens krav om, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i de udsatte boligområder, er vi på nuværende tidspunkt i forhandlinger med en privat investor om at sælge halvdelen af boligerne i Mjølnerparken.

Vi har stillet mange og lange krav til den potentielle køber, der blandt andet skal arbejde målrettet med tryghedsindsatsen i området, og vi tror på, at vi i fællesskab kan skabe mere tryghed og diversitet i Mjølnerparken.

Ved at ændre beboersammensætningen, trække på vores gode erfaringer med fysiske forandringer og fortsat fokusere på at sænke kriminalitetsraten, tror vi på, at Mjølnerparken inden længe kan stryges af regeringens ghettoliste.

Trygheden er afgørende for fremtidens bydele, men indsatsen kræver mere end ét ben at stå på.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.byrummonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden